Niels Hemmingsen: Teologen, der kom ud i kulden

ARKIVFOTO. Der meldes udsolgt til den anden DM-finale mellem AG København og Bjerringbro-Silkeborg i Parken ...

ARKIVFOTO. Der meldes udsolgt til den anden DM-finale mellem AG København og Bjerringbro-Silkeborg i Parken på lørdag. --AG København spillerne jubler efter sejren over BSV i den første DM-finale lørdag d. 14 maj 2011 i Silkeborg. (Foto: Brian Rasmussen/S Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Vesten risikerer en ny kold krig, hvis den ikke tager de russiske bekymringer angående et europæisk ...

Vesten risikerer en ny kold krig, hvis den ikke tager de russiske bekymringer angående et europæisk raketskjold alvorligt. AFP PHOTO/DMITRY KOSTYUKOV Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard taler med pressen inden fortsættelsen af 2020-forhandlingerne med ...

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard taler med pressen inden fortsættelsen af 2020-forhandlingerne med regeringen og Kristendemokraterne onsdag d.18.maj 2011 i Finansministeriet. (Foto: Marie Hald/Scanpix 2011) Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Den tomme stol efter chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), Dominique Strauss-Kahn (billedet), skal ...

Den tomme stol efter chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), Dominique Strauss-Kahn (billedet), skal hurtigt genbesættes, siger formanden for den franske præsident Nicolas Sarkozys regeringsparti, UMP. AFP PHOTO/POOL/Emmanuel Dunand Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Niels Hemmingsen var en af 1500-tallets bedst kendte danske teologer i udlandet og rektor for universitetet i flere perioder. Til sidst kom hans syn på nadveren til at koste ham dyrt, da han afveg fra landets nye lutherske tro. Det er i år 500 år siden, han blev født

De fleste vil næppe genkende navnet Niels Hemmingsen. Men for knap 500 år siden var han en af de mest kendte teologer ikke bare i Danmark, men også i udlandet, hvor mange af hans over 100 bøger gik som varmt brød.

Niels Hemmingsen blev født ind i ringe kår på Lolland i maj eller juni 1513. Da han døde som 87-årig, var det efter et liv som landets fremmeste teolog og den bedst kendte danske teolog i udlandet. Men også efter et fald fra magtens tinder, der dog kunne være gået meget værre, når man ser, hvor galt det ellers kunne gå teologer med forkerte standpunkter i 1500-tallet.

Professor emeritus i teologi Martin Schwarz Lausten har gennem arkiverne kaldt Hemmingsen til live igen med bogen Niels Hemmingsen. Storhed og fald, der udkom i april.

Han tager imod i et lille mørkt kontor på Københavns Universitet. Og her kan man næsten fornemme middelalderen. Martin Schwarz Lausten har været i Det Teologiske Fakultets gemmer og fundet nogle af Hemmingsens originale bøger samt de mange andre Hemmingsen-bøger, der ligger på Det Kongelige Bibliotek.

De støver. De lugter muggent og fugtigt. Og siderne klistrer lidt sammen. Enten Hemmingsen selv eller en af hans læsere har måske spildt blæk på omslaget. Men de har overlevet tidens tand og udånder autentisk, nysevenlig skimmellugt.

Niels Hemmingsens far døde tidligt, men takket være velgørende støtte fik han en god uddannelse i skoler på Lolland og Sjælland. Han talte græsk og latin, og derfor kunne han også komme på universitetet i Wittenberg i 1537.

Turen til Wittenberg foregik med apostlenes heste. Og ud over strabadserne blev han overfaldet på vejen, så han ankom næsten nøgen til byen, hvor alle protestantiske studerende skulle læse, hvis de ville have store stillinger inden for kirken i Danmark.

Danmark fik officielt den evangelisk-lutherske tro i 1536, men var i realiteten allerede overgået til lutherdommen flere år før.

Niels Hemmingsen blev en stor beundrer af reformatoren Phillip Melanchthon, forfatteren til Den Augsburgske Bekendelse fra 1530. Og på kringlet vis var det også Melanchthons små ændringer i bekendelsens nadverord, der førte til Hemmingsens fald årtier senere.

I 1500-tallet var forståelsen af nadveren det største debatemne blandt protestanter og ikke alene blandt teologer. Og så stillede landets største kirkelige kapacitet sig op og talte for en nadverforståelse, som ikke var en del af landets lære, siger Martin Schwarz Lausten.

Phillip Melanchthon følte, at han som forfatter til Den Augsburgske Bekendelse også havde ret til at ændre i den. Så han skiftede et par ord ud i den evangelisk-lutherske tekst, som i realiteten betød, at den evangeliske nadverforståelse nu ikke var, at Jesus konkret er til stede i nadveren, men at Jesus var symbolsk til stede. Altså en pietistisk forståelse af nadveren.

Melanchthon ændrede nadverordene, så nadveren tilbydes de rigtigt troende frem for at tilbydes dem, der er til stede. Helt i strid med Luthers ord om, at alle kan få nadver.

Niels Hemmingsen lagde sig i kølvandet af Melanchthon. De argumenterede begge meget subtilt for at Jesus ikke kunne være legemligt til stede, når han var faret til himmels.

Og for Martin Schwarz Lausten ligger det lige til højrebenet at sige, at den opfattelse havde Hemmingsen hele tiden haft.

Niels Hemmingsen var en moderne mand, og han brevvekslede med Melanchthon, så jeg er sikker på, at det, der skete i 1579, var berettiget, og at det kunne være gået ham langt værre end den suspension, som reelt var en fyring.

LÆS OGSÅ: Redaktør, nazist og grundlægger af en original højskole

Og så fortæller Martin Schwarz Lausten om, hvor galt det kunne være gået Hemmingsen:

Der var 150 engelske protestanter, der flygtede fra den katolske dronning Marys krig mod protestanterne i landet. De ankom i åbne både. Kongens hofprædikant afhørte flygtningene om deres nadversyn, og da hofprædikanten dømte nadversynet som calvinsk, blev de 150 flygtninge i november sat i deres åbne både igen og måtte selv forsøge at finde asyl et andet sted. Så alvorligt blev nadversynet opfattet.

Det var en international affære, da Hemmingsen blev suspenderet. Frederik IIs søster Anne var på det tidspunkt gift med kurfyrsten i Sachsen. Da man i Sachsen fandt ud af, at Melanchton ikke længere fulgte Luthers lære om nadveren, udløste det en udrensningsproces i Sachsen, hvor både hofprædikanten, hoflægen og flere teologer fik fængselsstraffe, nogle for livstid.

Det var på samme tidspunkt, at en ny Niels Hemmingsen-bog udkom i Europa. Den sammenfattede hans teologi, og der stod blandt andet, at Kristus ikke er legemligt til stede i nadveren. Det sagde de nye teologer i Sachsen til kurfyrsten, som skrev til kongen i Danmark. Og så blev Niels Hemmingsen kaldt frem på det kongelige gulvtæppe for at forklare sig.

Martin Schwarz Lausten tilføjer, at forhørene af Hemmingsen begyndte i 1574, men at kongen, der presset af en storm af breve fra Sachsen, til sidst ikke så anden udvej end suspension. Til gengæld blev kongen ved med at sende pengegaver og fødevarer til Niels Hemmingsen, som opretholdt sin stilling som kannik i Roskilde. I kraft af sit embede deltog han også i en ægteskabsdomstol, der behandlede skilsmisser og sager om hor.

Det var måske derfra, og fra sin egen livserfaring, han hentede de gode råd til sine bøger om samliv og om børneopdragelse. Han blev skilt fra sin første kone, som var ham utro og gjorde forargelige ting. Han fik en intelligent søn, der som teolog levede et offentligt udsvævende liv med druk, hor og slagsmål, hvilket kostede ham karrieren.

Niels Hemmingsen var gift tre gange. Anden gang blev han viet af Danmarks første lutherske biskop, Peder Palladius ingen tog sig tilsyneladende dengang af skilsmisse eller vielse af fraskilte.

Hemmingsen skrev også håndbøger for præster og anden praktisk teologi, blandt andet Livets vej for den, der vil nå himmelen.

Ud over nadveren havde Hemmingsen også andre teologiske fikspunkter. Blandt andet helliggørelsen.

Niels Hemmmingsen var moderne i mange henseender. Han mente blandt andet, at Guds nåde altid er større end synden. Han var også optaget af etik som betingelse for frelsen.

Opskriften på helliggørelse var først at gøre bod over for Gud. Når man havde opnået tilgivelse, skulle man leve det nye helliggjorte liv. I det liv var der ting, man burde gøre bede regelmæssigt for tilgivelse, tak, helbredelse af syge og så skulle man leve fromt, gå regelmæssigt i kirke, opdrage børn til at blive kristne mennesker og lade børnene leve et helligt liv.

Og det var ifølge Hemmingsen forældrenes skyld, hvis det ikke lykkedes, siger Martin Schwarz Lausten.

Han mente, at Guds nåde var universel, og at alle mennesker ville blive frelst under den betingelse, at de havde levet fromt.

En anden nyskabelse fra Hemmingsens hånd var ligprædikener. Det var ikke mindst mæcener, velhavende og konger, der blev betænkt med ligprædikener. Hemmingsen skrev blandt andet ligprædiken over Herluf Trolle, da han faldt i søkrig med svenskerne i 1565.

En ligprædiken bestod af en biografi, som i nogle tilfælde havde karakter af fiktion, og en prædiken. Ligprædikerne bestod i 200 år, men var så blevet så omfattende, at det nærmest var bøger, der blev udgivet.

Der er ikke meget teologisk arvegods fra Hemmingsen, som lever videre i nutidens folkekirke. ifølge Martin Schwarz Lausten ligger hans egentlige arv i den pietisme, der fulgte med 1600-tallet, og at han derfor også har påvirket de store vækkelser på den missionske side i 1800-tallet.