Den 1. maj serveres der ”rød gevalia og revolutionært orgel” på kirkepladsen foran Stefanskirken i København. På arbejdernes internationale kampdag inviterer kirken på sin hjemmeside kirkegængere til 1. maj-gudstjeneste. Her kan man begynde dagen med ”den altid revolutionerende højmesse” og efterfølgende drikke kaffe og hilse på 1. maj-optoget, når de røde faner passerer kirken, der ligger lige ud til Nørrebrogade.
I landets kirker er der ellers ikke tradition for at markere arbejdernes kampdag, og i kirkelige miljøer er der delte meninger om Stefanskirkens fejring af dagen.
Thomas Høg Nørager, sognepræst i Stefanskirken, du skal forestå søndagens gudstjeneste. Hvorfor holder Stefanskirken 1. maj-gudstjeneste?
"Vi holder selvfølgelig gudstjeneste den 1. maj , fordi den 1. maj i år falder på en søndag. Vi holder ikke gudstjeneste på grund af arbejderbevægelsens 1. maj, men det er blevet en tradition her i Stefanskirken, at vi hvert år den 1. maj opstiller kaffeborde på pladsen foran Nørrebrogade. Fra pladsen hilser vi på optoget og spiller salmer og arbejdersange på orgel for dem, når de går forbi."
Men er det ikke at blande politik ind i gudstjenesten?
"Sådan er det ikke tænkt, og vi tager ikke 1. maj ind i gudstjenesten eller ind i kirkerummet. Selve gudstjenesten er en klassisk højmesse med nadver og søndagens evangelium. Til gudstjenesten er der ikke en hyldest til arbejderbevægelsen eller nogen form for propaganda. Bagefter hilser vi på optoget og viser på den måde, at vi er en kirke, der har åbne døre. Nørrebrogade er en gade med et væld af fortællinger og ved, at vi som kirke ikke lukker os om os selv, viser vi, at vi ikke er bange for at gå i dialog med vores omgivelser, og at kirken også er et sted med en fortælling – evangeliets fortælling."
Når I ikke tager 1. maj-fejringen ind i kirkerummet, er det så, fordi der går en grænse for, hvad man kan bruge kirkerummet til, og hvor går den grænse?
"Det er, fordi kristendommen ikke er en politisk ideologi og heller ikke er bundet op på en politisk ideologi, og derfor foregår markeringen af arbejdernes kampdag selvfølgelig ikke til gudstjenesten. Ved nadverbordet er enhver budt ind, uanset politisk tilhørsforhold, og uanset hvor man kommer fra, og kristendommens hovedperson sætter sig til bords med både rige og fattige."
Nu er 1. maj en socialistisk fejring. Kan du også forestille dig, at I som kirke kunne fejre en borgerlig begivenhed?
"Nu er det jo sjældent, at borgerlige går i optog, men vi markerer såmænd også både Befrielsen den 4. maj og grundlovsdag den 5. juni. Vi forholder os altid fra situation til situation, men det er generelt vigtigt for os at tage del i gaderummet, og vi har ofte bannere ude, der kommenterer ting, der foregår omkring os. Stefanskirken har blandt andet været en del af det projekt, der hedder ”Tag gaderne tilbage”, da bandekrigen var på det højeste.Her mødte vi op de steder, hvor der havde været skudepisoder, og var med til at servere kaffe og boller med at budskab om, at vi ikke skulle lade frygten styre."
"Og når Bakken hvert år åbner, og der kører motorcykler ned ad Nørrebrogade, har vi også et kaffebord og står ude og deler sandwich ud og hilser, fordi det er noget, der sker lige ude foran vores dør, ligesom med optoget den 1. maj."