Public service-mediernes dækning af trosstoffet er et hedt emne. Ikke bare herhjemme, hvor P1 netop har offentliggjort lukningen af flere tros- og eksistensprogrammer, men også i vores nabolande.
Det er en kampplads for værdidebatter i både Danmark, Sverige og Norge, og diskussionen er blevet fodret af nedprioritering af religionsområdet.
I Sverige sender public service-radiostationen Sveriges Radio gudstjenester hver lørdag eller søndag, men i de senere år er flere kirkelige programmer skubbet ud af sendefladen, forklarer David Thurfjell, professor i religionsvidenskab ved Södertörn Universitet i Stockholm.
”Tidligere var der eksempelvis morgenbøn i radioen, men i dag er fordelingen sådan, at der altid vil være et modsvarende sekulært orienteret program på samme tid på en af de andre kanaler, når gudstjenesten sendes,” siger David Thurfjell.
I Norge er de forkyndende programmer om kristendommen over årene blevet suppleret af udsendelser, der skal ”spejle den religiøse mangfoldighed i samfundet”, forklarer Ida Kvissel, programchef for Fakta og Fordypning ved public service-kanalen NRK.
Ifølge hende har antallet af kristent forkyndende programmer ligget stabilt i en række år, og tallene for livssynsprogrammerne, som de kaldes, på NRK P1 og P2, viser, at nogle forkyndende programmer får flere årlige timer, mens andre får færre.
Og det lægges der mærke til i befolkningen, bemærker Ida Kvissel.
”Nogle mener, at vi går imod det kristne Norge og tæller nærmest minutter for dækningen af religionsstoffet hos os, men der ligger ikke nogen intention om at nedprioritere det kristne for at lave mere multireligiøse eller filosofiske programmer,” siger Ida Kvissel.
Også Henrik Syse, norsk filosof og forfatter til flere bøger om kristendom og tro, genkender den særlige opmærksomhed på trosbaserede programmer i Norge.
Han henviser til, at Human-Etisk Forbund jævnligt markerer deres skepsis over for trosformidlingen, og at der har været flere forslag om at fjerne morgenandagten eller transmission af gudstjenesten fra public service-kanalen NRK.
”I de tilfælde har man set, at en ganske stor del af befolkningen reagerer stærkt og siger, at man mister noget, hvis det forsvinder. Jeg tror, at mange ikke ønsker et fuldkommen sekulært offentligt rum, men derimod et livssynsåbent rum. Det betyder, at der også skal være åbent for andre stemmer, så muslimer og andre religiøse retninger også får lov til at have en plads i offentligheden. Men i og med at der er flest kristne i Norge, synes mange, at det er naturligt, at kristendommen får mere plads,” siger Henrik Syse.
Herhjemme har Danmarks Radios dækning af trosstoffet ofte været til debat. I forbindelse med en større omlægning i DR blev flere trosprogrammer i 2011 flyttet over på DR’s nichekanaler, hvor de stadig vises for et mindre publikum. Blandt andet blev Morgenandagten fjernet fra FM-båndet.
Generelt er historien om trosprogrammernes prioritering hos public service-medierne i Danmark dog ikke en udpræget undergangshistorie. Det siger Henning Bjerg Mikkelsen, landsformand hos KLF Kirke & Medier.
”Mit hovedindtryk er, at Danmark ligger pænt lunt i svinget i forhold til andre europæiske kanaler. I et europæisk perspektiv er det ret unikt at have tv-transmitterede gudstjenester,” siger Henning Bjerg Mikkelsen.
Alligevel frygter han en smule for fremtiden. Det skyldes blandt andet udmeldingen om, at programmerne Religionsrapport og Eksistens lukkes.
”Jeg fornemmer en lurende fremmedgjorthed over for det kirkelige stof, og i tidsånden er der en tendens til, at vi bevæger os i en mere sekulær retning. Jeg kunne godt frygte for, at det vil betyde, at de kirkelige programmer i stigende grad bliver marginaliseret på nichekanaler,” siger Henning Bjerg Mikkelsen.
I forbindelse med lukningen af blandt andet Religionsrapport og Eksistens pointerede P1-chef Thomas Buch-Andersen, at trosstoffet i fremtiden vil blive styrket på P1, men at han ikke kunne konkretisere, hvordan det ville udmønte sig.
Henning Bjerg Mikkelsen understreger, at han har stor respekt for blandt andet DR’s Historie og Tro-afdeling, hvor han fornemmer ”den gode vilje”, men spørgsmålet er, om det er nok:
”Tager man også udgangspunkt i udviklingen på en 10-årsbane, så er min stille frygt, at det kirkelige så småt toner i baggrund,” siger han.