Norge vil sløjfe blasfemiparagraffen

Få måneder før loven alligevel ophører, vil et flertal i Stortinget i lyset af Charlie Hebdo-terroren droppe blasfemiparagraffen. Forsker vurderer, at den norske beslutning kan skubbe Danmark i retning af en afskaffelse

Efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo tændte nordmænd i sympati lys foran Stortinget i Oslo. Nu diskuteres det, om blasfemiparagraffen skal afskaffes.
Efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo tændte nordmænd i sympati lys foran Stortinget i Oslo. Nu diskuteres det, om blasfemiparagraffen skal afskaffes. Foto: Fredrik Varfjell.

Den lovfæstede kriminalisering af hån og spot mod religiøse menneskers gudsdyrkelse er snart fortid i Norge. Det står klart, efter at den borgerlige regering tirsdag fremsatte et forslag om at afskaffe blasfemiparagraffen og med støtte fra Kristeligt Folkeparti har flertal i Stortinget.

Der forventes dog at gå omkring tre måneder, før forslaget bliver sendt til afstemning. Siden 2005 har man vidst, at den omdiskuterede paragraf på et tidspunkt skulle afskaffes som følge af en ny straffelov, der træder i kraft til sommer, men i lyset af den seneste tids debat om retten til at karikere religiøse symboler, vil man lave en markering.

”Det er åbenlyst, hvorfor det haster med at fjerne paragraffen. Angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo viser, at ytringsfriheden trues, og at vi nu må vise, at vi forsvarer den,” siger Fremskridtspartiets retsordfører, Jan Arild Ellingsen, til Aftenposten.

Hos Kristeligt Folkeparti, som indtil 2009 var det eneste parti, der ønskede at beholde paragraffen, bakker man op om forslaget.

”Samtidig med at vi lovfæster retten til at krænke religionerne, må vi sørge for også at skabe plads til menneskers tro, ellers begrænser vi ytringsfriheden,” siger retsordfører Kjell Ingolf Ropstad til Aftenposten.

I Danmark har et flertal af partierne tidligere tilkendegivet, at de er åbne over for at sløjfe loven, men afventer en udtalelse fra Straffelovrådet under Justitsministeriet, som ifølge ministeriet snart bliver offentliggjort. Kun De Konservative er aktive fortalere for en bevarelse af den 150 år gamle paragraf, men vil lytte til rådets udtalelse.

”Paragraffen er en fin nedre markering af, at man skal omgås hinanden med respekt, og derfor er det et mærkeligt signal at sende, at man er modstander af den,” siger partiets kirkeordfører, Charlotte Dyremose, til Kristeligt Dagblad.

Hos Humanistisk Samfund glæder man sig over det norske forslag og håber, at det kan anspore danske politikere til at tage sagen op.

”Det er en god nyhed, at Norge nu går foran på det område. Det er et vigtigt signal, at ytringsfriheden gælder i alle retninger,” siger talsmand Thorkild Svendsen.

At det norske eksempel kan påvirke den danske debat, bakkes op af Signe Alma Engelbreth Larsen, der har skrevet ph.d.-afhandling om blasfemiparagraffen i Danmark.

”Det er meget sandsynligt, at det kan bane vejen for større opbakning til en afskaffelse herhjemme, hvor mange partier i forvejen har det som værdipolitisk mærkesag,” vurderer Signe Alma Engelbreth Larsen, der i dag er forskningskonsulent ved institut for kultur og samfund på Aarhus Universitet.

”Selvom politikerne afventer Straffelovrådets udtalelse, taler den norske afskaffelse for, at det også vil ske i Danmark. For hvis det fungerer i Norge, hvorfor skulle det så skabe særlige problemer her, vil nogle måske tænke,” siger hun.

Blasfemiparagraffen er i Norge indskrevet i straffeloven og gav i 2006 anledning til anmeldelser i Norge og Danmark i forbindelse med publiceringen af Muhammed-karikaturerne, uden at det dog førte til tiltale.