Tine K. Skau sidder i sit musikrum, hvor det vrimler med instrumenter af alle slags. Hun er uddannet blokfløjtenist fra Det Fynske Musikkonservatorium og har en forkærlighed for eksotiske og sære instrumenter som tibetansk klangskål, krumhorn og vibrerende sav.
Hun er også performer, komponist, scenograf, tekstforfatter, instruktør og leder af ensemblet TRIOfabula, der siden 2000 har kørt kongeriget tyndt med deres kirkeoperaer for børn. En niche, Tine Skau selv har opdyrket og holdt liv i, og hvor de har måttet klare sig uden tilskud.
"Vi er i vores operaer ikke bange for at sige både Gud og Jesus, og vi siger det højt og uden at tøve; så er vi jo ikke trosneutrale, og så er det måske derfor, kassen klapper i," mener den 45-årige ensembleleder, der i disse måneder er i fuld gang med at skrive en ny kirkeopera for børn.
Den skal have premiere i marts næste år og kommer til at handle om Grundtvig.
"Han var et menneske, alle børn har brug for at kende, fordi han står for noget almenmenneskeligt og altfavnende. Ligesom med kong David i Bibelen er alt forstørret ved Grundtvig. Han var et stort, potent menneske, der fik livet i større doser end de fleste andre."
"Men samtidig med, at han blev fortaler for menighedens fællesskab, var han selv livet igennem et ensomt menneske, som blev misforstået og modarbejdet, og alle børn kender jo til ensomhed. Han blev misforstået, fordi hans knortede og grove fuldskægs-ydre ofte stod i vejen for det poetiske menneske der gemte sig bagved, og som jo kommer til udtryk i hans store salmedigtning, der har gjort den danske salmebog til noget helt unikt."
Samtidig kan Grundtvig i dag være med til at udvide vores "toleranceberedskab", tilføjer Tine Skau.
"Og det skal vi have udvidet, fordi vores børn i dag skal møde børn, der kommer langvejsfra, som skal etablere sig i en ny kultur."
En sådan produktion koster mellem 600.000 og 800.000 kroner. TRIOfabula har søgt flere fonde til opsætningen og fået afslag. Der er endnu et par tilbage at håbe på, men ender det også her med afslag, er trioen indstillet på at klare sig igennem uden, på kredit og forventet indtægt, når Grundtvig-operaen i de kommende år sættes i spil rundt i landets kirker.
En ny forestilling med tekst og musik tager et par år at skrive, blandt andet fordi der skal bruges meget tid på research. Som med hendes andre kirkeoperaer har Tine Skau også med Grundtvig konsulteret teologer og eksperter.
TRIOfabula har årligt omkring 50 opførelser, og ensemblelederen er desuden involveret i andre aktiviteter, blandt andet forestillingerne "Adam & Eva" og "David – superhelt i krig og kærlighed", koncerten "Salmer på keltisk" og en kirkekoncert sammen med musikeren Kai Stensgaard, bygget op omkring De 10 Bud. Trioens operaer for børn er specielt designet til kirkerummet, og det dramatiske stof, de behandler, hentet i bibelhistorien: Operaer om "Noas ark" og "Jonas i hvalfisken", om "Helligånd" og "Forundringen – en musikalsk fortælling om verdens skabelse", om "Påskepassionen" og om Grundtvigs 19 vers lange "Dejlig er den himmel blå".
Tine K. Skau er vokset op i nærkontakt med de bibelske historier. Som barn blev hun sendt på den private katolske skole i Kolding.
"Det var der, nonnerne var. Der tog vi hen, og søstrene kom allesammen til at betyde rigtig meget for mig," fortæller hun og mindes, da hun som femårig begyndte i skolen.
"Den der lugt i nystivet forklædestof, når man stod med Søster Antonia i hånden og sang morgensang. Det var trygt. For mig blev kristendommen her ensbetydende med stabilitet, ro og rummelighed – og rødder. Rodfæstetheden er noget af det, vi med vores kirkeoperaer gerne vil give videre til børnene."
"Vores mål er ikke direkte kristen forkyndelse, men snarere at viderebringe den grundfæstethed, som den kristne kultur og kirken repræsenterer. Jeg synes, at mange af de børn, vi møder i dag, er rodløse og ensomme. De har brug for at få sat en pæl i jorden, som de kan holde fast i. Det vil vi gerne hjælpe dem til."
For Tine åbnede barndommens bibeltimer op for en verden med højde og vidde, og hvor alt kunne lade sig gøre.
"Når vi fik fortalt bibelhistorie, og vi havde jo bibeltimer hver eneste uge, så var det som at træde ind i et eventyr, og som voksen kan man se at det jo også er som at få fortalt sin egen historie som menneske. "
"Som barn var det som at åbne en æske med alle de fortællinger, man selv kunne putte sine tanker og fantasier ned i, og som voksen lever de videre med mig."
I forbindelse med den kommende Grundtvig-opera kan hun trække nogle forbindelseslinjer helt tilbage til sin barndom og årene på den katolske skole. Tilbage til alle de store og særlige ord, hun her stødte på i Grundtvigs salmer.
"For eksempel et ord som ?morgenrøde?. Grundtvig sætter to ord sammen, og så har man pludselig et nyt, fantastisk ord. Det er som at sætte to verdener sammen, der skaber nye billeder inden i os. Eller et ord som 'kæmperøst'; så kan man pludselig høre, hvordan Goliat har råbt engang. Eller 'himmelsale', 'solskinsklæder', 'silkebredt' og 'frydesang'. Allesammen ord med dybde – og derfor synger vi Grundtvig både til bryllup og begravelse."
Et andet Grundtvig-ord er "jordklimpefolket". Dette folk får sit selvstændige liv i den nye opera - som et tildigtet eventyrelement, der henvender sig direkte til børnene.
"'Jordklimpefolket' er muld og grøde, det vi kommer fra alle sammen, hvis bare vi stikker fingeren i jorden, og det forstår børn godt, for de har allesammen prøvet at spise en regnorm, eller er hoppet i et mudderhul eller en vandpyt. Jordklimpefolket sender to ud, som skal passe på Grundtvig, da han som dreng sendes hjemmefra: Klimpe, som er meget klog – hver gang Grundtvig går og gumler på for eksempel ordet 'fællesskab', så siger kloge Klimpe 'folkelighed'. Knold, derimod, er bedre til at blæse sæbebobler og god til at skabe pauser, så man kan tænke sig om – og ord er jo ingenting uden pauser."
Og hvad skal børnene så lære af Grundtvig og Klimpe og Knold?
"En udogmatisk åbenhed, håber jeg, ikke blot over for de fremmede, men også over for alle andre, for Danmark er jo efterhånden ved at udvikle sig til et samfund, hvor socialgrupperne stritter lidt. Derfor har vi brug for en figur som Grundtvig, der kan samle og holde os fast på 'det fælles tredje', det fællesskab, vi kan skabe sammen med andre."