Han har egentlig kun læst overskrifterne i aviserne.
Men derfra har Jens Frederik Olsen godt kunnet fornemme den blæst, der har været i de seneste måneder om hans nye arbejdsgiver, Christianskirken i Berlin.
Jens Frederik Olsen er ny præst for den danske kirke i Berlin, og i går blev han officielt præsenteret af Danske Sømands-og Udlandskirker til tiltrædelse den 15. december.
”Nu skal jeg ned og være med til at samle menigheden, og det handler i høj grad om at se fremad,” siger Jens Frederik Olsen om sit nye embede og den kaotiske situation, Christianskirken har været en del af.
Det har den været, siden det i juli i år kom frem, at den tidehvervske præst Marie Høgh angiveligt var blevet forhørt om sit politiske ståsted til en samtale til præstestillingen i Berlin, som 45-årige Jens Frederik Olsen altså nu snart besætter.
Fordi han kommer fra en tilværelse som sognepræst i Dovre, der ligger 150 kilometer nord for Lillehammer i Norge, har han ikke læst andet end overskrifter af den dækning, der har været af Christianskirken i Berlin hen over sommeren, fortæller han selv.
Først var der strid om ansættelsesforløbet, og siden har menighedsrådet været forsøgt kuppet, ligesom det er endt i et sagsanlæg mod tidligere næstformand Claus Pöhlmann og et enkelt andet medlem af menigheden, som modsatte sig fravalget af Marie Høgh.
Jens Frederik Olsen har ikke selv så meget at sige om det rod, hans nye arbejdsplads har været igennem, men nøjes med at konstatere, at folkene omkring den danske kirke er ”gode og søde mennesker”.
Samtidig påpeger han, at han selv ikke føler sig knyttet til nogen af fløjene i folkekirken.
”Jeg er nok det, man kalder bredt folkekirkeligt orienteret. Jeg tilhører ikke nogen af de kirkelige retninger,” siger Jens Frederik Olsen.
Uanset hvad står Jens Frederik Olsen over for en stor opgave. Det vurderer lektor Brian Arly Jacobsen fra institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet.
”Fordi en udlandskirke for mange danskere fungerer som det eneste samlingspunkt, er man i høj grad på en livsopgave, når man skal være præst i kirken. Derfor bliver det endnu vigtigere for den nye præst i Berlin at samle menigheden efter de uenigheder, der har været omkring ansættelsen af en præst. Spørgsmålet er, om de i kirken har løst problemerne med eksklusionen af næstformanden ved generalforsamlingen,” siger Brian Arly Jacobsen.
Dermed henviser han til generalforsamlingen i foreningen bag Christianskirken den 25. september, hvor en enig menighed ekskluderede Claus Pöhlmann fra menighedsrådet og foreningen, da man mente, at Pöhlmann havde optrådt illoyalt ved blandt andet at sagsøge kirken. Claus Pöhlmann selv planlægger dog stadig en snarlig retssag mod Christianskirken.
Juridiske slagsmål er dog ikke det, der optager Jens Frederik Olsen i øjeblikket. Han er lykkelig for sin nye præstestilling og ser frem til december, når han selv, hans norske kone og deres yngste søn flytter til Berlin.
”Jeg glæder mig til at blive en del af en menighed, der for mange danskere er et socialt mødested og holdepunkt. Og så har jeg selv boet i København og er opvokset i Albertslund, så jeg ser frem til storbylivet i Berlin med alle de kulturelle muligheder, der er.”
Netop kulturlivet fylder meget for Jens Frederik Olsen. Da han var yngre, drømte han om at blive kunstmaler og gik derfor på malerskole i Oslo og København. Kunstinteressen holder han stadig ved lige i dag, og det manifesteres særligt i form af hans samling af vinylplader.
Her er Lou Reed, Mazzy Star og danske Kloster nogle af favoritterne hos Jens Frederik Olsen. Han blev uddannet som teolog fra Københavns Universitet i 2010, hvor han skrev speciale om den kirkelige børne- og ungdomsorganisation FDF.
Troen har i høj grad været noget, han skulle lære sig til. Ifølge ham selv er han af en kirkefremmed opvækst, hvor kristendommen ikke fyldte meget, så troen er kommet med alderen.
”Jeg deler opvækst med mange fra min generation, der er født i slutningen i 1960'erne. Mange af os er døbt og konfirmeret, men kirkegangen gjorde man ikke i. Den var der i vores bevidsthed, men vi brugte den ikke. Jeg husker dog, at jeg bad Fadervor med min mor, da jeg var helt lille,” siger Jens Frederik Olsen.