Ny tværkirkelig uddannelse godt modtaget

Sidste år blev Kirkefaglig Videreuddannelse SU-berettiget, og nu er alle pladser optaget på det nye hold, der bl.a. sigter på sognemedhjælpere

Diakonissestiftelsen har tilsyneladende ramt plet med den nye Kirkefaglig Videreuddannelse, som sidste år blev SU-berettiget og dermed opnåede statsanerkendelse. De første ni studerende har aflagt eksamen, og nu er det nye hold på den 10 måneder lange uddannelse begyndt med alle 16 pladser på nær en enkelt besat.

Det er det nyoprettede Dansk Evalueringsinstitut, der har undersøgt det nye uddannelsestilbud for at se, om der var basis for en SU-berettigelse og dermed statens anerkendelse af, at der er en væsentlig udvikling i gang på dette nye arbejdsfelt.

Sognemedhjælpere

Det er i første række kommende sognemedhjælpere, den nye uddannelse henvender sig til. I de senere år er det blevet stadig mere almindeligt at ansætte sognemedhjælpere til at tage sig af specielt børn, unge, ældre og forskellige sociale eller undervisningsmæssige opgaver i folkekirken.

Det begyndte for alvor for 10 år siden, da det blev muligt for menighedsrådene at afsætte penge på regnskabet til sognemedhjælpere, og i dag regner Foreningen af Sognemedhjælpere med, at der kommer 10-15 nye stillinger til om året. I hele landet er der nu totalt 165 stillinger som sognemedhjælper. Uddannelsen kan dog også bruges, hvis man vil arbejde som værestedsleder eller chef for andet frivilligt arbejde.

I takt med sognemedhjælpernes stigende antal er det også blevet diskuteret, om den faglige kvalitet er god nok til, at menighedsrådene som arbejdsgivere får fuld valuta for pengene. Sognemedhjælperne har imidlertid ikke ønsket en egentlig uddannelse.

- Krav og ønsker fra menighedsrådene er så forskellige, at vi også skal have forskelligt uddannede sognemedhjælpere at tilbyde. Men netop på grund af den meget forskellige faglige baggrund, sognemedhjælperne kommer med - skolelærer, sygeplejerske eller en faglig uddannelse - skal der være et fælles uddannelsestilbud, så alle får den nødvendige viden om Bibelen, bekendelsesskrifterne og det religionspædagogiske. Og her er den nye uddannelse et vigtigt skridt på vejen, og jeg ser den gerne udbygget, siger formand for sognemedhjælperforeningen, Hanne Hummelshøj.

Sognemedhjælpere er blevet meget populære hos menighedsrådene, fordi de beskæftiger sig med unge og ældre sognebørn og ikke kun mursten. Fordi arbejdet kan betyde en udfordring i forhold til præst og øvrigt personale, er det vigtigt, at sognemedhjælperne rent kirkeligt ved, hvad de snakker om. Derfor skal Kirkefaglig Videreuddannelse bruges til at kvalificere sognemedhjælperen ved at bygge oven på den faglige uddannelse, vedkommende har i forvejen.

Diakonissestiftelsen arbejder på folkekirkeligt grundlag og uddanner normalt til stillinger i folkekirken. Men Kirkefaglig Uddannelse er tværkirkelig.

- Vi har altid arbejdet på folkekirkens grundlag, men fik i forbindelse med godkendelsen til SU at vide, at vi ikke samtidig med godkendelsen kunne stille krav om, at de studerende skulle være medlem af folkekirken. Derfor er Kirkefaglig Videreuddannelse pr. definition tværkirkelig, siger forstander Ingrid Mielke.

Hun tilføjer, at man nu aldrig har haft problemer med de kirkelige retninger, og især mange katolikker er blevet uddannet på denne afdeling på Diakonissestiftelsen.

Kirkefaglighed

Ifølge den seneste rapport fra biskoppernes diakoniudvalg regner man med, at der er brug for at få besat eller genbesat omkring 35 sognemedhjælperstillinger hvert år. Kirkefaglig Videreuddannelses antal studiepladser skal kunne opfylde dette nye krav om kirkelig arbejdskraft uden at skabe overskud.

Rapporten anbefaler også, at en kommende sognemedhjælper oven i sin måske tre-fireårige faglige uddannelse bruger et år på kirkefaglighed, bl.a. kristendom og kirke, Gammel Testamente og Ny Testamente, menenesker og samfund, psykologi, formidling, religionspædagogik og sjælesorg. Hvis ikke man har et grundlæggende kendskab til kristendom og bibelske fortællinger, kan man gennemgå et forberedende kursus.

Det første hold på den nye uddannelse bestod fortrinsvis af kommende sognemedhjælpere, og også på det nye hold ønsker langt hovedparten at få arbejde som sognemedhjælper. Uddannelsen er dog ikke rettet mod denne særlige stilling alene, men kan også bruges til at arbejde med frivillige, blive leder i et værested eller udnytte en kunstnerisk uddannelse, f.eks. inden for musik, til forskellige projekter i menighederne.

vincentskristeligt-dagblad.dk