Mens folkekirken år for år mister medlemmer, strømmer indvandrere til kirkebænkene i en lang række andre kirker i Danmark.
Over de seneste 20 år er det kristne miljø uden for folkekirken vokset eksplosivt, og væksten skyldes i altovervejende grad, at østeuropæere, afrikanere og andre fra kristne lande er indvandret til Danmark.
Det forklarer Marie Vejrup Nielsen, religionsforsker med speciale i moderne kristendom ved Aarhus Universitet og redaktør på årbogen Religion i Danmark 2013.
Indvandringen gør, at der er langt flere forskellige kirker repræsenteret i Danmark i dag. Der findes ikke længere den form for kristendom ude i verden, som ikke findes i Danmark også, siger hun.
De seneste 20 år har det næsten kun handlet om islam, når der er blevet diskuteret indvandring i Danmark. Men det er indvandringens betydning for kristendommen, der er den interessante historie, når det gælder øget kulturel og religiøs mangfoldighed i Danmark, siger Marie Vejrup Nielsen.
Antallet af rene indvandrerkirker er ottedoblet de seneste 20 år fra cirka 30 til cirka 240. Det viser en opgørelse fra paraplyorganisationen Kirkernes Integrations Tjeneste. Derudover går mindst 25.000 nydanskere jævnligt i kirke, vurderer Hans Henrik Lund fra Kirkernes Integrations Tjeneste på baggrund af tidligere undersøgelser.
Forklaringen på den øgede tilstrømning er dels, at antallet af flygtninge og indvandrere med kristen baggrund er steget de seneste år, dels at kirkerne fungerer som en dør til det danske samfund, fortæller Hans Henrik Lund.
Det er for eksempel kristne au pairs fra Filippinerne, katolikker fra Polen og ortodokse eller protestanter fra Rumænien. Mange flygter også fra Mellemøsten, hvor det arabiske forår er blevet de kristnes vinter. Og det er nok de færreste, der ved, at mange kinesere også er kristne, siger han og tilføjer, at indvandrerne bringer en ny form for kristendom med sig.
De er unge og optimistiske, og deres gudstjenester er præget af glæde og bevægelse og moderne etnisk musik. De er alt det modsatte af den kirke, de møder i Danmark, siger han.
En stor del af indvandrerkirkerne er protestantiske, men det er ikke bare protestantiske kirker, der har vokseværk som følge af indvandringen. Ifølge årbogen over religion i Danmark i 2013, som Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet har udgivet, har katolikkerne fået næsten 10.000 flere medlemmer på 20 år, primært på grund af indvandring.
Ligeledes har det ortodokse miljø oplevet en markant vækst. Mens der i 1992 var én ortodoks kirke med under 1000 brugere på listen over godkendte trossamfund, er der i dag 11 ortodokse trossamfund. Ifølge Annika Hvithamar, der har speciale i den ortodokse kirke og er historielektor ved Syddansk Universitet, tæller ortodokse kristne i dag 10.000-20.000 personer.
Og der er stadig en stabil tilgang af nye medlemmer. Væksten skyldes næsten udelukkende indvandring fra Østeuropa, Eksjugoslavien ?og tidligere sovjet-lande, siger hun.
Den danske folkekirke får dog ikke gavn af de mange nydanske kirkegængere. De tæller færre end én ved hver gudstjeneste i folkekirken, viser en undersøgelse fra 2010. Mange er vant til en mere livlig gudstjenesteform, men det er ikke ensbetydende med, at folkekirkens form skal ændres, mener biskop i Viborg Stift Karsten Nissen:
Vi skal være åbne og hjælpsomme, så de kan låne rum til gudstjenester. Men man ændrer ikke folkekirkens liturgi fra den ene dag til den anden. En normal dansk folkekirkegudstjeneste ligger temmelig langt fra, hvad man er vant til, hvis man er vant til rytmisk musik og dans. Men man kan ikke forvente, at det bare bliver lavet om. Den faste menighed skal også kunne føle sig hjemme, siger han og tilføjer:Jeg tror også, at mange med tiden vil finde ind i folkekirken.
