Mens stadig flere danskere melder sig ud af folkekirken, strømmer nydanskere til kirkebænkene i landets frikirker og katolske kirker.
Således går 17.000 flygtninge og indvandrere hver søndag til gudstjeneste, viser en optælling i folkekirken, frikirkerne, den katolske kirke og migrantmenighederne, som er foretaget af Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT). Dermed er cirka hver niende kirkegænger i dag nydansker.
Selvom der ikke findes tidligere tal på nydanske kirkegængere, er der ifølge forskere og iagttagere tale om en markant stigning over få år. Leder af KIT Hans Henrik Lund, som har fulgt udviklingen blandt nydanskere tæt, vurderer, at tallet for 10 år siden var omkring 10.000, og at antallet dermed er steget 70 procent. Det skyldes, dels at antallet af flygtninge og indvandrere med kristen baggrund er steget de seneste år, dels at kirkerne fungerer som en dør til det danske samfund.
"Når der kommer 3000 au pair-piger fra Filippinerne eller 10.000 arbejdere fra Østeuropa, har de den kristne tro med sig. Mange nydanskere konverterer desuden til kristendommen fra især islam. De møder kristne, som har den samme etniske baggrund som dem, og som tager dem med i kirke. På den måde får de et netværk," siger Hans Henrik Lund.
Ved frikirkernes og den katolske kirkes gudstjenester er op mod halvdelen af kirkegængerne nydanskere. Til sammenligning kommer der færre end en nydansker ved hver gudstjeneste i folkekirken. Formen i folkekirken er for stiv og for lukket, mener studieleder og lektor i teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg.
"Folkekirken kommer til kort, fordi den forstår sig selv som national kirke, hvor tingene gentages søndag efter søndag, og hvor man servicerer sine medlemmer frem for at opsøge fremmede. Modsat er den katolske kirke en global kirke, som katolske migranter føler sig hjemme i. Og frikirkernes uhøjtidelige omgangstone og frie gudstjenesteform ligner det, migranterne kender fra de karismatiske kirker i deres hjemlande," siger han.
Frikirkernes fokus på socialt samvær og aktiviteter for børn virker integrerende på nydanskere, mener antropolog med speciale i integration og religion Marianne Nøhr Larsen.
"Det er enormt integrerende, når vi lapper ind over hinandens religiøse sfærer og lærer hinanden at kende ad den vej. Og noget, der rykker, er netop, når man skaber et fællesskab ved at spise sammen, eller når børn lærer at lege sammen på tværs af kulturer," siger hun.
Det stigende antal af nydanske kirkegængere viser sig også ved, at der i gennemsnit oprettes en ny migrantmenighed om måneden i Danmark, så der i dag findes 230 migrantmenigheder. Ifølge biskop i Haderslev Stift Niels Henrik Arendt er det ikke et problem, at kristne nydanskere går uden om folkekirken.
"Folkekirken skal stå ved sin tradition og ikke tilpasse gudstjenesten til kristne nydanskere; så risikerer vi bare, at gammeldanskerne står af. Vi skal derimod vise gæstfrihed og stille lokaler til rådighed for migrantkirkerne, så de føler sig som en del af familien," siger han.