Nye brikker til det kirkehistoriske puslespil

Et fund af hidtil ukendte bygningsdetaljer ved kirkerne i Hornstrup og Øster Snede nord for Vejle giver nye detaljer til historien om en af de mest entreprenante perioder i dansk kirkehistorie

Blændingsdekorationen på facaden af Hornstrup Kirke ved vejle er aldrig blevet færdiggjort. Forskere fra Nationalmuseet har nu fundet ud af hvorfor.
Blændingsdekorationen på facaden af Hornstrup Kirke ved vejle er aldrig blevet færdiggjort. Forskere fra Nationalmuseet har nu fundet ud af hvorfor. Foto: Ebbe Nyborg / Nationalmuseet.

I mere end tusind år har der stået en kirke i Hornstrup nord for Vejle. Og i lige så mange år har en udsmykning på kirkens facade stået ufærdig.

Hidtil har ingen vidst, hvorfor arbejdet med at dekorere kirkens facade med blændinger, en slags flad murniche, aldrig blev færdiggjort. Men det har eksperter fra Nationalmuseet nu et kvalificeret bud på.

Som en del af museets arbejde med at lave et samlet værk om de danske kirker og deres historie har Niels Jørgen Poulsen, der er mag.art. og redaktør af værket 'Danmarks Kirker', sammen med medredaktør Ebbe Nyborg i løbet af 2014 arbejdet ved kirkerne i Grejs, Bredballe, Øster Snede og Hornstrup i Vejle-området. Det er det hidtil største arbejde med at kortlægge disse kirkers historie.

Ud fra gennemgangen af historisk materiale kan man nu blandt andet pege på, hvorfor kirkeudsmykningen ved Hornstrup Kirke aldrig blev færdiggjort.

”Man kan se, at der har været et afbrud i processen med at udsmykke kirken. Normalt har man i denne periode i 1100-tallet bygget landsbykirker over ganske få år, men her har det taget længere tid. Årsagen til det er formentlig, at bygmesteren blev skiftet ud undervejs, hvorefter hans afløser valgte ikke at gennemføre facadeudsmykningen,” siger Niels Jørgen Poulsen.

Også ved kirken i Øster Snede er der under arbejdet dukket nye fund frem. Blandt andet har man fundet ud af, at kirken tidligere har haft en apsis. En apsis er en rund udbygning af kirkens kor, den del af kirken, hvor alteret er placeret. I en del middelalderkirker er apsis revet ned, og sådan var det også tilfældet for kirken i Øster Snede. Ud fra gamle matrikelkort har man dog nu kunnet kortlægge, at kirken ikke alene havde en apsis, men også at den formentlig er fjernet i 1786.

Niels Jørgen Poulsenpeger på, at det er vigtigt at kortlægge kirkernes forskellige bygningsfaser, fordi de bidrager til forståelsen af, hvad der også i bredere forstand sker historisk i Danmark i de år, hvor de bygges. En periode, som fra begyndelsen af 1100-tallet med et europæisk økonomisk opsving i ryggen bød på mange kirkebyggerier i Danmark.

”Det er ganske fascinerende, at der er bevaret så meget af mange landsbykirker i Danmark. Vi har rigtig mange velbevarede landsbykirker i forhold til flere andre europæiske lande. Det har de ganske vist også i Norge og Sverige, men i forhold til eksempelvis et land som Frankrig har vi ikke i Danmark haft en specielt voldelig reformation eller en revolution, der udraderede landsbykirkerne. Derfor kan vi også ved at foretage disse nærmere studier af kirkerne og deres opbygning forstå mere om disse perioder af dansk historie. Disse fund er på en måde ganske små brikker i det store hele, men omvendt kan man sige, at man ikke kommer uden om dem i den større proces at kortlægge vores historie,” siger Niels Jørgen Poulsen.