Der opstår flere og flere tomme områder på de danske kirkegårde. Traditionen med at blive brændt og nedsat i en urne har gjort omkring halvdelen af landets nuværende kirkegårdsareal overflødigt. Derfor kunne man med fordel rationalisere eller samle begravelserne på færre kirkegårde, vurderer eksperter.
På Danmarks kirkegårde er der plads til 60 millioner gravsteder, men langt under halvdelen er i brug, vurderer Klaus Frederiksen, kirkegårdsleder på Garnisons Kirkegård i København og formand for Foreningen af Danske Kirkegårdsledere.
Med en befolkning på fem millioner er der rigelig kapacitet på de danske kirkegårde til begravelser langt ud i fremtiden, siger han.
Faktisk råder de danske kirkegårde tilsammen over så meget ledig jord, at halvdelen kunne undværes. Med årene, når fredningstiden udløber, kunne det måske bruges til noget andet som for eksempel offentlig park eller længere ude i fremtiden sælges fra til andet samfundsgavnligt formål, siger Klaus Frederiksen, som understreger, at et så radikalt skridt kræver en folkelig og politisk debat, for det er et følsomt emne og forbundet med mange etiske spørgsmål, hvad nedlagt kirkegårdsjord bliver brugt til.
Den overskydende jord skal vedligeholdes, for at kirkegården ser pæn ud, og det sker for folkekirkemedlemmernes kirkeskat, påpeger Klaus Frederiksen.
Derfor kunne man overveje i mindelighed at lukke nogle af de mindst benyttede kirkegårde eller sælge de overskydende arealer fra, men det vil udløse samme diskussion som kirkelukningerne, siger han.
LÆS OGSÅ: Spare-bisættelser af ensomme er i strid med loven
For 50 år siden, da man udlagde jorden til fremtidens kirkegårde, var kistebegravelser det foretrukne. Men i 1976 vendte udviklingen i retning af flest kremeringer, og siden er tallet vokset markant. I 2012 blev cirka 78 procent af alle døde brændt, ifølge Danske Krematoriers Landsforening. Mange kremerede begraves oven i købet anonymt i fællesgrav i stedet for i eget gravsted, og det gør pladsbehovet endnu mindre.
Det er i landets største byer, at udviklingen er gået hurtigst. To store kirkegårde i København, Assistens og Solbjerg, bliver i nær fremtid delvist til parker. Men også de mindre landsbykirkegårde begynder nu at mærke de ændrede begravelsesmønstre, og at befolkningen flytter fra land til by.
Christian Kjøller har netop forsvaret sin ph.d.-afhand-ling om forvaltning af kirkegårde og arbejder på Institut for Geovidenskab og Naturressourcer på Københavns Universitet. Han peger på, at udviklingen på landsplan allerede nu går i retning af halvtomme kirkegårde. Han synes personligt ikke, at det er rart at skulle lukke kirkegårde, men det kan være en nødvendig beslutning.
Rundt omkring kan man allerede nu på mange kirkegårde se, at gravstederne ligger mere og mere spredte. Hvis ikke man planlægger kirkegårdens udvikling, for eksempel ved at begynde at samle begravelserne på et bestemt, afgrænset areal, vil situationen bare blive endnu værre, både æstetisk og økonomisk. Man skal måske også overveje at lukke nogle af kirkegårdene i et provsti for begravelser og henvise til de resterende, men det vil sandsynligvis kræve lovændring. for at det kan gøres generelt, siger Christian Kjøller.
Kirkegårdsdrift er med fredningstider på minimum 10 år for urner og 20 år for kister ekstrem fremtidsplanlægning. Det skal dog ikke afholde folkekirken fra at tænke økonomien ind i en kirkegårdsdrift, hvor udgifterne overstiger indtægterne, mener Provsteforeningens formand, Paw Kingo Andersen.
Menighedsrådene er i fuld gang med at forholde sig til tomme gravsteder og overskydende kirkegårdsjord. Der er mange muligheder for at spare på udgifterne her, for eksempel ved at udlægge arealer til parklignende områder med græs, og ved at koncentrere begravelserne på bestemte områder af kirkegården, så tomme gravsteder ikke kommer til at dominere. Man kan på langt sigt godt nedlægge en kirkegård helt, men et kirkegårdsdige kan man ikke fjerne, for det er fredet, siger han.