Selvom folkekirken fik en ny salmebog i 2003, har det ikke stoppet for salmedigtningen. Der er tværtimod i disse år i høj grad liv i salmedigtningen, og her adskiller situationen sig afgørende fra 1953, da folkekirken forrige gang skiftede autoriseret salmebog.
"Den lukkede leddet i udpræget grad, så der i en årrække næsten ikke blev skrevet nye salmer. Vi nåede langt ind i 60'erne, før der overhovedet begyndte at ske noget, og da var det på et meget græsrodsagtigt plan," fortæller Ole Brinth, rektor for Sjællands Kirkemusikskole. "Denne gang er situationen en helt anden. Vi oplever en lind strøm af udgivelser, og Kirkeministeriet udskrev ligefrem en salmekonkurrence for nogle år siden."
Hvorfor denne forskel, har han ingen forklaring på.
"Men jeg glæder mig over den, og målet må nu være at hjælpe med at få de nye salmer udbredt, brugt og afprøvet."
Bl.a. dette skal drøftes på et stort salmeseminar på Kursuscentret Liselund i Slagelse den 15. og 16. november, arrangeret af Roskilde Stift og Sjællands Kirkemusikskole.
"Salmeseminar 7+7" lægger op til både at se fremad og bagud, derfor "7+7", som skal understrege, at det i år er syv år siden, folkekirken fik sin nye salmebog, og at man om syv år fejrer 500-års-jubilæet for Luthers berømte opslag af sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg, som blev Reformationens begyndelse.
"Nogle mener, at Luther ligefrem opfandt salmesangen. Selv hælder jeg mere til den opfattelse, at Luther åbnede dørene for noget, der allerede var kommet rigtig godt i gang uden for kirken," siger Ole Brinth.
"Nyere tysk forskning synes at vise, at der i slutningen af 1400-tallet har eksisteret op mod 600 flyvetryk af modersmålssalmer. Det har Luther set mulighederne i," siger han.
Emnet, Luther og salmesangen, vil blive behandlet af lektor Sven Rune Havsteen, Københavns Universitet, på seminaret. Blandt de øvrige medvirkende er forstander Vita Andreassen, Løgumkloster Højskole, som vil give sit bud på salmesangens udvikling.
"Vi oplever i dag, at nogle af tidens store digtere, som f.eks. en Simon Grotian, også begynder at skrive salmer. Det ser jeg som et livstegn for salmegenren, der virkelig er værd at notere sig. Engang var det jo også tidens største digtere – en Grundtvig, Kingo eller Brorson – der skrev salmer. Det oplever vi nu igen, og det er utroligt lovende og positivt – også fordi salmegenren derved kommer uden for snævre kirkelige kredse," siger Ole Brinth.
Arrangørerne håber med salmeseminaret at få overblik over, hvor salmedigtningen befinder sig lige nu, og inspiration til, hvordan man fra kirkens og kirkemusikskolernes side kan "holde samtalen i gang" med de nye salmedigtere. Samtidig lægges der op til tilbageblikket: Hvordan er det gået med den salmebog, der kom til i 2003 efter megen diskussion og 10 års arbejde i Salmebogskommissionen? Godt halvdelen af Salmebogskommissionen, som stod bag den nye salmebog, vil deltage i konferencen, heriblandt kommissionens formand, biskop Erik Norman Svendsen. Med den nye salmebog blev godt hundrede salmer, skrevet eller gendigtet i vores tid, autoriseret til brug ved gudstjenester og kirkelige handlinger.
"Syv år efter må det være oplagt at vurdere, hvordan det så er gået med denne nye salmebog," mener Ole Brinth, der selv var medlem af kommissionen og personligt ikke er i tvivl om, at det er gået godt.
"Den er blevet taget i brug på en måde, der vidner om, at det virkelig lykkedes at finde en god balance mellem de mange hensyn, der skal tages i forbindelse med en ny salmebog, med hensyn til brugbarhed, bredde, hensynet til det nye og respekten for det gamle osv."
Konferencen slutter med en paneldrøftelse mellem repræsentanter fra blandt andre Landsforeningen af Menighedsråd, Teologisk Pædagogisk Center og Folkekirkens Ungdoms-kor. Det ventes, at konferencen vil samle præster, organister, teologer og andre fagfolk, men den er samtidig åben for alle salmeinteresserede.