Det er jo næsten for godt til at være sandt. Sådan lyder teologiprofessor på Aarhus Universitet Peter Lodbergs første reaktion på en netop offentliggjort rapport om folkekirkens økonomi.
I foråret fremlagde nuværende kirkeminister og daværende kirkeordfører for Liberal Alliance, Mette Bock, et beslutningsforslag, der skulle undersøge, hvad det ville koste at omlægge folkekirkens økonomi, så alle danskere ikke længere skal betale til præstelønninger over den almindelige skat, men i stedet til kirkegårdsdrift og kulturarv. Argumentet var, at tilskuddene til de to områder ville være stort set ens. I går blev tallene så fremlagt af Kirkeministeriet.
Beregningen viser, at statens tilskud til folkekirken ifølge det seneste statsregnskab udgør 750 millioner kroner årligt, mens folkekirkens udgifter til den fælles kulturarv i form af vedligehold af kirker beløber sig til cirka 773 millioner kroner årligt. Og at de tal er så ens, er ifølge Peter Lodberg altså næsten for godt til at være sandt.
”Det bekræfter den antagelse, som Mette Bock blandt andet har haft i hele diskussionen, at det nærmest er samme beløb, der er tale om. Der er god overensstemmelse mellem de fremlagte beregninger og beslutningsforslaget.”
Ifølge teologiprofessoren er det dog nødvendigt med en nærmere granskning. Blandt andet er der i rapporten taget udgangspunkt i acceptable minimumsstandarder, og der er ikke taget hensyn til udgifter til kirkegårdsmure, kapeller og præstegårde. Derudover lader alle typer kirker til at være medregnet i vedligeholdelsesbeløbet, selvom der i oplægget til omlægningen af folkekirkens økonomi kun var tale om middelalderkirker. Hvorfor ministeriet har valgt at gøre det, skal Peter Lodberg ikke kunne sige – men det er med til at få tallene til at harmonere.
”Men selvom der er nogle detaljer, der skal diskuteres, så er der ingen tvivl om, at rapporten i den kommende tid vil bidrage til en indgående diskussion af forholdet mellem stat og kirke og folkekirkens økonomi. For nu har vi for første gang et reelt oplæg.”
Da Mette Bock tiltrådte som kirke- og kulturminister i slutningen af november, gjorde hun det klart, at hun stadig ønskede at omlægge statens tilskud til folkekirken:
”Jeg tror, at vi kan undgå mange kedelige diskussioner om, hvorfor folks skattekroner går til at finansiere forkyndelsen, hvis vi gør det sådan, at staten i stedet kun finansierer det, som alle har gavn af: Kirkegårdsdriften, kulturarven og andet,” sagde Mette Bock til Kristeligt Dagblad dengang.
I pressemeddelelsen fra Kirkeministeriet forholder hun sig dog ikke til, om hun nu vil arbejde videre med forslaget, men nøjes med at konstatere, at hun er glad for de nye beregninger:
”Jeg synes, tallene understreger, at vi alle skal være glade for vores folkekirke, der bidrager med meget, der kommer alle i samfundet til gavn,” siger Mette Bock og understreger, at det økonomiske forhold mellem stat og kirke er kompliceret, men at beregninger sikrer større gennemsigtighed.
I forbindelse med Mette Bocks forslag har både De Konservative og Dansk Folkeparti afvist, at der kan ændres i statens tilskud til folkekirken, mens Venstre har ønsket at afvente beregningerne.