Nye valgmenigheder matcher tidens religiøsitet

Med en anderledes gudstjenesteform lever nye valgmenigheder på folkekirkens højrefløj op til tidens krav om at sætte individet i centrum. En virkelighed, som sognemenighederne kan lære af, hvis de i fremtiden vil fange unge, siger ekspert

Valgmenighederne lægger ofte vægt på personlig oplevelse og engagement, også ved gudstjenester som denne i Aarhus Bykirke, hvor der er storskærm og band på scenen. Størstedelen af de 260 medlemmer er under 40 år. --
Valgmenighederne lægger ofte vægt på personlig oplevelse og engagement, også ved gudstjenester som denne i Aarhus Bykirke, hvor der er storskærm og band på scenen. Størstedelen af de 260 medlemmer er under 40 år. --. Foto: Marguerita H. Spangsberg.

Fem unge, moderigtige fyre sidder bænket side om side med fødderne smidt op på bænkerækken foran dem. Et band spiller i taktfast tempo op til "Tak og ære være Gud", og på storskærmen står teksten, som de synger med på sammen med de cirka 400 andre kirkegængere i Aarhus Bykirke.

Aarhus Bykirke er et eksempel på en af de 17 nye valgmenigheder, som er udsprunget af folkekirkens konservative fløj de seneste 20 år.

De fleste af dem er dog oprettet inden for det sidste årti, og med flere på vej lader de et forandret kirkelandskab skinne igennem.

Kurt E. Larsen, lektor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet i Aarhus, peger på, at de primære og mest synlige årsager er teologiske uoverensstemmelser.

"For den konservative del af kirken har den øgede liberalisering af folkekirken i for eksempel spørgsmålet om frelse og fortabelse og velsignelse af homoseksuelle par betydet, at det er blevet sværere at finde sig til rette i sognemenigheden," forklarer han.

Det gælder også for Aarhus Bykirke, der før var en ungdomsgruppe i Indre Mission tilknyttet Sankt Lukas Kirke i Aarhus. Efter et uønsket præsteskifte valgte de at se sig om efter alternative muligheder.

"Vi prøvede først at finansiere en ungdomspræst, men oplevede for mange bureaukratiske begrænsninger. Så vi tænkte, at vi lige så godt kunne lave en valgmenighed og på den måde koble missionshus og kirke til ét," forklarer Jonas Holdensen fra Aarhus Bykirke.

Aarhus Bykirke blev derfor dannet som en valgmenighed inden for folkekirken i september 2009. I dag har den 260 medlemmer, hvoraf størstedelen er under 40 år.

"Lige nu ser vi et nyt fænomen, nemlig at der oprettes valgmenigheder med missionsk og karismatisk baggrund. Det betyder, at historien gentager sig med omvendt fortegn," siger Marie Thomsen, teolog og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.

Udviklingen hænger sammen med, at magten har flyttet sig. I 1800-tallet var det de missionske præster, som var i overtal, men i dag har de grundtvigske idéer vundet så stort indpas, at der er opstået et behov for valgmenigheder med et andet teologisk præg.

I de nye valgmenigheder eksperimenteres der livligt med gudstjenesteformen.

"Vi har de velkendte elementer med fra højmessen som dåb, nadver, prædiken og musik, men måden, vi griber det an på, er anderledes," siger Jonas Holdensen fra Aarhus Bykirke.

For eksempel er orglet skiftet ud med et elektronisk band, salmebogen med en storskærm og prædikestolen med en scene. Den stil er inspireret af de evangelikale kirker i USA, som bruger nutidens musik og medier til at formidle det kristne budskab til mennesker i dag.

"Vores ønske er, at gudstjenesten er i øjenhøjde og til at relatere sig til. Det er dårlig kommunikation, hvis man skal anstrenge sig for at forstå, hvad der sker i kirken," siger Jonas Holdensen.

For den 23-årige sygeplejerskestuderende Malene Højgaard spiller en anderledes gudstjeneste og kirkeform en vigtig rolle for hendes valg af kirken:

"Det er fedt med en kirke med en masse unge mennesker, hvor formen ikke er så tung, som jeg synes, den kan være i folkekirken," siger hun og fortsætter:

"Her kan jeg blive overrasket, udfordret, provokeret og virkelig opfordret til at leve min tro ud i min hverdag. Det er ikke bare tomme ord, men noget, jeg føler er relevant for mit liv, og som støtter mig i at udvikle mig i min tro."

Kirstine Helboe Johansen, teolog og adjunkt på Aarhus Universitet, peger på, at nye valgmenigheder på mange måder stemmer overens med det moderne menneskets livsstil.

"Vi lever i en tid, hvor man i høj grad selv vælger sin livsvej, og som ordet indikerer, så er det et aktivt tilvalg at høre til en valgmenighed," forklarer hun og uddyber:

"På samme måde som man vælger, hvilken type forbruger man er, vælger man også, hvilken type religiøs person man er."

Medlemmernes individuelle tilgang kan vise sig at blive en både positiv og negativ faktor for valgmenighedernes fremtid.

"De unge i valgmenighederne accepterer ikke længere at lytte til en præst, som ikke tror på Gud. I stedet tænker man i dag, at jeg har ret til at indgå i en religiøs sammenhæng, der passer til mig," siger Lars Ahlin, som er religionssociolog ved Aarhus Universitet.

Han mener derfor også, at vi vil se flere valgmenigheder i fremtiden. Samtidig indeholder de noget, som har tiden imod sig.

"Valgmenighederne opstår som en naturlig følge af samfundets krav og værdier om individet i centrum. Men jeg tror, at menighedernes strenge moral om for eksempel ingen sex før ægteskab kan føre til problemer i fremtiden," siger Lars Ahlin og uddyber:

"På samme måde som de unge i dag tager afstand fra sognemenighederne, kan det også ske med Bibelens moralske påbud. Forudsætningen for, at medlemmerne bliver fastholdt, er derfor, at de opdrager deres børn til samme moral."

Indtil videre er medlemstallet i valgmenighederne da også lavt i forhold til sognemenighederne, der kan have flere tusinde medlemmer. Alligevel er de værd at bemærke.

"Valgmenighederne er små i medlemstal, men i mange tilfælde nyskabende. Deres stemme er derfor større, end medlemstallet umiddelbart giver udtryk for," siger ph.d.-studerende i teologi på Aarhus Universitet Marie Thomsen.

Det gælder især deres forståelse af gudstjeneste- og kirkeformen. Noget, som kan være med til at inspirere folkekirken.

"Valgmenighederne er en slags eksperimentarium, som har valgt at prøve at forstå, hvad der er på spil i den tid, vi er en del af. På mange måder tager de forskud på den virkelighed, som bliver folkekirkens om nogle årtier, hvor man bliver nødt til at være mere kundeorienteret for at overleve," siger Søren Østergaard, der er leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR).

Et lille skridt i denne retning er en ny folkekirkelig ungdomskirke i Aarhus, som blandt andet KFUM og KFUK, Y?s Men og flere provstier i Aarhus står bag.

"Vi synes, at der mangler et tilbud til unge i Aarhus, hvis man ikke passer ind i højmessen. Som ung skal man have lov til at eksperimentere, og det er der ikke plads til i kirken i dag. Derfor må vi oppe os i folkekirken, hvis vi ikke vil tabe ungdommen," siger Anne Mette Mikkelsen, som sidder i kirkens styregruppe.

kirke@k.dk