Nyt forslag skriver Dronningen ud af folkekirken

Foto: Scanpix

Foto: Scanpix Foto: Ajs Nielsen Denmark / Scanpix

MED AFSTEMNING Selskab for Kirkeret står bag nyt forslag til kirkeforfatning, der vil gøre folkekirken mere selvstændig

 
 
Når Selskab for Kirkeret i dag præsenterer sit oplæg til en kirkeforfatning for folkekirken, er en af konsekvenserne i forslaget, at det eneste tvungne medlem af den evangelisk-lutherske kirke forsvinder som symbolsk overhoved.

LÆS OGSÅ: Nyt forslag lægger op til at løsne bånd mellem stat og kirke

Det betyder ifølge forslaget, at alle beslutninger om folkekirkens indre anliggender flyttes over i et kirkemøde og et kirkeråd. Det vil også sige de ritualer, som konge eller dronning siden enevældens slutning i 1849 som symbol for staten har autoriseret.

Det er en enevældig kanal til fortiden, at ritualer skal autoriseres af regenten. Regenten var i enevældens tid staten, og det er regenten stadig i den sammenhæng, så måske skal der moderniseres, siger tidligere stiftamtmand Peter Christensen, der er formand for Selskab for Kirkeret, og en af hovedskribenterne på forslaget til kirkeforfatningen.

Det er ikke retligt nødvendigt at autorisere ritualer, salmebøger og bibler, og skulle det være, så kan folkekirken selv gøre det, hvis den får en forfatning, siger han.

Det nye forslag til en kirkeforfatning indebærer blandt andet et kirkemøde og et kirkeråd et folketing og en regering, om man vil der kan udtale sig på folkekirkens vegne.

Folkekirken er i forvejen delt på spørgsmålet om, hvorvidt kirken skal have en forfatning eller ej.

Men forslaget om, at Dronningen ikke længere skal autorisere ritualer, vækker også modstand fra mennesker, som har været meget stærke fortalere for en kirkeforfatning.

Dronningen skal være medlem af folkekirken og er jo også folkekirkens øverste værner. Derfor bør hun også fortsat autorisere ritualer, siger biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen, der siden begyndelsen af dette århundrede har talt for en selvstændiggørelse af folkekirken, og dermed en vis frihed fra folketingets lovgivning om kirkelige anliggender.

Sognepræst i Jyllinge Kaj Bollmann, som i 1992 var medforfatter til debatbogen Kirkens mund og mæle, hvor kirkeforfatningen også var et ønske, advarer mod at koble dronningen af folkekirken.

Monarken er bestemt ikke ligegyldig i forhold til folkekirken. Her har hun helt samme positive betydning som i nytårstalen, hvor hun jo samler nationen foran tvet. Jeg mener, dette er en hurdle for en kirkeforfatning, som man virkelig bør tænke over, hvordan man løser, siger Kaj Bollmann.

Uanset om Dronningen og hendes kongelige efterfølgere skrives ud af autorisationerne, så vil regenten, i hvert fald frem til en grundlovsændring, stadig være tvungent medlem af folkekirken.

Forslaget til en kirkeforfatning fremlægges i dag på Københavns Teologiske Fakultet fra klokken 14.

Bente Clausen

Født 1960. Bifag i historie fra Aarhus Universitet 1985. Uddannet journalist 1989. Suppleringsfag i minoritetsstudier fra Københavns Universitet i 1997. Skrevet 'For Guds Skyld - om protestantisme og politik i USA' i 2004. På Kristeligt Dagblad fra 1989-93, Indenrigsministeriet 1993-96, Kristeligt Dagblad fra 1996. Stofområde: Kirkelige forhold, kirkeret, kirken og menneskerettigheder, islam og jødedom i Danmark.

 

Tilføj kommentar

 
 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.