”Generelt har vi op gennem historien været meget stolte af middelalderens korstogs-tradition. I litteraturen er korsridderne blevet fremstillet som modige og ærlige mænd, der kæmpede i en god sags tjeneste, og mange af vores forestillinger om maskulinitet stammer også fra netop denne periode. Og helt overordnet har den historiske fortælling om helte, der kæmpede heroisk mod fjenden, været med til at forme den europæiske identitet.”
Sådan siger professor i middelalderhistorie ved Stockholms Universitet Kurt Villads Jensen, der sammen med Torben K. Nielsen fra Aalborg Universitet har arrangeret en stor international konference denne uge om middelalderens korstog.
150 forskere fra Europa, USA og dele af Mellemøsten har været samlet på Syddansk Universitet i Odense for at diskutere den sidste nye forskning om korstogenes betydning, og den har ifølge Kurt Villads Jensen været stor – ikke mindst for vores syn på islam.
”Korstogsperioden har været afgørende i den forbindelse. For da folk i Vesteuropa begyndte at studere Mellemøsten og islam, skete det med udgangspunkt i en oversættelse af Koranen fra 1143, det vil sige fra korstogenes tid. Så den var bestemt ikke neutral, men derimod oversat, så den kunne bruges som argument for, at muslimerne skulle bekæmpes. I en hellig krig. Det var først i slutningen af 1600- tallet, at der kom en mere loyal oversættelse. Så moderne islamstudier byggede i begyndelsen på et meget polemisk grundlag,” fortæller Kurt Villads Jensen.
I løbet af det 20. århundrede er der dog blevet sat spørgsmålstegn ved korstogenes idé om at ekspandere militært i religionens navn.
Men som Kurt Villads Jensen ser det, så er der især efter 11. september 2001 kommet en ny fortælling frem, hvor de kristnes korstog i Mellemøsten legitimeres som en nødvendig offensiv mod islams fremrykning.
”Det giver nu slet ikke mening at diskutere, hvem der kom først. Det, som derimod er interessant ved korstogene, er, at de kunne lade sig gøre, fordi kirken i den her periode får et nyt syn på krig. Det var en intern ændring i den teologiske udlægning, der betød, at man nu kunne befri sig fra synd, hvis man drog i krig mod kirkens fjender, og blive martyr, hvis man faldt på slagmarken. Korstogene var derfor heller ikke kun rettet mod muslimer, men også hedninge i østersøområdet, kættere og senere også skismatikere som for eksempel de russisk-ortodokse,” forklarer Kurt Villads Jensen.
Men et er, hvordan europæere har tolket korstogene. Inden for de seneste 20 år er der kommet mere fokus på, hvordan muslimerne har set på den periode i historien, fortæller Kurt Villads Jensen.
”Et af de helt store spørgsmål, vi har diskuteret, er den moderne brug af korstog i Mellemøsten. Med for eksempel en Saddam Hussein i Irak, der kaldte sig den nye Saladin (kurdisk-muslimsk hærfører, der spillede en hovedrolle som leder af den muslimske modstand mod korsfarerne i Mellemøsten og generobrede Jerusalem i 1187, red). Spørgsmålet er, om det var udtryk for en genopdagelse af Saladin, eller om korstogene altid har været en del af muslimsk historiefortælling.
Det ser ud til, at historier om korstogene har været en del af den mundtlige tradition i mange arabiske lande. Og i dag er Saladin helten, og den kristne er skurken i rigtig mange fortællinger i Mellemøsten. Blandt andet i en række muslimske landes ramadan-kalender, hvad der svarer til vores julekalender, hvor den gode Saladin redder folket ved at kæmpe mod de onde korsriddere fra landene mod nord.”