Øget askespredning efterlader pårørende i etisk urnedilemma

Flere danskere vælger at blive spredt over havet, og det efterlader pårørende med en tom urne, som er svær at smide ud. Brug for nyt ritual, siger professor

Det er op til de pårørende selv, om de vil gemme urnen eller smide den ud som affald, hvis deres kære har fået asken spredt på havet. De kan også aflevere den til bedemanden eller krematoriet og få dem til at smide den ud. Men der ligger et etisk dilemma i det, for mange vil finde det svært bare at kassere urnen. På billedet urner lavet af kunstnere i forbindelse med en udstilling.
Det er op til de pårørende selv, om de vil gemme urnen eller smide den ud som affald, hvis deres kære har fået asken spredt på havet. De kan også aflevere den til bedemanden eller krematoriet og få dem til at smide den ud. Men der ligger et etisk dilemma i det, for mange vil finde det svært bare at kassere urnen. På billedet urner lavet af kunstnere i forbindelse med en udstilling. Foto: Thomas Fredberg/Polfoto.

Morten Vendelsøe vidste godt, at meningerne ville være delte om den genstand, han i august satte til salg på Den Blå Avis’ hjemmeside: en brugt urne. Men sagen var, at hans kærestes mormor havde fået sin aske spredt over havet, og nu vidste parret ikke, hvad de skulle stille op med den tomme beholder.

”Det er jo et ømtåleligt emne, men jeg tror, mange har stået i samme situation og ikke anet, hvad de skulle gøre med urnen. Vi skal ikke bruge den til noget, og det er både mærkeligt at have den liggende og mærkeligt at smide den ud,” siger han.

Urnedilemmaet gør sig sandsynligvis gældende for ganske mange, da stadig flere vælger at få deres aske spredt over havet. Kirkeministeriet har ikke gjort omfanget op siden 2008, hvor der var 1700 askespredninger, men flere bedemænd vurderer, at tallet fortsat stiger. Direktør for Begravelse Danmark, som har forretninger over hele landet, Mogens Balling, anslår, at der er 2500 til 3000 spredninger årligt.

Selvom asken skal ud over havet, er det et krav, at den opbevares i en urne, og selv de såkaldte søurner, der kan opløses i vand, må ikke smides i havet, men skal tages med hjem.

Sekretariatschef i Landsforeningen Liv&Død Kirsten Søndergaard ved ikke, hvad pårørende gør med den tomme urne efter askespredningen, men har før hørt folk spørge om det.

”Det er jo helt op til de pårørende selv, om de vil gemme den eller smide den ud som affald, og de kan også aflevere den til bedemanden eller krematoriet og få dem til at smide den ud. Men der ligger et etisk dilemma i det, for mange vil finde det svært bare at kassere urnen, da den er et minde og har haft en vigtig funktion. Så der står nok mange tomme urner rundt omkring,” siger hun og understreger, at bortskaffelsen af urnerne udgør et relevant dilemma, som der bør findes en løsning på.

”Det kan også være, man skal begynde at producere urner, som opløses så hurtigt i vand, at Kirkeministeriet kan ændre den nuværende regel til, at man godt må sænke urnen med asken direkte i vandet.”

En anden mulighed er at donere urnen væk, hvilket blandt andet sker i udlandet. I Storbritannien har et bedemandsfirma for eksempel lavet en hjemmeside, hvor man kan give sin brugte urne væk gratis. En amerikansk forening har på tilsvarende vis gjort det muligt, at man kan donere sin tomme urne til familier til soldater, der er døde i krig.

At urnen kan være svær at skille sig af med, hænger sammen med vores forhold til ting, der minder os om de døde, siger Ton Otto, der er professor i antropologi og leder af de Etnografiske Samlinger på Moesgård Museum i Aarhus. I forbindelse med museets udstilling ”De dødes liv” har han undersøgt danskernes forhold til deres afdødes genstande.

”Vi fandt frem til, at mange forholdt sig til afdøde gennem materielle objekter og også havde svært ved at smide selv genstande, de aldrig brugte, ud. En urne får en stor betydning, da hele den dødes krop har været inde i den. Så den er hverken nem at smide ud eller sælge,” siger han og tilføjer, at man bør overveje at udvikle et ritual for bortskaffelse af urnen.

”Det kræver et ritual at tage afsked med de døde, men måske skal vi også gøre mere ud af afskeden med den dødes ting. Det kan være, at man samles endnu en gang, og sammen kasserer urnen.”

Ud over deres følelsesmæssige værdi kan urner også være svære at kassere på grund af tidens større fokus på personlige urner, siger Michael Hviid Jacobsen, sociolog og ekspert i begravelseskultur ved Aalborg Universitet.

”Inden for urnebranchen er der i dag en meget større opmærksomhed mod at skabe urner, der ikke bare som tidligere er masseproducerede, ensartede og relativt kedelige, men også urner, der kan have en symbolsk betydning for de efterladte, for eksempel en urne formet som et skib eller en fodbold til minde om afdøde. Derfor kan det være svært at skille sig af med en urne, særligt hvis den har en sådan symbolsk-følelsesmæssig betydning.”