Islamisk Trossamfund er for alvor kommet i krydsild. Det i en sådan grad, at dets eksistens som anerkendt trossamfund i Danmark kan være truet.
Det vurderer en ekspert i trossamfund i Danmark, efter at Islamisk Trossamfund igen er blevet kritiseret for brugen af en kontroversiel imam og for at kræve erstatning fra radiokanalen Radio24syv, en muslimsk debattør samt fra politikere fra både højre- og venstrefløjen, der har kritiseret den muslimske menighed. Samme krav er også tidligere endt hos Berlingske, der indgik forlig med den pågældende imam.
”Der er i øjeblikket stor politisk debat om, hvordan et trossamfund skal tænke, og hvilke værdier, et trossamfund må repræsentere. Det kan godt komme til at påvirke Islamisk Trossamfund, når det nedsatte Trossamfundsudvalg i slutningen af 2016 præsenterer det udspil, hvorfra politikere skal vedtage lovgivning om, hvilke normer trossamfund skal operere ud fra,” siger Niels Valdemar Vinding, adjunkt ved Københavns Universitet, der har forsket i trossamfund uden for folkekirken.
Den aktuelle kritik af Islamisk Trossamfund kommer i kølvandet på en række sager fra det seneste år, hvor den muslimske menighed er blevet kritiseret som udemokratisk.
I mandags rettede Peter Skaarup, formand for Retsudvalget for Dansk Folkeparti, skriftlig henvendelse til kirkeminister Bertel Haarder (V), efter at Imran Shah, talsmand for Islamisk Trossamfund, over for et mellemøstligt medie har kaldt danske politikere ”fascister” på grund af de seneste asyl-stramninger.
Peter Skaarup beder nu kirkeministeren undersøge, om man kan inddrage Islamisk Trossamfunds godkendelse som trossamfund. Samme ønske har Naser Khader, integrations- og kirkeordfører for De Konservative.
Kirkeminister Bertel Haarder har ligeledes lagt op til, at arbejdet i Trossamfundsudvalget skal gøre det muligt at tage godkendelsen fra allerede godkendte trossamfund.
Lars Aslan Rasmussen, politisk ordfører for Socialdemokraterne i Københavns Kommune, vil også have undersøgt, om Islamisk Trossamfund kan streges fra listen over anerkendte trossamfund. Han afløser til april tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i Folketinget og er en af de politikere, der har mødt et erstatningskrav fra Islamisk Trossamfund.
”Jeg synes, det er en god idé at kigge på, om staten kan tage godkendelsen fra Islamisk Trossamfund. De fortsætter med at invitere imamer, der går ind for det ene og det andet, og Islamisk Trossamfund tager ikke afstand fra det. De udtalelser gælder vold mod kvinder og afsky over for homoseksuelle. Generelt taler de med to tunger, og det er også dem, der havde hovedansvaret for Muhammed-krisen,” siger Lars Aslan Rasmussen.
Spørger man adjunkt Niels Valdemar Vinding, mangler der imidlertid en rygende pistol, en egentlig overtrædelse af reglerne for at være anerkendt trossamfund, før Islamisk Trossamfund kan fratages sin godkendelse.
”Jeg tror ikke, at det i første omgang får nogle egentlige konsekvenser for Islamisk Trossamfund, men spørgsmålet er, om Islamisk Trossamfund vil være kandidat til at blive frakendt godkendelsen, når politikerne skal til at lave lovforslag om eksempelvis hadprædikanter. Uanset hvad handler de i hvert fald kontraproduktivt i forhold til at fastholde godkendelsen. De lægger en meget hård linje og tolker islam så firkantet, at både højre-og venstrefløjen tager afstand fra dem. Derfor er Islamisk Trossamfund et nemt bytte og nemme at udstille. De har håndteret den seneste sag om imamkritikken hamrende uprofessionelt, og når de samtidig ikke arbejder åbent, bliver det opportunt for politikere og debattører at kritisere dem,” siger Niels Valdemar Vinding.
Kristeligt Dagblad har været i kontakt med Islamisk Trossamfund, men trossamfundet har ikke ønsket at udtale sig. I forbindelse med kravet om erstatning fra blandt andre Radio 24syv, debattøren Geeti Amiri og flere politikere har Islamisk Trossamfunds advokat netop valgt at trække sig ud af sagen efter at have modtaget trusler.