Personligt mener tidligere dommer ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg Isi Foighel ikke, at Jyllands-Posten skulle have offentliggjort de famøse tegninger af profeten Muhammed. Tegninger, som nu skaber problemer i forholdet mellem Danmark og flere arabiske lande, og her i landet har udløst en debat om ytringsfrihed og religion.
– Tegningerne var ikke nødvendige. Men det er selvfølgelig en domstol, der skal afgøre, om de er så krænkende for muslimer, at det udløser en dom for religiøs diskrimination eller blasfemi, siger Isi Foighel.
I dag debatterer han spørgsmålet med blandt andre Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose. Institut for Menneskerettigheder, hvor den snart 78-årige Foighel er seniorforsker, har valgt at markere FN's Menneskerettighedsdag med en konference om "Ytringsfrihedens ofre".
– Man hører meget sjældent om ofrene for ytringsfrihed. Det er altid trykkefriheden over for domstolene, der er fokus på. Men der er jo også en tredje part: Dem, ytringsfriheden går ud over, og det aspekt kommer normalt ikke frem i sager, der afgøres ved Menneskerettighedsdomstolen, siger Isi Foighel.
For Isi Foighel er der to afgørelser ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, der kan pege i retning af, hvordan en eventuel dom om Jyllands-Posten kunne falde ud. Begge sager handler om journalisters ytringsfrihed.
– I 1995 blev journalist Jens Ole Jersild frikendt ved Menneskerettighedsdomstolen. Han havde i et tv-program viderebragt racistiske udtalelser. Domstolen fandt, at i journalistisk reportage gælder ytringsfriheden 100 procent, også selvom de udtalelser, de unge kom med i udsendelsen, var både krænkende, sårende og urigtige. Det vigtige var, at Jersild havde gengivet et fænomen, som eksisterer i samfundet. Det var ikke noget, han selv havde fundet på.
– I den såkaldte Pedal-Ove sag, hvor Menneskerettighedsdomstolen i 2003 fandt det rigtigt, at højesteret i Danmark havde dømt to DR-journalister for injurier, lå der et andet motiv bag afgørelsen. Her beskrev journalisterne ikke et samfundsfænomen, men udtrykte deres egne – ifølge domstolen ærekrænkende og faktuelt forkerte – holdninger til en kriminalinspektør.
– Altså skelner domstolen mellem journalistisk samfundsbeskrivende reportage og værdidomme, siger han.
Om Jyllands-Postens tegninger, som avisen selv har bedt om at få udført, ligner Jersild- eller Pedal-Ove-sagen vil Isi Foighel ikke sige. Det skal en domstol afgøre.
– Jeg mener personligt ikke, at tegningerne er "nødvendige" i et demokratisk samfund, som det hedder i menneskerettighedskonventionen. Det står fald ikke krystalklart for mig, at det skal være nødvendigt at såre en masse mennesker, og jeg ser ikke andet formål, end at det skulle genere muslimer. Men jeg kan umuligt gætte mig til Jyllands-Postens motiv.
Isi Foighel mener, at man generelt bør undlade at genere troende på grund af deres religion.
– Som samfund er der intet tjent ved at genere trossamfund. Religion handler om følelser, som ikke kan debatteres. Her har alle ret.
Han understreger også, at Danmark ikke længere består af en homogen stamme, som kan være enig om at ryste på hovedet af Jens Jørgen Thorsens Jesus-film eller nazisten Jonny Hansens udtalelser.
– Vi ved godt, at det ikke er dem, der har magten til at sætte en dagsorden i samfundet og betragter dem som en slags landsbytosser. Men de kodninger af samfundet deles ikke af alle længere. Der er grupper i samfundet, som ikke forstår vores sprog eller holdninger i disse sager. Det er vi nødt til at tage hensyn til.
– Ytringsfriheden er den vigtigste menneskeret, fordi den beskytter demokratiet. Men den er ikke og har aldrig været ubegrænset.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
Isi Foighel
Født 1927. Dr.jur. og tidligere professor på Køben-havns Universitet. Skatte-minister (K) fra 1983-1987. Dommer ved Menneskeret-tighedsdomstolen i Stras-bourg 1988-1998. Senior- forsker ved Institut for Men-neskerettigheder. Har blandt andet skrevet "Kend din menneskeret" (1999) og var tidligere i år bidragyder til bogen "Til et folk de alle hører" sammen med andre dansk-jødiske kulturpersonligheder.