Ombudsmand afviser at gå ind i præstesag

Principielle problemer med præsters forkyndelsesfrihed bliver kun større, efter at Folketingets Ombudsmand har afvist Søren E. Jensen-sag, mener kirkeretsekspert og Præsteforeningen, som nu lægger op til en større udredning af bispeembedets beføjelser

Nu har Ombudsmanden afvist at gå ind i sagen om sognepræst i Kirke Hvalsø Søren E. Jensen, der tidligere på året fik en skriftlig advarsel af biskop Peter Fischer-Møller for i en prædiken at have udtalt sig ”ukollegialt” og ”illoyalt”.
Nu har Ombudsmanden afvist at gå ind i sagen om sognepræst i Kirke Hvalsø Søren E. Jensen, der tidligere på året fik en skriftlig advarsel af biskop Peter Fischer-Møller for i en prædiken at have udtalt sig ”ukollegialt” og ”illoyalt”. . Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Teologi eller ikke-teologi? Det er spørgsmålet, som bliver ved med at rumstere i sagen om sognepræst i Kirke Hvalsø Søren E. Jensen, der tidligere på året fik en skriftlig advarsel af biskop Peter Fischer-Møller for i en prædiken at have udtalt sig ”ukollegialt” og ”illoyalt”. Nu har Ombudsmanden så afvist at gå ind i sagen, der i forsommeren blev indbragt af Præsteforeningen, som mener, at sagen rejser en række principielle spørgsmål om præsters forkyndelsesfrihed.

Det sker med henvisning til, at Ombudsmanden ikke kan tage stilling til spørgsmål, der vedrører folkekirkens lære eller forkyndelse. Fra Kirkeministeriets side har man imidlertid tidligere fremført, at sagen netop ikke handlede om teologi, men var en almindelig disciplinær sag om kollegialitet og loyalitet.

Det efterlader en problematisk gråzone i feltet mellem de gejstlige læresager og almindelige disciplinærsager, som også kan vedrøre teologiske og forkyndelsesmæssige forhold, der kalder på en afklaring, siger professor mso og kirkeretsekspert ved Roskilde Universitet Lisbet Christoffersen.

”Det behov er ikke blevet mindre efter Ombudsmandens afvisning af at gå ind i denne eller lignende sager. Samlet er det min vurdering, at Søren E. Jensens prædiken ikke i sig selv synes at indeholde formuleringer, som burde give anledning til en skriftlig advarsel med henblik på fyring.”

Hos Præsteforeningen vil formand Per Bucholdt Andreasen nu bede foreningens jurister se nærmere på Ombudsmandens afgørelse og derefter i samråd med sognepræst Søren E. Jensen træffe beslutning om det videre forløb i den konkrete sag. Hvad angår de principielle spørgsmål om præsters forkyndelsesfrihed, mener han ligesom Lisbet Christoffersen, at de bestemt ikke er blevet mindre påtrængende efter Ombudsmandens afvisning.

”Det juridiske limbo for den enkelte præst er kun blevet større med de problemer, det skaber i forhold til præsters retsstilling og klageadgang. Principielt handler det om konflikten mellem biskoppen som teologisk tilsynsmyndighed og biskoppen som ansættelsesmyndighed med mulighed for at tildele tjenstlige sanktioner, som jeg mener folkekirkens parter nu bør se nærmere på,” siger Per Bucholdt Andreasen.

For Præsteforeningens formand har det direkte forbindelse med en arbejdsgruppe nedsat i Kirkeministeriets regi, som netop skulle se nærmere på bispeembedets indhold og funktion. Den blev imidlertid droppet, da man indledte arbejdet med reform af folkekirkens struktur.

”Måske er det på tide at se på bispeembedet igen. De seneste 20-25 år er der lagt mange administrative arbejdsgiverfunktioner ind i bispeembedet, uden at det er blevet reflekteret teologisk, hvad det betyder for forholdet mellem præst og biskop. Det skylder vi vores lutherske kirkeordning og embedssyn at se nærmere på.”

Med henvisning til sin forgænger Tove Fergo, der blev erklæret inhabil efter at have udtalt sig i sagen om Thorkil Grosbøll, ønsker kirkeminister Bertel Haarder (V) heller ikke på nuværende tidspunkt at udtale sig om sagen. Men i et stort interview i Kristeligt Dagblad understreger han, at kirkens udfordringer ligger ham meget på sinde.

”Som kirkeminister vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at sikre gode vilkår for menighedslivet og forkyndelsesfriheden. Og i begge præstesager, som jeg nu er kaldt i samråd om, gælder naturligvis de almindelige regler om lige behandling, og at hverken private eller offentlige instanser må diskriminere og udelukke nogen på forhånd,” siger Bertel Haarder.