Oprindelige shamaner truet på deres eksistens

De gamle shamaner i Norden og Sibirien er truet. Samtidig er shamanismen på mode i den vestlige kultur. Paradokset prægede et arrangement på Københavns Universitet

I det store auditorium på Københavns Universitet stod en ung kvinde og joikede i fredags. På stolerækkerne sad helt almindelige danskere og lyttede. Kvinden var klædt i blå kjole, gyldent tørklæde, rød kyse og bløde skindstøvler, hvor snuden vendte opad. Hun rokkede lidt frem og tilbage, mens de kraftfulde naturlyde dannede en melodi. Det var en mygs melodi, og det kunne vi alle sammen høre. Sådan har samerne joiker, der personificerer både personer og dyr. Bagefter sang hun en mands joik. Hun har aldrig selv mødt ham, men melodien vidnede om en hektisk person.

Kvinden er Anna Morottaja. Hun er same og studerer samisk ved Oulu Universitet i Finland. Som hun stod der i sin traditionelle klædedragt og joikede i et auditorium, var hun et tydeligt billede på den blanding af vestlig og oprindelig kultur, som samerne lever i.

En integreret del af new age-kulturen

På samme måde er shamanismen, som dyrkes af de oprindelige folk, der lever allernordligst på kloden, også blevet integreret i dele af Vestens new age-kultur. Shamanen er en slags medicinmand, som er ansvarlig for, at mennesket og naturen er i åndelig og fysisk balance.

Anna Morottaja var inviteret til Danmark af den finske ambassade og Finlands-instituttet. Anledningen var, at Elias Lönnrot, som samlede Finlands oprindelige fortællinger og poesi i det store nationalepos, Kalevala, blev født i år for 200 år siden.

Anna Morottaja fortalte om moderne samers forsøg på at genfinde deres oprindelige kultur, mens hovedtaleren, professor Juha Pentikäinen, fortalte om sit arbejde med at forstå og beskrive den oprindelige shamanisme.

Ligesom Elias Lönnrot rejste rundt fra shaman til shaman i Sibirien for at lytte til deres sange og fortællinger, har Juha Pentikäinen 17 gange rejst ud til fjerntliggende klaner, hvor shamanen hverken kan læse eller skrive, men alligevel er stammens vigtigste person.

- Shamanen er præst, politiker, dommer, helbreder og sanger. Han eller hun bærer hele klanens historie og myter i sig, siger han.

Flere forskelige retninger

En af shamanens vigtigste evner er at krydse grænsen til dødsriget og dermed forberede rejsen for klanens medlemmer, og selv om Juha Pentikäinen ved, at det lyder utroligt i vestlige ører, fortæller han om en kvindelig shaman, som var døden nær og indlagt på et russisk sygehus meget mod sin vilje. Der lå hun og bankede på sin tromme for at overleve, og samtidig døde 15 mennesker i hendes klan. Tolkningen var, at hun trak dem med sig i døden i protest.

Moderne vestlig shamanisme har flere forskellige retninger, og ifølge Juha Pentikäinen er der ingen, som rummer hele shamanismens verdensbillede.

Heksereligionen Wicca har lånt spirituelle dele af shamanismen. Det samme har de genopdagede gamle nordiske og keltiske religioner. Hele troen på Moder Jord, som holder verden i balance, ligger tæt på shamanismens tredelte verdensbillede, hvor shamanen skal skabe balance mellem mennesket, den ydre verden under os og den ydre verden over os.

- Nogle i Vesten prøver også at spise hallucinerende svampe - for eksempel fluesvampe - ligesom shamanerne gør, før de tager på en åndelig rejse. Men for at lykkes kræver det store kundskaber, som de færreste har, siger Juha Pentikäinen.

Forurening er den største trussel

Det ironiske er, at mens moderne spiritualitet og flere terapeutiske retninger bygger på shamanismen, er de oprindelige folk truet.

I Sibirien lever omkring 50 klaner, og de taler flere end 30 forskellige sprog. De blev forfulgt under kommunismen, hvor mange shamaner blev fragtet til arbejdslejre og døde. Men forfølgelserne var ikke noget nyt. Tidligere var shamanernes trommer blevet dæmoniseret af kirken og fjernet af myndighederne, og da trommen repræsenterer shamanen, var det et indirekte drab på ham og hans funktion.

I dag er klanerne truet af forureningen. Der er færre og færre fisk i floderne, og den livsvigtige natur er generelt påvirket af forureningen i resten af verden. Samtidig rykker den moderne civilisation tættere på klanerne, og unge fristes til at prøve lykken i byerne, og dermed affolkes klanerne.

Juha Pentikäinen har boet og levet på klanernes vilkår under sine studier. Hvis han ville vaskes, måtte han hoppe i de iskolde floder. Når han var syg, blev han helbredt af shamanen, og han indgik i klanernes religiøse ritualer.

På Københavns Universitet sad han i fredags smilende og lyttede til den samiske kvindes joik. Hun har ikke selv sin egen personlige joik, fordi hendes forældre ville give hende en almindelig opdragelse, så hun kunne få et lettere liv. Men hun ville gerne have haft en joik, siger hun.

Det har Juha Pentikäinen fået af stammerne i Sibirien.

- I dag er den blevet en del af mig. Jeg kan ikke forklare hvordan, men sådan er det, siger han.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk