700 millioner kroner. Så mange penge ligger der ude i de lokale sogne i folkekirken.
Det er såkaldt frie midler, som menighedsrådene kan bruge til ansættelse af en ny kirke- og kulturmedarbejder, en ny familiecafé eller nyt inventar til sognegården.
Beløbet fremgår af nye tal fra Kirkeministeriet, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i. Her fremgår det også, at der alene i 2015 er opsparet 97 millioner kroner i frie midler. Året før blev der opsparet 82 millioner kroner.
De opsparede midler får nu kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) til at opfordre de lokalt ansvarlige i folkekirken til at sænke kirkeskatten, hvis det er muligt.
”Helt generelt mener jeg, at man skal sænke kirkeskatten, hvis der er basis for det. Det dur heller ikke at tømme kirkekassen fuldstændig, men man skal overveje derude lokalt i menighedsrådet og på provsti-niveau, hvordan folkekirkens legitimitet bliver præget af disse diskussioner om opsparede midler. Alle institutioner, ikke mindst folkekirken, er afhængige af, at der er legitimitet omkring dem, så det er vigtigt, at man forholder sig til det,” siger Mette Bock.
Kirkeordfører for Venstre Carl Holst vil også have sat kirkeskatten ned.
”Selvfølgelig skal det ikke være sådan, at regnskabet går i nul år efter år, men det er heller ikke det, vi oplever. Vi oplever, at overskuddet akkumuleres år efter år. Det er meget uhensigtsmæssigt for en skatteopkrævende myndighed, for så flytter man pengene fra skatteborgerne til skatteopkræverne. Derfor er det i alles interesse, særligt medlemmerne af folkekirken, at kirkeskatten sættes ned,” siger Carl Holst.
Også Dansk Folkeparti vil have sat kirkeskatten ned på baggrund af Kristeligt Dagblads oplysninger.
Problemet for folkekirken er, at folkekirken risikerer at tabe legitimitet ved at have for mange penge på kistebunden. Det siger økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.
”Når man i det enkelte skoledistrikt kan se, at man er presset på elevtallet, så er der en tendens til at spare op. Det er det samme, der sker i folkekirken. Der er også usikkerhed om, hvordan det går i forhold til medlemstallet. Så sparer man for meget op. Men problemet er, at det bliver påfaldende, hvor meget der hober sig op. Det er en forståelig situation, men problemet er bare, at folk bliver provokeret af, at de betaler ind til en kirkeskat, der ikke bliver sat ned, selvom der er mulighed for det. Og så er det, at det kan føre til udmeldelser,” siger Per Nikolaj Bukh.
At der har ophobet sig så mange penge skyldes særligt, at indtægterne fra den lokale kirkeskat er steget fra 5,1 milliarder kroner i 2006 til 6,4 milliarder kroner i 2015. Og selvom skatteindtægterne er steget, har den gennemsnitlige kirkeskatteprocent ligget på stort set samme niveau i perioden. Fra 2016 til 2017 falder den dog fra gennemsnitligt 0,88 procent til 0,87 procent.
Men med 700 millioner kroner i frie midler og yderligere 450 millioner kroner i banken til kommende anlægsopgaver står folkekirken i en særligt gunstig økonomisk situation i forhold til andre offentlige institutioner, siger økonomen.
”Når de ligger i menighedsrådene, er det sognenes penge. Den enkelte folkeskole kan ikke spare op på samme måde, binde dem eller hensætte dem. De ligger i kommunens kasse, og så er det kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvad de skal bruges på,” siger Per Nikolaj Bukh.
Det er i landets 103 provstier, at de lokale kirkekassers budgetter og kirkeskatten fastsættes. Nu vil formand for Provsteforeningen Jette Marie Bundgaard-Nielsen have undersøgt, hvorfor sognene har så mange frie midler til rådighed.
”Men jeg tror, at der er noget psykologi i det lokalt på grund af udmeldelser og faldende dåbstal. Det er, som om menighedsrådene forbereder sig på dårlige tider, og så sker det, at man gemmer penge på kistebunden. Men det er bedre, at vi får dem ud at arbejde ved at nedbringe lån eller nedsætte kirkeskatten i stedet for at sy dem ind i hovedpuden,” siger Jette Marie Bundgaard-Nielsen.
Hun har selv haft samme diskussion i Aarhus Søndre Provsti, hvor hun fungerer som provst.
”Menighedsrådene vover ikke at skrue kirkeskatten ned. Med de tal, vi har om folkekirkemedlemmer, der melder sig ud, så tør man ikke, fordi det ville give et rabalder, hvis vi igen skruer kirkeskatten op. Så jeg fik dem til at nedbringe lånene i stedet. Men generelt er det også typisk ældre mennesker, der sidder i menighedsrådene. De er typisk præget af en anden kultur, hvor man gerne vil spare op. De synes ikke altid, at det er en god idé, at den lokale provst vil stikke snablen i pengene. Så det er altså ikke fordi, at vi køber PH-lamper for pengene.” siger Jette Marie Bundgaard-Nielsen.
Formand for Landsforeningen af Menighedsråd Søren Abildgaard påpeger, at den gennemsnitlige kirkeskatteprocent for første gang i en årrække er faldet.
”Men der er nok stadig en vis forsigtighed i forhold til at sætte kirkeskatten ned, fordi man er opmærksom på, at man kan ende i en situation, hvor man skal sætte kirkeskatten op igen. Det er jo sædvanligvis sådan, at ingen siger tak for, at kirkeskatten sættes ned, mens det nok skal bemærkes, hvis den bliver sat op. Men jeg er også enig i, at der burde være bedre balance mellem kirkens indtægter og udgifter,” siger Søren Abildgaard.