Hvordan vil du beskrive din tro?
Jeg har egentlig en fuldstændig ukompliceret barnetro. Jeg tror på, at Gud er med mig alle dage og til verdens ende. Jeg er dybt klar over, at jeg er en synder, men føler mig også omgærdet af Guds omsorg og velsignelse. Men jeg kan også alle mellemregningerne og tvivlsregisteret.
Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?
Jeg er født i Vestjylland, og det betyder, at kirken er en naturlig del af opvæksten hver søndag. Jeg gik i søndagsskole, fra jeg var tre år, til jeg blev 14 år. Far og mor kom i ”Unge Hjem”, højskolekredsen og synkretiserede med både Indre Mission og de grundtvigske.
Jeg boede meget hos min bedstemor, som mistede sin mand tidligt. Så lå jeg i bedstefars side af sengen under den tunge dyne, hvor fjerene altid lå i benenden om morgenen. Og bedstemor huskede mig altid på, at jeg skulle bede Fadervor.
Jeg var en mønsterbryder, der både fik en gymnasieeksamen og senere en universitetsuddannelse. Egentlig ville jeg være læge, men det blev til teologien i stedet. Og jeg blev optaget af tro, religion og kristendom, som havde et andet udtryk end missionshuset.
Hvad har udfordret din tro?
Min tro udfordres ekstremt meget, når jeg står ved en barnekiste, eller hvis et ungt menneske har taget sit eget liv. Det udfordrer mig i dén grad. Så knytter næven sig, for hvis Gud er almægtig, hvorfor sker det så. Det har jeg arbejdet meget med. Jeg har også arbejdet med de udfordringer, der er, når unge mænd går i krig. Som orlogspræst i søværnet har jeg også været i krigszoner og set unge mænd i krig, der bliver slået ihjel. Tilsagnet om Guds velsignelse er centralt i den situation, men det er en livslang proces at forlige sig med det.
Hvad har formet den tro, du har i dag?
Min tro er præget af, at jeg er et voksent menneske og bliver ældre. Den er formet undervejs i et langt og godt liv. Jeg har fået meget kærlighed og medvind, og det er på alle måder en lys og glad tro, jeg har. Og livet er jo ekstremt privilegeret som præst. Min tro er også præget af kunsten. Billeder, musik og litteratur. Og jeg er både inspireret af Søren Kierke-gaard og Fjodor Dostojev-skij, men også af moderne litteratur, blandt andet Yahya Hassan.
Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?
Min livsanskuelse er optaget af andre mennesker. Man siger, at præster aldrig har travlt, men provsten kan godt have lidt travlt... Det betyder, at man skal tage hånd om mennesker og også yde sjælesorg. Det glider mig lidt af hænde som orlogsprovst, men jeg har også slidt lakken af mange trapper i Københavns indre by.
Hvem er forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?
Jeg har nævnt Dostojevskij og Kierkegaard, men jeg er også til Dietrich Bonhoeffer. Og så vil jeg sige, at jeg har haft den store glæde at møde Desmond Tutu. Især hele hans tilgang til forsoning i en verden, hvor krigene raser, er fascinerende. Så jeg kunne godt tænke mig en Desmond Tutu placeret i Mellemøsten, nærmere bestemt mellem Israel og de palæstinensiske områder.
Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?
At jeg skal huske at bede mit Fadervor.