Ortodokse kristne til kamp mod EU

Den ortodokse kirke i Moldova kan blive en alvorlig hindring på landets vej mod EU-medlemskab. Stridens kerne er en ny lov, som ligestiller homoseksuelle og heteroseksuelle

Metropolit Vladimir.
Metropolit Vladimir. Foto: Krasilnikov Stanislav Denmark.

Den ortodokse kirke i Moldova er på barrikaderne og protesterer imod det østeuropæiske lands tilnærmelser til EU.

Kirken er stærkt kritisk over for, at parlamentet i Moldova har vedtaget en lov, som ligestiller seksuelle minoriteter såsom homoseksuelle og transseksuelle med heteroseksuelle. Loven blev vedtaget efter opfordring af EU og er en af betingelserne for, at Moldova kan opnå en såkaldt visumfri aftale med EU samt en associeringsaftale, som Moldova gerne skal underskrive ved et EU-møde til efteråret, og som vil forbedre landets muligheder inden for eksempelvis handels- og bistandspolitik.

LÆS OGSÅ: Ortodoks præst: Folkekirken har sat sig ud over skabelsesordenen

Men den ortodoksekirke er langtfra begejstret for loven. Kirken mener, at homoseksualitet er en seksuel afvigelse på linje med for eksempel pædofili og incest og aldrig må accepteres og da slet ikke legaliseres eller markedføres som normalt.

Iføge den kristne lære er homoseksualitet et fænomen, som er uacceptabelt og frastødende. Homoseksualitet er en alvorlig trussel mod nationens befolkningsmæssige sikkerhed, der kan ende med affolkning af landet, skriver den ortodokse kirke i en erklæring, som er underskrevet af Vladimir, Moldovas metropolit en titel, som kan sammenlignes med en ærkebiskop.

I erklæringen opfordrer kirken regeringen i Moldova til at trække anti-diskriminationsloven tilbage hurtigst muligt og truer med at arrangere landsdækkende protester, hvis det ikke sker.

Den EU-venlige regering i Moldova skal formentlig tage truslen alvorligt. Mere end 90 procent af befolkningen i landet betegner sig selv som troende og er medlemmer af den ortodokse kirke.

Desuden er kirken ikke alene med sin kritik. Det kommunistiske parti, som er landets største parti, er ligeledes stærkt kritisk over for loven og stemte imod den, da den blev vedtaget.

Kritikken synes umiddelbart at prelle af på den nuværende regering i Moldova med premierminister Iurie Leanca i spidsen, som ser landets tilnærmelser til EU som sin topprioritet og som arbejder på en harmonisering af landets love med EU.

Landets præsident, Nicolae Timofti, siger ifølge internet-nyhedssiden Allmoldova, at Moldova fortsat vil stræbe efter at tilpasse landets lovgivning til europæiske standarder, sådan som landet har aftalt det med EU.

I EU er man tilfreds med udviklingen i Moldova og vedtagelsen af anti-diskriminationsloven samt love til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, som ifølge EU er nødvendige for at fortsætte forhandlinger om visumfri aftale med EU samt for landets integration i EU.

Moldova, som frem til 1991 udgjorde en delrepublik i Sovjetunionen, er et af Europas fattigste lande, og korruption er udbredt.