På fredsbesøg i Danmark

En konfrontatorisk kultur er ved at vinde indpas i Skandinavien, mener formanden for Diyanet i Tyrkiet, Mehmet Görmez, der samlede 10.000 muslimer i Brøndbyhallen under sit besøg i påsken

Besøg i Kirke- og LigestillingsministerietMehmet Görmez var i forgårs forbi Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen på et høflighedsbesøg på omkring en halv time. Her talte de blandt andet om indvandreres forhold i Danmark.
Besøg i Kirke- og LigestillingsministerietMehmet Görmez var i forgårs forbi Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen på et høflighedsbesøg på omkring en halv time. Her talte de blandt andet om indvandreres forhold i Danmark. Foto: Søren Staal.

Som formand for Diyanet i Tyrkiet, Direktoratet for religiøse anliggender, er Mehmet Görmez med til at fortolke den officielle version af islam og udsende retningslinjerne for, hvad der må prædikes om i Tyrkiets omkring 85.000 moskéer. Han har netop besøgt Danmark i anledning af den muslimske profet Muhammeds fødselsdags-uge.

LÆS OGSÅ: Tyrkiets regering skaber ny sekularisme

Når ugen indledes i Danmark, er det for at imødegå den konfrontatoriske kultur mellem religioner og forskellige kulturer, som han mener vinder terræn i Skandinavien, ligesom den gør i resten af Europa og i den muslimske verden.

De skandinaviske lande har i nogen grad stået uden for denne konfrontatoriske kultur. Her fulgte man en mere fredelig linje, men nu spreder denne kultur sig også i denne region, siger han til Kristeligt Dagblad. Interviewet foregår gennem en dansk told, men man fornemmer tydeligt, at ordene vælges med omhu. Han nævner Breivik-massakren i Norge som et eksempel på denne konfrontatoriske kultur, men undlader at nævne Muhammed-krisen.

Man kan ikke bortviske had med had eller ondskab med ondskab. Had bortviskes med kærlighed, og ondskab udviskes gennem godhed. Dette, tror vi, er essensen i alle monoteistiske religioner. Derfor har vi valgt at komme med dette fredens budskab i Danmark.

Nogenlunde samme budskab gav han, da han mandag deltog i åbningen af en moské i Aarhus. Her understregede det muslimske overhoved, at muslimer må tage afstand fra antisemitisme og enhver form for kristianofobi og antireligiøsitet, på samme måde som de tager afstand fra islamofobi.

Når talen falder på Muhammed-krisen, er han kritisk over for de voldomme reaktioner på tegningerne i den muslimske verden.

Nogle af reaktionerne i den muslimske verden under karikatur-krisen har voldt større skade for islam, end selve karikaturerne gjorde, som han udtrykker det.

Flere muslimske lande har siden 1999 arbejdet i FN-regi for, at krænkelse af religion skal være strafbart, og Mehmet Görmez afviser heller ikke tanken om at straffe den type krænkelser.

Vi er uendeligt åbne for kritik, men krænkelser og nedværdigelse er vi imod. Ytringsfrihed siger vi ja til, men fornærmelsesret er ikke det samme som ytringsfrihed. Krænkelse af en religion er kulturel tortur, siger han og uddyber:

Hvis kritikken bliver til kulturel tortur, kan man måske overveje at gøre det strafbart for at forhindre det. Men der er forskel på, om noget bliver sagt på et personligt niveau eller på et offentligt, så det inddrager hele samfundet. Hvis man nedværdiger et helt samfund, er det værre end at forvolde skade mod en enkelt person.

I så fald må jurister vurdere, hvornår kritikken bliver krænkende.

Tyrkiets adskillelse mellem stat og religion er blevet fremhævet som en rollemodel i Mellemøsten efter det arabiske forår, og Mehmet Görmez mener også, at landet er et godt eksempel for de nye demokratier i regionen. Men i hans land har der igennem historien været spændinger i forholdet mellem religion og stat, og hæren har flere gange væltet regeringen, hvis den var blevet for religiøs. Men for det religiøse overhoved er der ikke nogen modsætning mellem den sekulære stat og den religiøse befolkning.

Tyrkiet er et muslimsk land. 99 procent af befolkningen er muslimsk. Men styreformen er sekulær, og alle religioner har ret til trosret, uddannelsesret og religionsfrihed, siger Mehmet Görmez, der ikke mener, at islam og en sekulær stat er modstridende.

At den muslimske befolkning er troende, og at staten er sekulær, er hver sin ting. Hvis sekularisme bliver udtrykt som ren verdslighed og ikke anerkender religion og det hinsides, så kan den ikke eksistere i den islamiske verden. Den kan eksistere som styreform, men hos den islamiske befolkning kan den ikke forekomme, siger han og tilføjer:

At staten er sekulær betyder jo ikke, at befolkningen som sådan skal være ikke-troende.