Når knap halvdelen af Folketingets medlemmer ønsker en løsere forbindelse mellem stat og kirke eller en total adskillelse, er det udtryk for et politisk problem. Derfor anbefaler både politikere og eksperter, at forholdet mellem stat og kirke afklares til bunds.
Ifølge dr.jur. Henning Koch, der er professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, kan det være svært at regulere folkekirkens indre anliggender, når Folketinget er så splittet i spørgsmålet.
– Hvis det fortsætter sådan, er det i sig selv et godt argument for at opfylde Grundlovens løfteparagraf, der siger, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov. En løsere forbindelse mellem stat og kirke kan sagtens rummes inden for Grundloven, så det behøver langt fra at føre til en adskillelse af kirke og stat, siger han.
– Tværtimod vil det opfylde grundlovsfader Monrads intention om en folkekirke med selvstændig kirkeforfatning og en lovmæssig regulering af andre trossamfund som en samlet pakke, siger Henning Koch.
Også Hans Raun Iversen, der er lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet, mener, det er på tide med en grundig udredning af, hvem der bestemmer hvad.
– Det vil tjene folk, stat og kirke bedst, hvis Folketinget beslutter at lave en kirkeforfatning, så der er klare linjer for, hvilke kompetencer folkekirken har, og hvad der fortsat skal reguleres af Folketinget, siger han.
Både Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre har længe ønsket en kirkeforfatning, og De Radikales kirkeordfører, Niels Helveg Petersen, mener godt, det kan gøres uden, at de tætte bånd mellem stat og kirke løsnes væsentligt.
– Jeg synes, det vil være en god idé, at lave en udredning, der klarlægger, hvad der er kirkens opgave, og hvad staten skal stå for. Jeg mener sagtens, at staten kan overlade en række opgaver til kirken, uden at det går ud over kirkens status som folkekirke, siger han.
Men udsigterne til en kirkeforfatning er lange, hvis man spørger kirkeminister Bertel Haarder (V). Han vil "bekæmpe en udvikling, hvor kirken får sin egen ledelse", for det vil jage danskerne ud af kirken, siger han.
– Hvis kirken for eksempel begynder at have politiske meninger, og hvis den begynder at blive eksklusiv og mene, at man skal være troende for at være medlem af den, vil der også være store grupper, som siger fra. Jeg mener ikke, der er behov for en forfatningskommission eller et større udredningsarbejde. Jeg har i stedet igangsat et udvalgsarbejde omkring den kirkelige struktur, som ikke blot skal trække provstigrænser, men som også skal vurdere provstiernes arbejdsopgaver. Jeg kan ikke vide, hvad næste skridt kan være, siger han.