Dedikationen er til at få øje på i Kurt Johansens ansigt. Han brænder for at formidle kristendom. Selvom mission i nogle tilfælde har været misbrugt til at omvende og pådutte andre kulturer Vestens værdisæt, er mission for Kurt Johansen en ubesværet størrelse.
”Alle har en mission. Min nabo brænder for fodbold og er glad for den lokale klub, Sønderjyske. Det fortæller han selvfølgelig om. Kristendommen er mit livsgrundlag, og det vil jeg naturligvis gerne sprede ud,” siger Kurt Johansen.
Morgendagens prædiketekst om at kaste garn ud og opfordringen til disciplene om at fange mennesker taler direkte ind i Kurt Johansens liv. I mange år arbejdede han som økonomichef i Sudanmissionen for siden at blive kaldet, da en ny kristen tv-kanal, Sat-7, blev grundlagt i Mellemøsten.
”Da vi gik i gang, var det med ganske få medarbejdere og en kamp for at skrabe midler sammen til at drive foretagendet. I dag har vi fem satellitkanaler, der sender 24 timer i døgnet og har 12 millioner seere i Mellemøsten, Nordafrika, Iran og Tyrkiet,” fortæller Kurt Johansen.
Han bor i Christiansfeld, men har et liv med 150 rejsedage om året. Som Sat-7-direktør for områderne Europa, Asien, Australien og Afrika er han ude i verden for at skaffe nogle af de 100 millioner kroner, der hvert år skal i kassen for at drive tv-kanalen. 58-årige Kurt Johansen oplevede det som en blanding af kald og nysgerrighed, der drev ham til Sat-7.
”Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke ligesom disciplene har forladt alt for at følge mit kald. Jeg sagde farvel til en tryg stilling i Sudanmissionen, men jeg har ikke givet afkald på alt,” siger Kurt Johansen og udtrykker i den sammenhæng en vis usikkerhed over for brugen af ordet kald.
”I Danmark har vi det svært med kaldet, men jeg har følt, at det var det, jeg skulle. Jeg sagde til Gud, at han skulle stoppe mig, hvis ikke det var det rette.”
Samtidig var der også en langt mere verdslig grund til, at Kurt Johansen kastede sig ud i det mellemøstlige tv-eventyr.
”Jeg er meget nysgerrigt anlagt og har nok altid haft et iboende entreprenørgen. Da vi skulle starte op, lød det fra stort set alle, at det ikke kan lade sig gøre at lave kristent tv i Mellemøsten. Folk forudså, at kirkerne ville strides, og ingen kristne ville turde medvirke af frygt for forfølgelser. Når folk siger, at noget er umuligt, får jeg vakt en lyst til at bevise det modsatte,” siger Kurt Johansen.
Han og Sat-7's i dag 200 medarbejdere har for længst bevist, at skeptikerne tog fejl. Kurt Johansen ser Sat-7 som en moderne udfoldelse af den virkelighed, der for omkring 2000 år siden udfoldede sig på søen, da Jesus viste disciplene, hvordan der fanges fisk.
Kurt Johansen holder dog fast i billedet:
”Vores opgave er at trøste og opmuntre de kristne minoriteter i Mellemøsten. Vi kaster garnet ud på dybt vand, og det er for alle. Vi forsøger ikke at lokke med en fiskekrog med madding, men laver tv, som alle kan vælge til og fra. Og kommer der fisk i garnet, som ikke vil fanges, sætter vi dem ud igen,” fremhæver Kurt Johansen.
Gennem sit arbejde møder han mange kristne, som på grund af deres tro lever med trusler, undertrykkelse og daglig frygt for deres liv. Villigheden til at risikere sit liv for sin tro gør stort indtryk på Kurt Johansen.
”Der er kristne konvertitter, som forlader alt for at følge deres tro. De bliver udstødt af deres familier, mister arveretten og kan ikke finde ægtefæller på grund af deres tro. Vi har på Sat-7 medarbejdere, som har betalt en meget høj pris, fordi de har efterlevet Jesu ord: 'Følg mig'”.
Personligt ved Kurt Johansen ikke, hvor langt han er villig til at gå, hvis hans tro kommer til at true ham eller hans familie på livet.
”Det er svært at forestille sig, hvor meget man vil risikere for sin tro, når man ikke selv har været bragt i en livstruende situation. Vil du afsværge din tro for at redde dit liv? Forhåbentlig vil mine grundlæggende værdier være så stærke, at jeg ikke vil gøre det,” siger han og tænker på mange af de kristne, han kender i Mellemøsten, som har modet til at stå ved deres tro trods trusler og forfølgelser.
Men Kurt Johansen erkender, at spørgsmålet rummer et dilemma. For 10 år siden faldt hans kone, Signe Johansen, der var lærer og organist, på uheldig vis under en rejse til Egypten. Hun pådrog sig skader på hjernen. I dag er hun førtidspensionist og lever med daglige smerter og mange begrænsninger.
”Min kone vil kun vanskeligt kunne klare sig uden min støtte og hjælp. Og spørgsmålet om hensynet til ens nærmeste vil altid dukke op, når man forholder sig til, hvor meget man selv vil risikere for sin tro,” siger Kurt Johansen.
Aldrig har han følt sig truet på livet, selvom han arbejder med formidling af kristendommen i områder af verden, hvor kristne forfølges. Mødet med mennesker, der er villige til at udholde meget og har vanskelige livsbetingelser, virker som en daglig inspiration ind i Kurt Johansens liv.
Det koster at vælge den kristne vej. Livet er ikke uden lidelse, selvom man følger et kald, påpeger Kurt Johansen.
”Lidelsen er en realitet - en gåde, som vi ikke finder svar på. Men min erfaring er, at man kan lære meget gennem lidelsen,” siger Kurt Johansen og bruger sin kone som eksempel:
”Før hun kom til skade, var hun meget aktiv i det lokale liv og stod blandt andet for tre børnekor. Det var et enormt tab for hende at give afkald på det. Men hun lever med sin smerte, og hun har i dag et måske endnu rigere bøns- og trosliv, ligesom hun har møder med mennesker, som hun ikke ville have haft før. Det er mennesker, der søger hende for råd,” siger Kurt Johansen.
Han oplever, at det at tale om tro, mission og livets private forhold er omgærdet af en vis blufærdighed. Han bryder sig ikke om at buse frem med hverken sine indre personlige anliggender eller sin tro.
”Men jeg skal heller ikke være tilbageholdende. Evangeliet er et glædeligt budskab, hvor alle skal inviteres ind,” siger han.
Selvom danskere kan have en vis forskrækkelse over for ordet mission, oplever Kurt Johansen, at der er stor interesse for åndelige spørgsmål.
”Generelt er folk nysgerrige og åbne. Det betyder dog ikke, at de nødvendigvis vælger kristendommen til. Danskere er ikke autoritetstro, og det ligger i tiden, at tro ikke må blive for forpligtende. Det er kendetegnende for danskerne, at de hellere vil søge end finde,” siger Kurt Johansen.