Pavens hårfine balancegang: Abortsyndere kan tilgives

Faithfulls wave to Pope Francis as he's driven through Saint Peter's Square at the Vatican to lead ...

Der er tale om en politisk balancegang, hvor paven, hver gang han åbner for en mere liberal tilgang til moralske spørgsmål, samtidig skal sørge for at tilfredsstille kirkens konservative fløje, mener postdoc i teologi, om pavens abort-udmelding. Foto: Vincenzo Pinto/AFP

Det vil formentlig blive udlagt som tegn på, at pave Frans' fokus på nåde og barmhjertighed ikke kun er retorik. Nu omsættes ordene i mindst et år til en ændret praksis på to af de mest følsomme og polariserende udfordringer, en pave kan stå over for.
John Allen Jr., blogger

Med sin seneste beslutning om at tillade tilgivelse af kvinder, der har fået abort, fortsætter pave Frans den risikable balancegang mellem fornyelse og tradition i sine bestræbelser på at reformere den katolske kirke indefra, påpeger eksperter i katolske forhold

Herhjemme er aborten fri. Men for katolikker er abort en synd. Endda en så alvorlig en af slagsen, at den ifølge katolsk lære medfører ekskommunikation, udelukkelse af kirken.

Men nu åbner pave Frans døren, så kvinder, som enten er blevet ekskommunikeret eller frygter at blive det, igen kan blive fuldgyldige medlemmer af den katolske kirkes fællesskab.

I går meddelte Vatikanet således i et brev, at paven vil tillade alle præster at give syndsforladelse til kvinder, der har fået abort, i løbet af det såkaldte jubelår, som indledes den 8. december 2015.

Beslutningen skal ses i lyset af pave Frans' fokus på tilgivelse og barmhjertighed, som er hans forsøg på at skabe en ny vækkelse i kirken, siger postdoc i teologi ved Aarhus Universitet og ekspert i katolske forhold Jakob Egeris Thorsen.

”Med denne beslutning vil paven sende et signal om, at den katolske morallære ikke kun er et lovkompleks, som rigidt forvaltes af lærde kardinaler og biskopper, men netop også rummer barmhjertigheden, nåden og tilgivelsen. Man kan sige, at han ikke ændrer ved læren, men sænker tærsklen for dem, der har forbrudt sig mod den, og som ønsker at vende tilbage til kirken,” siger han.

Samtidig er der tale om en politisk balancegang, hvor paven, hver gang han åbner for en mere liberal tilgang til moralske spørgsmål, samtidig skal sørge for at tilfredsstille kirkens konservative fløje.

I gårsdagens melding kunne det ses ved en parallel imødekommelse af det ultrakonservative, men ikke anerkendte præstebroderskab St. Pius X, påpeger Jakob Egeris Thorsen.

”Mange tror fejlagtigt, at paven er i gang med gradvist at reformere den katolske kirke, så den bliver ligesom folkekirken med vielse af homoseksuelle og kvindelige præster. Det er ikke tilfældet. Han står i høj grad fast på lærespørgsmål. Men i stedet forsøger han at igangsætte en slags indre mission, en form for kirkelig vækkelse, der skal åbne folks hjerter og inspirere til kirkeligt engagement og mission,” siger Jakob Egeris Thorsen.

Hos den katolske kirke i Danmark, som i denne måned fejrer 250-året for sit første kapel i Danmark efter Reformationen, hilser man pavens melding velkommen.

”Jeg tror, mange danske katolikker er trætte af udelukkende at blive identificeret med kirkens velkendte standpunkter inden for abort, homoseksuelle ægteskaber og så videre. De ønsker i stedet at sætte mere fokus på kristendommens kernebudskab om barmhjertighed og tilgivelse, som det konkret kan komme til udtryk ved for eksempel at vise solidaritet med flygtninge, hjemløse og samfundets udstødte. Og det er i tråd med, hvad pave Frans tidligere har sagt - at kirken skal gå ud i periferien, den skal kigge ud over sig selv,” siger den katolske kirkes informationschef Niels Messerschmidt.

På sin blog fremhæver den amerikanske iagttager af katolske forhold John Allen Jr. også den delikate balanceakt i sin analyse af pave Frans' aktuelle beslutning.

”Enhver, som følger den katolske kirkes psykologi og kultur, ved, at dette er andet og mere end kosmetik. Det vil formentlig blive udlagt som tegn på, at pave Frans' fokus på nåde og barmhjertighed ikke kun er retorik. Nu omsættes ordene i mindst et år til en ændret praksis på to af de mest følsomme og polariserende udfordringer, en pave i dag kan stå over for.”