En person, som kun tænker på at bygge mure og ikke broer, er ikke kristen. Sådan lød det fra pave Frans med direkte adresse til den republikanske præsidentkandidat Donald Trump, som ønsker at opføre en mur på grænsen mellem USA og Mexico for at forhindre illegale immigranter i at komme ind i det forjættede land.
Udtalelsen har vakt furore verden over, og Trump var hurtig til at tage til genmæle, da han kaldte det vanærende at sætte spørgsmålstegn ved en anden mands tro.
Paven har begået en enorm diplomatisk brøler, vurderer post- doc ved institut for kultur og samfund på Aarhus Universitet og iagttager af katolske forhold Jakob Egeris Thorsen.
”Det er helt vildt, at paven siger, som han gør. At kritisere en bestemt person og hævde, at han ikke er kristen, er på alle måder utilstedeligt. Også for en pave. Det er ubetænksomt ud over alle grænser, og der er ingen tvivl om, at Vatikanets diplomati nu arbejder på højtryk for at begrænse skaderne,” siger han.
En ting er, at paven i generelle vendinger taler om barmhjertighed og for en kristen-human tilgang til flygtninge og indvandrere. Men ved så entydigt at tage stilling i et kompliceret politisk spørgsmål, som deler hele den amerikanske befolkning, går paven meget længere ind i det politiske område end sine forgængere, vurderer Thorsen.
”Paven lægger sig helt ud til venstre i sin tolkning af den katolske sociallære, hvor han argumenterer for, at migration er en menneskeret. Men dermed tager han slet ikke højde for et andet gældende princip, nemlig de enkelte staters ret til at beskytte deres ydre grænser og tænke på nationens ve og vel. Og med den meget politiserede tolkning risikerer han at miste en del af den moralske gennemslagskraft, han ellers dygtigt har bygget op,” siger Jakob Egeris Thorsen, som sammenligner udtalelserne med, hvis dronning Margrethe gik ud og kaldte Inger Støjberg for ikke-kristen.
Der er ikke langt fra en mur til en grænsebom, så pavens politiske udmelding kan også overføres på europæiske og danske forhold, påpeger sognepræst i Københavns Domkirke Stine Munch. Hun understreger, at paven naturligvis må mene, hvad han vil, men luthersk set består problemet i sammenkoblingen mellem politik og et særligt kristent sindelag.
”Det er et grundlæggende aspekt ved protestantisk kristendom, at man ikke kan tage kristennavnet fra andre. Om man er kristen eller ej, er først og sidst et anliggende mellem den enkelte og Vorherre. Man kan mene meget om politik og etiske spørgsmål, og man kan også mene meget om Trump, men hvordan man handler og tænker som kristen, det er op til den enkelte og ikke andre at dømme om,” siger Stine Munch.
Politisk kan miseren ende med at være til fordel for Donald Trump, hvis han håndterer den korrekt, vurderer Mads Fuglede, USA-ekspert og vært på programmet ”Det store fede Trump-show” på TV 2 og folketingskandidat for Venstre.
”Umiddelbart har ingen amerikansk præsidentkandidat interesse i at lægge sig ud med paven. Men her har paven lagt sig ud med en politisk linje, som nyder stor opbakning i den amerikanske befolkning, også blandt katolikker. Og Trump var hurtig til at se pavens fejl og kan nu bruge det til at styrke opbakningen til sin politik,” siger Mads Fuglede.
Han fortæller, at Trump kort efter pavens udtalelser deltog i et talkshow, hvor han fik vendt kritikken til sin fordel.
Samtidig lagde han et billede på Twitter af Vatikanets mure og sagde, at en mur ved den mexicanske grænse skal tjene samme formål: at åbne dørene for legale immigranter og holde de illegale ude.
”Efterfølgende har han klogeligt undladt at hovere og fremstår dermed som den både diplomatiske og handlekraftige i en strid med paven. Det vækker genklang hos det flertal af amerikanerne, som synes, at grænsen mod Mexico skal lukkes, og som har svært ved at se, at de ikke skulle være kristne af den grund,” siger Mads Fuglede.