Det var egentlig med et budskab om fred og forsoning, at pave Frans i weekenden var på officielt besøg i Armenien.
Men på trods af de fine hensigter kom besøget snarere til at ligne en mission fra fortidens krigeriske korsriddere, mener den tyrkiske regering, der i de seneste dage har rejst en særdeles hård kritik af den katolske kirkes overhoved.
”Det er desværre muligt at se alle afspejlinger af og spor fra korsriddermentaliteten i pavens og hele pavedømmets handlinger,” lød det i weekenden fra Tyrkiets vicepre-mierminister Nurettin Canikli.
Baggrunden for den tyrkiske vrede er, at pave Frans brugte sit besøg i Armenien til endnu en gang at betegne Det Osmanniske Riges massakre på armeniere i 1915 som et folkedrab.
Ifølge nyhedsstationen CNN besøgte paven i lørdags et mindesmonument over drabene, hvor han i en tale sagde, at folkedrabet var ”det første af en sørgelig serie af katastrofer i det forgangne århundrede, gjort mulig af de forskruede racemæssige, ideologiske eller religiøse mål, der formørkede sindene hos gerningsmændene i en grad, så de planlagde at udslette hele folkeslag”.
Op mod 1,5 millioner armeniere blev ifølge Armenien dræbt af tyrkerne under Det Osmanniske Rige for godt 100 år siden i det, som mange historikere beskriver som det 20. århundredes første folkedrab.
Men Tyrkiet mener, at det tal er stærkt overdrevent, og afviser, at der var tale om et folkedrab og understreger, at der blev dræbt folk på begge sider af konflikten.
Derfor er det helt uacceptabelt for den tyrkiske regering, når paven står i Armenien og bruger ordet folkedrab, siger Tyrkiet-eksperten Hay Eytan Cohen Yanarocak fra Tel Avivs Universitets Moshe Dayan-center:
”For den tyrkiske regering bliver pavens ord opfattet som en slags misforstået kristen solidaritet, der har til formål at ydmyge Tyrkiet og slå skår i landets gloværdige fortid.”
Hay Eytan Cohen Yanarocak forklarer, at den tyrkiske regering frygter, at pavens klare anerkendelse af folkedrabet vil føre til, at flere kristne lande vil følge efter og også anerkende begivenhederne som et folkedrab.
Pave Frans er ikke den første pave, der bruger betegnelsen folkedrab.
Johannes Paul II og den armenske patriark brugte også ordet i en fælles erklæring i 2000. Men pave Frans er gået skridtet videre ved sidste år at omtale det som et folkedrab under en messe i Peterskirken i Vatikanet og kalde det en af det seneste århundredes tre største tragedier.
Dengang førte det til en større diplomatisk krise med Tyrkiet, der kaldte sin ambassadør hjem fra Vatikanet i 10 måneder.
Hay Eytan Cohen Yanarocak tvivler dog på, at det fører til en krise af samme omfang, at paven nu igen har brugt ordet. Det skyldes primært, at Tyrkiet står i en presset situation, hvor landet oplever stigende kritik fra Vesten og stadig større isolation.
Derfor er det ikke muligt for den tyrkiske regering at reagere lige så kontant på beskyldninger om fortidens folkedrab, som den kunne ønske:
”Tyrkiet er nødt til at indrette sin politik efter omstændighederne,” siger han.
Den katolske kirke har taget klar afstand fra de tyrkiske beskyldninger om, at paven skulle udvise korsriddermentalitet. Vatikanets tals-person, Federico Lombardi, siger til den britiske avis The Guardian, at paven ikke med et eneste ord viste nogen form for fjendskab over for det tyrkiske folk under sin rejse til Armenien.
Derimod opfordrede han adskillige gange Armenien og Tyrkiet til at slutte fred, siger Federico Lombardi og tilføjer:
”Paven er ikke på noget korstog.”