Flyt jer, metroen kommer. Assistens Kirkegård i København bliver vært for 9000 - meget levende - metropassagerer i døgnet fra 2018. Inden da skal gravere og arkæologer fra Københavns Bymuseum nå at fjerne og genbegrave ikke mindre end 2374 lig for at gøre plads for den københavnske trafikfornyelse.
Gravere har i de seneste to uger taget fat, og allerede nu bærer den historiske kirkegård, hvor Søren Kierkegaard og H.C. Andersen ligger begravet, præg af det tog, der kommer. Der er spor af fjernede gravsten og mindeplader, tomme grave og helt nye grave, hvor der dufter af frisk muld. På den del af kirkegården, hvor 13 gravsteder allerede er rømmet, skinner lyset, som det ikke har gjort i årevis, for der er savet træer og grene væk, og de ligger spredt udover stier og gravpladser. To ældre damer står og ser på resultatet. De hvisker til hinanden og ryster på hovederne.
I det metroramte område skal der nu graves et 30 meter dybt hul hen over 488 gravsteder, hvori der lag på lag ligger døde fra perioden 1805 til 1998. Det er kommet bag på mange, at der skal være metro her. Selv mennesker, der arbejder på kirkegården til daglig, er overraskede. Samtidig vækker flytningen af de mange døde forargelse hos lokale borgergrupper og har givet anledning til debat om etik og moral.
En af dem, der undres og forarges, er tidligere medlem af Det Etiske Råd Svend Andersen, der er professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet. Han er ikke absolut imod, at man bygger på kirkegården. Hvis der ikke kan findes plads til metroen andre steder.
- Men selvom mennesker er døde, holder vores forpligtelser for dem ikke op. Selve det, at vi begraver mennesker, er udtryk for, at også den døde har et værd. Det vidner om civiliserethed og menneskelighed, at også døde skal behandles respektfuldt. Og en metro virker ikke som en seriøs grund til at bryde gravfreden. Selve det, at man kommer på den tanke, at en metro er vigtigere end respekten for den døde, vidner om afstumpethed, siger Svend Andersen.
Det er under alle omstændigheder for sent at diskutere nu. Planen er lagt, og om få år bliver skinnerne det også. Kritikken dukker først frem nu, fordi man ikke var klar over, hvor langt fremme projektet var, før det var for sent at gribe efter nødbremsen, mener Kåre Troelsen fra Foreningen Naboer til Nørrebroparken. Også andre borgergrupper som dem, der ville bevare Gammel Strand, Marmorkirken eller Sortedamssøen, synes, at de er blevet ført bag lyset, og Kasper Møller Hansen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, har kaldt høringerne for "pseudo-processer".
Ifølge Kåre Troelsen fik borgerne først i juli sidste år at vide, at kirkegården skulle inddrages til metrostation. Da var planerne allerede lagt, og det var for sent at ændre på dem. Det kom som et chok. Når man spurgte til alternative placeringer, lød svaret typisk, som Karin Storgaard (DF) udtrykte det under et borgermøde en måned senere:
- Linjeføringen, stationerne og byggepladsen er besluttet, så der er ikke så meget, vi kan gøre.
Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Klaus Bondam (R), har i et radiointerview på P1 erkendt, at planlægningen og inddragelsen af borgerne i anlægget af Metro Cityringen har været utilstrækkelig, og nu graves de døde altså op. Om borgerne vil det eller ej.
Det er ikke metroens skyld, at afdeling G på Assistens Kirkegård ikke længere skal være til begravelser. Det besluttede Københavns Kommune allerede i 1989, da de fastslog, at området skulle omlægges til park. Det faktum understreger Metroselskabet gang på gang: at denne del af kirkegården skulle sløjfes uanset hvad.
Det er også sandt, men derfor skulle de døde nu ikke flyttes, fastslår Bente Kilhof fra Center for Kirkegårde, der hører under Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. De 2374 lig, som Københavns Bymuseum har vurderet, at der ligger begravet i området, var blevet liggende, hvis det ikke var for metroen.
Pårørende til begravede og andre gæster bliver muligvis heller ikke så glade for 9000 daglige besøgende. Det er det antal, der ifølge Kim Christensen fra Nørrebro Lokalråds oplysninger kommer til at passere igennem Assistens Kirkegårds kommende metrostation.
- Jeg går ud fra, at det er med et tungt hjerte, når kommunalfolk går ud og gør det her. Jeg forstår det ikke rigtig, siger tidligere biskop Jan Lindhardt.
- Man kan ikke have, at de døde stiller sig i vejen for de levende. Det kan ikke lade sig gøre at have gravfred i uendelig tid i et dynamisk samfund som vores. Men jeg tænker umiddelbart, at det er hul i hovedet at anlægge metro her. Vi skal vise de døde respekt, fordi døden er noget helt afgørende i vores tilværelse, siger han.
Hvornår grænsen så skal sættes, kan den tidligere biskop ikke sige noget generelt om. Det er en svært definerbar balancekunst. Hvis vi i Danmark aldrig ryddede eller byggede oven på kirkegårde, ville samfundet se helt anderledes ud, ikke mindst København. Gå en tur ned ad Strøget, og du træder på hundredvis af skeletter langt under jorden.
I dag er første etape af projektet overstået. I den største af de 13 grave, der er tømt, fandt man 13 døde, fortæller Bente Kilhof fra Center for Kirkegårde. Der er ikke nødvendigvis meget tilbage af dem, så graverne kan komme flere lig i en kiste ad gangen.
Senest dagen efter en grav er blevet tømt, foretager man genbegravelsen på Assistens Kirkegård. Det foregår uden ceremoni, fordi de allerede er begravet én gang. De færreste af dem, der har set deres forfædres grave blive flyttet i de sidste uger, er kede af det, for nu betaler Metroselskabet for et nyt gravsted indtil 2029. Hvis de var blevet liggende, ville der sandsynligvis ikke have været et mindesmærke for de efterladte at besøge, når området overgik til park i 2020.
Elof Westergaard, formand for Foreningen af Dansk Kirkegårdskultur, mener da også, at det, der foregår på Assistens Kirkegård, er i orden. Samtidig undrer det ham ikke, at mange bliver forargede over idéen med at flytte lig for en metrostation.
- Den måde, vi behandler de døde på, viser også noget om os selv. Gravkulturen, hvad enten den er religiøs eller human, er med til at understrege respekten for mennesket. Vi lægger jo ikke bare liget til side. Vi værner om det, der er tilbage, for med til et menneske hører også en historie, en erindring. Det er selve fundamentet for, at vi har kirkegårde. Derfor kan jeg godt forstå, at det føles voldsomt, det, der foregår her, siger han og sammenligner:
- Når der foregår gravskænding, føler vi også, at det er et overgreb, og hvorfor gør vi egentlig det? Fordi vi føler, at nogen har begået vold mod nogen, der ikke kan forsvare sig. Det betyder ikke, at det er forkert, hvad der sker på Assistens Kirkegård. Det afgørende er, at det sker forsvarligt og respektfuldt.
Sidste ord er ikke sagt i sagen om gravene og metroen. To af gravstederne har nemlig givet lidt problemer. Ifølge lov om kirkegårde, paragraf 13, kan et gravsted ikke nedlægges, før der er gået mindst 20 år, og det er der ikke for disse to. For at fjerne dem skal Metroselskabet have de pårørende til at søge biskoppen om tilladelse. For det ene gravsted blev der søgt i marts, og man afventer svar. De pårørende til det andet gravsted nægter at søge tilladelse, og så må metroen vente med at bygge der indtil efteråret 2010, hvor fredningstiden på det gravsted udløber. 20-års-reglen er urokkelig, men derefter kan Metroselskabet ifølge loven frit fjerne liget, så toget kan køre igennem.
