Politikere afviser mærkedag for religionsfrihed

I USA har Obama netop udråbt 16. januar til religionsfrihedsdag. God idé, siger danske muslimer, men får ingen politisk støtte

Rasmus Jarlov, kirkeordfører for De Konservative, er imod en mærkedag for religionsfrihed. -
Rasmus Jarlov, kirkeordfører for De Konservative, er imod en mærkedag for religionsfrihed. -. Foto: Claus Bech.

Friheden til at tro hvad man vil - eller slet ikke tro - er grundlæggende for et samfund. Det satte USA's præsident Barack Obama streg under, da han i fredags for første gang i sin præsidentperiode udråbte 16. januar som mærkedag for religionsfrihed i USA.

"Tro kan bringe os tættere sammen, og friheden til at praktisere vores tro og følge vores samvittighed er væsentlig for vores evne til at leve fredeligt sammen", sagde Obama i en udtalelse på dagen.

En særlig mærkedag for religionsfrihed har eksisteret i USA siden 1993. Hvert år udråber den siddende præsident 16. januar til 'Religious Freedom Day' og opfordrer alle amerikanere til at fejre dagen med aktiviteter, der kan oplyse om grundlaget for USA's frihed.

Ikke i Danmark
Sådan en tradition har vi imidlertid ikke brug for i Danmark, mener et flertal af Folketingets kirkeordførere.

- I Grundloven står der, at den luthersk-evangeliske kirke har særstilling, men at man må tro, som man vil. Vi har gjort meget ud af at sige, at vi har frihed til at tro i Danmark, og jeg kan ikke se, at det skulle være nødvendigt at lave en særlig mærkedag for religionsfrihed, siger Venstres kirkeordfører, Per Bisgaard.

Rasmus Jarlov, der er kirkeordfører for De Konservative, er enig.

- Vi har religionsfrihed i Danmark, og alle støtter op om det. Det er der ikke behov for at højtideligholde. For mig at se har vi større problemer med ytringsfrihed end med religionsfrihed, siger han.

Grundlovsdag er nok
Hos oppositionspartiernes kirkeordførere finder man heller ikke opbakning til en mærkedag for religionsfrihed.

- Religionsfrihed er alle friheders moder, men at udnævne den ene dag efter den anden til mærkedag er jeg ikke så vild med. Vi har Grundlovsdag til at fejre alle vores frihedsrettigheder, og det er nok, siger SF's Pernille Vigsø Bagge.

Samme melding lyder fra Socialdemokraternes Karen J. Klint.

- Vi skal passe på med, hvor mange forskellige dage vi har for alt muligt. Det hører med til vores grundlov, og jeg vil ikke være med til at splitte den op i puslespilsbrikker. Så vil jeg hellere give et ekstra pift til Grundlovsdag og så i det hele taget holde gang i debatten om, at man godt må være synlig med sin religion, siger hun.

Det Radikale Venstres kirkeordfører Bente Dahl går også ind for en samlet fejring.

- Religionsfrihed er en af de vigtigste frihedsrettigheder, men jeg mener, vi skal have fokus på dem alle sammen. Jeg kunne forestille mig en dag, hvor vi fejrer alle frihedsrettighederne - ikke en dag udelukkende for religionsfrihed, siger hun.

Statens opgave?
Simon Emil Ammitzbøll, der er kirkeordfører for Liberal Alliance, er ikke afvisende over for en særlig mærkedag for religionsfrihed, men han mener ikke, det er staten, der skal tage initiativ til det.

- Det er ikke en opgave, vi i Folketinget skal tage os af. Men det kunne være smukt, hvis forskellige trossamfund sammen med nogle af dem, som ikke tror, kunne gå sammen om en religionsfrihedsdag, siger han.

Og det er lige netop den slags holdninger, der viser, hvor stor berøringsangst der er over for religion i det danske samfund, mener Imran Shah, der er talsmand for Det Islamiske Trossamfund. Han ser gerne en mærkedag for religionsfrihed - især på baggrund af blandt andet burkadebatten, der kører i øjeblikket - men mener, initiativet skal komme fra officiel side.

- Jeg vil støtte det 100 procent. Når man ikke har daglig kontakt med andre religioner, kan man få et skræmmebillede af, hvad den anden religion består af. En mærkedag for religionsfrihed ville være et fint indspark i debatten, hvor man kunne komme hinanden ved og se, at vi ikke er på kollisionskurs, men på vej mod en bedre 'forståelses-kurs', siger Imran Shah.

Bent Lexner, der er overrabbiner i Det Mosaiske Troessamfund, genkender også berøringsangsten over for det religiøse, men ser ikke et behov for en religionsfrihedsdag.

- For mig at se er problemet, at religion i dag er blevet sådan noget mystisk noget, som ingen tør røre ved. Hver gang, der er noget med religion, går alle i baglås. Det er angsten for religion i det danske samfund, jeg er mest bekymret for, siger han.