Politikere er åbne for ændringer i kirkeskatten

Liberal Alliance vil en af de kommende dage indsende et beslutningsforslag om, at folkekirkens præstelønninger og aktiviteter fremover skal finansieres af kirkeskatten og dermed af folkekirkens medlemmer

Beslutningsforslaget fra Liberal Alliance forventes klar inden for de næste par dage og vil blive behandlet i løbet af foråret.
Beslutningsforslaget fra Liberal Alliance forventes klar inden for de næste par dage og vil blive behandlet i løbet af foråret. . Foto: Keld Navntoft/Scanpix.

”Hovedprincippet er, at vi adskiller statens og folkekirkens økonomi,” siger Mette Bock, kirkeordfører for Liberal Alliance.

Partiet vil en af de kommende dage indsende et beslutningsforslag om, at folkekirkens præstelønninger og aktiviteter fremover skal finansieres af kirkeskatten og dermed af folkekirkens medlemmer.

Ifølge forslaget skal staten kun finansiere ydelser som fødselsregistrering, vedligeholdelse af kirkegårde og bevarelse af kulturarv, som er ydelser, folkekirken leverer til alle i samfundet. Venstre, Socialdemokraterne, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre er åbne for at se på forslaget, mens Dansk Folkeparti og De Konservative er uforstående over for Liberal Alliances forslag.

Louise Elholm Schack, der er medlem af Kirkeudvalget og tidligere kirkeordfører for Venstre, er positiv over for Liberal Alliances forslag:

”Vi er åbne for at se på forslaget, men det er også vigtigt at være opmærksom på, at på rigtig mange områder er kirken en integreret del af det danske samfund. Mange danskere er kulturkristne, og nogle gange vier præster også folk, der ikke betaler kirkeskat. Så der vil være tilfælde, hvor man kan komme ud i gråzoner, og det kan være vanskeligt at lave en opdeling,” siger hun.

”Jeg vil anbefale, at man stemmer for det. Der er en forståelig kritik, der kommer fra mange borgere, som ikke er medlemmer af folkekirken. De bør ikke betale for forkyndelsen i folkekirken, som de gør på den nuværende måde, hvor staten betaler tilskud til folkekirken,” siger hun.

Også hos Socialdemokraterne er man klar til at se på forslaget, men kirkeordfører Karen Klint (S) understreger, at partiet ikke er interesseret i at gennemføre beslutningsforslaget, medmindre det er muligt at opnå et bredt flertal.

”Vi er enige i målet, men spørgsmålet er, om timingen er den rette lige nu. Men det er fint, at der kommer et beslutningsforslag, så vi kan genoptage debatten og se, om Venstre og De Konservative vil se positivt på det,” siger Karen Klint (S).

Mens Venstre er villig til at se på forslaget, er De Konservative mere afvisende.

”Umiddelbart er vi ikke tilhængere af idéen. Folkekirken er jo en del af vores kulturarv, og vi kan ikke sige, at vi kun vil have noget med at skære præsternes løn fra. Det er for småligt, og vi vil ikke bakke op om forslaget. Det svarer til, at de, der ikke går på museer, ikke er med til at betale til museer. Der er også nogen, der ikke kan lide indvandrere, som betaler til integration,” siger Naser Khader, der er kirkeordfører for De Konservative.

Både Enhedslisten og SF ser beslutningsforslaget som et skridt i den rigtige retning, men begge partier giver udtryk for, at de gerne vil gå endnu længere. Trine Torp, som er kirkeordfører for SF, siger:

”Vi synes, at det er et godt skridt at tage. Vi kunne godt have ønsket, at man var mere ambitiøs, men det ved vi godt, at der ikke er enighed om i blå blok. Vi vil gerne bakke op, men vi skal selvfølgelig se det endelige forslag, inden vi siger ja til det.”

Beslutningsforslaget fra Liberal Alliance forventes klar inden for de næste par dage og vil blive behandlet i løbet af foråret.