Politikere ønsker mere åbenhed om halal

Flere partier ønsker mere åbenhed om dansk halalpraksis, men vil kun stille krav om mærkning via fælles EU-ordning. S og DF ønsker klarhed om, hvad penge til halalgodkendelser bliver brugt til

Dyrevelfærd er vigtigere, end om dyrene er halalslagtet eller ej. Sådan lyder det fra de fleste af partiernes fødevareordførere.
Dyrevelfærd er vigtigere, end om dyrene er halalslagtet eller ej. Sådan lyder det fra de fleste af partiernes fødevareordførere. .

Dyrevelfærd er vigtigere, end om dyrene er halalslagtet eller ej. Sådan lyder det fra de fleste af partiernes fødevareordførere. Og selvom flere af dem gerne vil have mere åbenhed om dansk halalpraksis, skal det i udgangspunktet være frivilligt for fødevarebranchen.

Kun Dansk Folkeparti ønsker at stille krav til producenterne om en dansk halalmærkning.

”Som det er i dag, har danske forbrugere ingen chance for at vide, om deres kød er halalslagtet eller ej. En mærkningsordning vil give forbrugerne et reelt og frit valg,” siger fødevareordfører Lise Bech (DF).

Hun har det generelt mærkeligt med den udbredte halalpraksis i Danmark.

”Jøder og andre religiøse mindretal har i årevis levet side om side med danskere uden at stille særlige krav til vores fødevareproduktion. Men fordi antallet af muslimer stiger, skal reglerne og dansk slagtepraksis ændres. Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal underkaste os på den måde og have en religiøs praksis presset ned over dansk madproduktion,” siger Lise Bech.

Men et dansk lovkrav til fødevareproducenterne vil være konkurrenceforvridende, påpeger Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen. Derfor skal en eventuel halalmærkning være frivillig, mener han.

”Vi er tilhængere af, at forbrugerne ved, hvad der er i kødpakkerne i supermarkedet. Derfor vil vi også gerne opfordre producenterne til at oplyse, om kødet er halal-slagtet. Men så længe det ikke er et krav, vil det stille danske virksomheder dårligt, hvis vi gennemfører en dansk særordning,” siger Erling Bonnesen.

Hos Socialdemokraterne mener fødevareordfører Simon Kollerup ikke, at det er afgørende, om kødet er halalslagtet eller ej.

Han vil dog gerne bakke op om en international mærkningsordning.

”Det handler om dyrevelfærd. Så længe dyrene ikke har lidt overlast, mener jeg ikke, der er grund til at gøre et stort nummer ud af det. Dyrene skal ikke lide - længere er den ikke. Man kunne godt lave en international mærkning, som fortæller, om dyrene ikke har været bedøvet under slagtning. Som jeg ser det, er det ikke nødvendigt i Danmark, da det er lovpligtigt at bedøve dyr inden slagtning, men på europæisk plan vil det være et godt tiltag,” siger Simon Kollerup.

Også Liberal Alliances fødevareordfører, Mette Bock, peger på, at markedet selv bør regulere behovet for halalmærkning.

”Det overlader vi helt til markedet at afgøre. Når stort set alle kyllinger halalslagtes, er det ikke religiøst begrundet fra slagteriernes side. Det handler om muligheden for at afsætte produkterne på det internationale marked. For min skyld ingen alarm, hvis markedet selv tager initiativ til mærkning. Men vi skal ikke regulere det lovgivningsmæssigt, det må være frivillige ordninger,” siger Mette Bock.

Rasmus Jarlov fra De Konservative oplever ikke, at halalmærkning er et folkekrav, men mener samtidig, at en mærkning kan være en god idé.

”I betragtning af, hvad vi ellers laver mærkning af, synes jeg, at halal kan være relevant forbrugerinformation. Det kan tage meget lang tid i EU-sammenhæng, så derfor bør vi undersøge mulighederne for en national ordning,” siger Jarlov.

Mens holdningerne til halalmærkning er blandede, er der til gengæld opbakning om behovet for oplysning om, hvad penge til halalgodkendelser bliver brugt til.

”Som kristen er jeg ikke interesset i at støtte islamistiske organisationer, hver gang jeg køber kød. Der går rygter om, at penge fra halalgodkendelser bruges til at finansiere terror, og vi har simpelthen brug for langt større åbenhed om disse pengestrømme,” siger Lise Bech.

Socialdemokraterne opfordrer regeringen til at skabe klarhed på området.

”Jeg mener, det er vigtigt, at vi får indblik i, hvor stort problemet er, før vi sætter gang i en masse initiativer. Når det er sagt, er det selvfølgelig alvorligt, hvis vi indirekte støtter fundamentalistiske grupper. Jeg vil opfordre til, at regeringen gør en indsats for, at vi kan få problemstillingen belyst,” siger Simon Kollerup.