Politisk splid om salmer som gymnasie-pensum

MED AFSTEMNING I flere partier vækker det undren og forargelse, at salmer ikke længere er pligtstof i gymnasiets danskfag. Undervisningsministeren ønsker dog ikke at ændre bekendtgørelsen

-- Foto: Scanpix.
-- Foto: Scanpix. Foto: Erik Refner Denmark.

Danske salmer er ikke kun en del af vores kristne kulturarv, men også af så stor litterær kvalitet, at samtlige gymnasieelever bør blive præsenteret for genren i danskundervisningen.

LÆS OGSÅ: Salmer slettet som pligtstof i gymnasiet

Sådan lyder det fra de tidligere kirkeministre Birthe Rønn Hornbech (V) og Per Stig Møller (K) og fra Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen, der alle er overraskede og vrede over, at salmer ikke længere er en obligatorisk del af danskfaget i gymnasiet.

Som omtalt i Kristeligt Dagblad i går betyder dette, at dansklærere på trods af Undervisningsministeriets anbefalinger nu helt kan udelade salmer af undervisningen.

Det er forargeligt. Jeg forstår slet ikke, at man kan udelade salmer, som er en litterær skat og en del af vores tradition, siger Alex Ahrendtsen, som vil skrive til undervisningsminister Christine Antorini (S) og spørge, om hun vil gøre salmer til en del af bekendtgørelsen igen.

Men det ønske har Christine Antorini ikke tænkt sig at opfylde:

Jeg er enig i den tidligere undervisningsministers forklaring om, at man fjernede salmerne for at slanke undervisningsstoffet. Der vil altid være et fravalg, og jeg mener, at det her er vigtigt at lytte til fagfolkets anbefalinger. Derfor ser jeg ingen grund til at ændre i bekendtgørelsen, siger hun og understreger, at dette ikke betyder, at man ikke kommer ind på de store salmedigtere i danskfaget.

Christine Antorini får opbakning fra uddannelsesordførerne Lotte Rod (R), Troels Ravn (S), Rosa Lund (EL) og Peter Juel Jensen (V) samt kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge (SF). Selvom de alle ser salmer som en vigtig del af dansk kulturarv, mener de ikke, at politikerne bør diktere, hvad gymnasierne skal. I stedet skal man have tiltro til den enkelte lærers dømmekraft, lyder det.

LÆS OGSÅ: Salmer er livslæring

Det er Birthe Rønn Hornbech stærkt uenig i:

Der er blandt lærere en udbredt fjendskab mod dansk kultur og kristendom, som er deprimerende. Men hvis ikke man tør læse salmerne som kristendom, bør man i det mindste indse, at vi litterært har en salmeskat i Danmark, som ikke findes på et højere niveau i noget andet land, siger hun.

Og Per Stig Møller er enig:

At udelade salmer som en del af et fælles grundpensum er imod den linje, VK-regeringen lagde for uddannelsespolitikken. Dertil kommer, at salmerne spiller en så væsentlig rolle i dansk litteraturhistorie, at de ikke bør være til at komme udenom. Det kan godt være, at teksterne er svære for gymnasieelever. Men udelader vi alt det svære, er der kun millionbøf tilbage. Og får man aldrig serveret andet end millionbøf, lærer man ikke at tygge.