Af Claus Vincents
Lørdagens møde i Nyborg med alle folkekirkens ledere demonstrerede stort set enighed fra først til sidst på nær et par dramatiske højdepunkter. Størst opmærksomhed skabte det, da Præsteforeningens formand, Helle Christiansen, truede med slet ikke at ville bakke op om en del af mødets udfald, hvis ikke et bestemt krav blev opfyldt.
Denne situation opstod under debatten om, hvordan kirkefolket kan skaffe sig indflydelse på den lille milliard kroner, som kirkeskatten udgør på landsplan i den såkaldte fællesfond. I dag er det kirkeministeren, som suverænt fordeler pengene til formål som forsikringer, efteruddannelse, kirkemusikskoler og det mellemkirkelige arbejde.
Nu er kravet, at der oprettes et rådgivende udvalg for ministeren, bestående af repræsentanter for biskopper, præster, menighedsrådsmedlemmer, provster og de kirkelige funktionæreorga-nisationer.
Præsteforeningen ville have en gejstlig repræsentant mere med i udvalget.
– Vi kan kun tilslutte os forslaget om det rådgivende udvalg, hvis repræsentationen bliver ændret, og der kommer flere gejstlige med, sagde Helle Christiansen som senere tilføjede, at man ikke ønskede mere magt, men kun at sikre, at udvalget kunne varetage sine opgaver godt nok.
Derfor tilbød formanden for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Ejvind Sørensen, at udvide antallet af udvalgsmedlemmer fra 17 til 18 med en ekstra præst. Det fik de andre kirkeligt ansatte op af stolene.
– Det er bekymrende. Vi har selv foreslået at der skulle en repræsentant mere med fra kirkefunktionærerne, men fik at vide, at det var der ikke plads til. Men det gælder åbenbart ikke for Præsteforeningen, sagde kordegn Richard Ammitzbøll, som blev suppleret af organisternes formand, Egon Mortensen.
– Jeg havde ikke troet, at det var muligt gennem pression at få flere af sine egne repræsentanter med i udvalget. Men jeg kan forstå, at det ikke gælder for kirkefunktionærerne, sagde Egon Mortensen.
Formand for Præsteforeningen, Helle Christiansen, er ikke bange for at blive beskyldt for at pleje særinteresser:
– Som det blev udtrykt, var der tale om en repræsentant mere fra det kirkelige embede, så det kunne også have været en provst eller en biskop. Jeg sagde i øvrigt, at jeg mente, at der skulle en repræsentant yderligere fra de kirkefaglige organisationer i udvalget. Vi har forskellige arbejdsområder, men har alle stor betydning for det samarbejde, der sker omkring kirkerne. Også i et centralt organ, som der her er tale om, er det vigtigt at få så mange belysninger som muligt også fra de kirkeligt ansatte. Jeg ser det ikke som en magtkamp om hvem der får mest. Vi tager ikke pladser på bekostning af andre, men det var rimeligt at det kirkelige embede blev bedre repræsenteret end det der lå i udspillet, siger Helle Christiansen
Menighedsrådsforeningen bidrog også selv til dramaet. Ganske kort efter Ejvind Sørensens indledende bemærkninger, sagde medlem af bestyrelsen, Poul Joachim Stender:
– Jeg vil opfordrer til, at vi er på vagt, for selvom det hedder et rådgivende økonomiudvalg, så kan det hurtigt udvikle sig til et egentligt kirkeråd. Der er mange skjulte dagsordener, når der diskuteres økonomi i folkekirken, blandt andet et ønske om i virkeligheden at skille stat og kirke. Derfor er spørgsmålet, hvordan vi sikrer, at økonomiudvalget ikke bliver et kirkeråd som langsomt begynder også at arbejde med teologiske emner, sagde Poul Joachim Stender, som støttes i dette synspunkt af et andet bestyrelsesmedlem, professor Søren Dosenrode.
vincentskristeligt-dagblad.dk