Præsteforeningen afviste at gå ind i Søren E. Jensen-sag

Trods flere forespørgsler har Præsteforeningen afvist at yde bistand til sognepræst i omstridt sag. Skuffende, mener to tidligere næstformænd, som peger på, at Præsteforeningen har en problematisk dobbeltrolle

"Det burde være oplagt for en fagforening at beskytte et udsat medlem i sager af denne type,” siger Mary Holm-Larsen.
"Det burde være oplagt for en fagforening at beskytte et udsat medlem i sager af denne type,” siger Mary Holm-Larsen. Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Sagen har ikke principiel karakter. Med den begrundelse afviste Præsteforeningen sidste sommer at gå ind i den omstridte sag fra Roskilde Stift, som indtil videre er endt med en skriftlig advarsel til sognepræst Søren E. Jensen.

Da han i marts 2014 meldte sig ind i foreningen, henviste denne i første omgang til en vedtægtsbestemmelse om, at man ikke yder bistand i sager, som er opstået før indmeldelse.

I en skriftlig henvendelse den 9. april 2014 anmodede Søren E. Jensens daværende bisidder, tidligere næstformand i Præsteforeningen Mary Holm-Larsen, imidlertid hovedbestyrelsen om at dispensere fra bestemmelsen med henvisning til sagens principielle aspekter.

Men også det afviste Præsteforeningens formand i et brev dateret 3. juni 2014 med den begrundelse, at Søren E. Jensen-sagen hidrørte fra 2011, hvor den omhandlede en uoverensstemmelse mellem præst og provst om manglende ferieindberetning, og som sådan ikke kan kaldes en principiel sag.

”Men sagen har i høj grad principiel karakter, og derfor er det skuffende, at Præsteforeningen ikke går ind i sagen. Præsterne mangler i den grad juridisk bistand i disse langstrakte forløb, hvor provst og biskop tilsyneladende samler alle mulige småting til bunke med henblik på afskedigelse. Det burde være oplagt for en fagforening at beskytte et udsat medlem i sager af denne type,” siger Mary Holm-Larsen.

Den holdning deler valgmenighedspræst Peter Hedegaard, som også er tidligere næstformand i foreningen.

”Præsteforeningen burde gå ind i sagen, der først og sidst handler om at sikre ordentlige rammer om præsternes forkyndelsesfrihed, og ikke undslå sig med smålige principper om indmeldelsestidspunkt. Det er i alle præsters interesse at få belyst de principielle aspekter af denne type sager, der på en uheldig måde sammenblander jura og teologi. Og det burde være en selvfølge, at Præsteforeningen stod på præstens side,” siger Peter Hedegaard.

For Mary Holm-Larsen er sagen udtryk for, at foreningen i virkeligheden varetager biskoppernes interesser. Hun mener derfor, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis Præsteforeningen ikke også organiserede provster og biskopper.

”Som det fungerer nu, er præsterne reelt retsløse, hvis biskop og provst vil af med dem. Det forstærkes kun af, at præstens klagemuligheder, når det kommer til biskoppernes og provsternes teologiske tilsyn, er stærkt begrænsede,” siger hun.

I en række artikler om sagen har Kristeligt Dagblad beskrevet en række retssikkerhedsmæssige problemer ved præsters klageadgang, ligesom det juridiske grundlag for biskoppens skriftlige advarsel er blevet kritiseret.

På den baggrund udtalte Præsteforeningens formand, at foreningen ville drøfte de principielle aspekter med biskopperne og Kirkeministeriet.

Men det har altså ikke givet Præsteforeningen anledning til at gå ind i den konkrete sag.

Trods flere henvendelser er det ikke lykkedes at få Præsteforeningen til at kommentere den aktuelle kritik.