Præstemangel rammer ikke kun Udkantsdanmark

Tal fra stifterne viser, at præstemanglen ikke kun slår igennem i yderområderne. Vi skal nuancere vores syn på præstemanglen, mener ekspert

En opgørelse fra landets 10 stifter viser, at det er blevet sværere at finde den rette præst til det rette sogn i folkekirken.
En opgørelse fra landets 10 stifter viser, at det er blevet sværere at finde den rette præst til det rette sogn i folkekirken. . Foto: Scanpix.

En af folkekirkens helt store fremtidige udfordringer, præstemanglen, er ikke kun et udkantsproblem.

Tidligere er præstemanglen, som ifølge nye tal allerede mærkes i hele landet, blevet udlagt som et problem i yderområderne, men det holder ikke. Det vurderer Birgitte Graakjær Hjort, center- og afdelingsleder i Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter (FUV), på baggrund af nye tal for genopslag for præstestillinger, som Kristeligt Dagblad har indsamlet.

”Troede vi, at præstemanglen primært var en udkantsproblematik, har vi nu tal, der nuancerer den forklaring betydeligt,” siger Birgitte Graakjær Hjort.

En opgørelse fra landets 10 stifter viser, at det er blevet sværere at finde den rette præst til det rette sogn i folkekirken.

Hvor der fra 2007 til 2011 var 31 genopslag, har menighedsråd set sig nødsaget til at genopslå en præstestilling 60 gange fra 2012 til 2016.

Men det er ikke kun et problem i det såkaldte Udkantsdanmark. For eksempel er Aarhus Stift med 20 gen-opslag fra 2007 til 2016 det stift med næstflest genopslag. Og så viser tallene også, at Ribe Stift og Lolland-Falsters Stift, der tidligere er beskrevet som udkantsområder, med henholdsvis 3 og 1 genopslag på 10 år har nemmere ved at finde egnede præster end blandt andet Københavns Stift med 9 genopslag.

”Troede man, at det handlede om, hvor langt der var til studiemiljø og storbyer, så viser tallene, at det ikke er så enkelt. Der må være noget andet på spil end udkantsproblematikken og afstande til byerne. På den måde viser tallene, at det ikke nytter at ordinere medicin, før man har stillet diagnosen. Vi er nødt til at undersøge dette nærmere, hvis vi som kirke skal lave nogle kvalificerede tiltag,” siger Birgitte Graa- kjær Hjort, som også hæfter sig ved stigningen i antallet af genopslag.

”Vi vidste i forvejen, at vi får en mærkbar præstemangel om få år. Nu har vi fået belæg for at sige, at det allerede nu er et problem flere steder, og at det er mindre forudsigeligt end som så, hvor problemet er størst,” siger Birgitte Graa-kjær Hjort.

Kvalerne med at finde en kvalificeret præst har man flere gange oplevet i Sankt Catharinæ Sogn i Hjørring i Nordjylland. To gange har menighedsrådet været nød til at genopslå en ledig præstestilling, som nu er besat.

Her har menighedsrådsformand Frede Nørgaard undret sig over, hvorfor også de skulle mærke præstemanglen. Sognet er nemlig beliggende midt i Hjørring, den største by i Vendsyssel.

”Jeg må indrømme, at det overraskede mig lidt. Jeg vil umiddelbart mene, at Sankt Catharinæ er et stort sogn, og at det ville være attraktivt for mange at søge, men generelt er der jo præstemangel i hele landet,” siger Frede Nørgaard.

Også teologiprofessor emeritus Viggo Mortensen, Aarhus Universitet, finder det bemærkelsesværdigt, at Aarhus Stift er blandt de stifter med flest genopslag.

”Det viser, at præstemanglen ikke kun er et fænomen uden for Ringgaden og Valby Bakke for den sags skyld. Men alting bliver selvfølgelig tydeligere i udkanten. Således også præstemanglen, der slår stærkest igennem i yderområderne, hvor det kan være svært for ægtefællen at finde et job. Men det er interessant, at den også viser sig i områder, hvor der ikke er så langt til de større byer,” siger Viggo Mortensen.

I Ribe Stift finder biskop Elof Westergaard det interessant, at genopslagene er spredt så meget ud over landet, og at det ikke kun er et udkantsfænomen.

”Der er noget, der tyder på, at også sogne i de større byer har problemer med at tiltrække kandidater, som menigheden kan se sig selv i,” siger Elof Westergaard.

Selvom Ribe Stift kun har haft tre genopslag på 10 år, ser Elof Westergaard snarlige vanskeligheder i forhold til at tiltrække egnede præster til stiftet.

Det bekræftedes da også af en rapport fra Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter sidste år, som viste, at der i perioden 2007 til 2014 har været et misforhold mellem antallet af teologistuderende, der vil uddannes til præst, og det antal præster, som forlader embedet i de kommende 10 år.

”Jeg har en del stillinger her til efteråret, og jeg er spændt på at se, om de kan blive besat. Der er helt klart en udfordring forude,” siger Elof Westergaard.