Præster kritiserer biskoppers flygtningebønner

For et par uger siden mødte præster fra Djursland op i ornat til en sympatiauktion for beboerne på et hærværksramt asylcenter. Men nu kritiserer flere præster, at biskopper melder sig på banen i flygtningedebatten. Foto: Lars Aarø

Med flygtningebønner og hyrdeskrivelser er biskopperne med til at flytte en polariseret flygtningedebat ind i kirkerummet, lyder kritik fra flere præster. Men biskoppernes udmeldinger imødekommer en stigende forventning i befolkningen, siger professor

For meget af det gode. Sådan var reaktionen hos sognepræst i Nr. Søby-Heden Sogn på Fyn Anders Kjærsig, da han i sidste uge modtog en bøn om flygtningesituationen fra biskop Tine Lindhardt med opfordring om at læse den op ved søndagens højmesse.

Bønnen, som er skrevet af Lindhardts bispekollega i Ribe Elof Westergaard, var kulminationen på en uge, hvor flere af folkekirkens biskopper meldte sig på banen i flygtningedebatten med bønner og budskaber om barmhjertighed og næstekærlighed. For Anders Kjærsig er det et problem, at biskopperne på den måde er med til at trække en stærkt politiseret debat ind i kirkerummet.

”En ting er, at jeg simpelthen ikke kan tage de ord i min mund. Noget andet er, at biskopperne uanset deres gode intentioner skaber splid blandt menigheden, som er meget delt i flygtningespørgsmål. Biskopper må gerne blande sig i samfundsdebatten, men så må de gøre det i offentligheden og i medierne, hvor de kan blive sagt imod. Og ikke med en kirkebøn, som bliver en moralsk løftet pegefinger, der ikke kan angribes,” siger Anders Kjærsig.

I Lolland-Falster Stift har biskop Steen Skovsgaard ligeledes formuleret en såkaldt forbøn til brug blandt stiftets præster, mens biskopper som Peter Fischer-Møller, Henrik Stubkjær, Marianne Christiansen og Peter Skov-Jakobsen i forskellige sammenhænge har appelleret til medmenneskelighed og barmhjertighed over for de flygtninge, som kommer til landet.

De mange biskoppelige udmeldinger har fået flere præstekolleger til at hilse Kjærsigs kritik velkommen. ”Tak, Anders” skrev både debattør og sognepræst Katrine Winkel Holm og sognepræst Merete Bøye således på Facebook som kommentar til Kjærsigs udtalelser. Selv afviser biskop Elof Westergaard, at bønnen er politiserende.

”Bønnen tager udgangspunkt i, at flygtningene er her og i vores nærområde. Men den tilkendegiver ikke en politisk holdning eller kommer med bud på en politisk retning. Tværtimod taler bønnen afbalanceret om dilemmaet ved på en gang at tage vare på vores land og værne om den, som er svag. Men det er naturligvis helt op til den enkelte præst, om man vil gøre brug af bønnen,” siger Elof Westergaard.

Han mener, det vil være langt mere problematisk, hvis biskopperne ikke forholdt sig til den virkelighed, som alle er optaget af.

”Jeg vil godt advare mod, at man gør biskopper til en slags dronninger, som er højt hævet over det politiske. Man skal ikke gøre bispeembedet så helligt, at det slet ikke har med verden at gøre. Dertil kommer, at tavshed i forhold til flygtningespørgsmålet, som angår os alle, også vil være en stillingtagen,” siger Elof Westergaard.

Den polariserede debat i folkekirken om flygtninge er ikke anderledes end den splittelse, som findes i befolkningen generelt, påpeger dr. theol, og professor emeritus Viggo Mortensen. Men når biskopperne i dag fylder mere i samfundsdebatten, hænger det også sammen med en forventning om, at de gør det.

”Biskopperne er det synlige udtryk for kirkens enhed, og der er en stigende forventning i befolkningen om, at de står op for kirken. Den udvikling forstærkes også af medierne. Det kan man så kalde bispekirke eller hyrdekirke, men deres udmeldinger er en naturlig reaktion på det behov og de forventninger, der findes i samtiden,” siger Viggo Mortensen.