Præster: Regeringen har sekulariseret Danmark

Sabine Askvig ?"s konfirmation i Johanneskirken i Greve. Her konfirmeres hun af sognepræst Marianne ...

Det er blandt andet presset på konfirmationsforberedelsen, der får præsterne til at mene, at regeringen sekulariserer landet. Arkivfoto. Foto: Nils Meilvang / Scanpix

Der er en forestilling om, at man kan brænde nallerne, hvis man lægger sig ud med folkekirken. Det skyldes nok, at der er mange ansatte og præster, der er dygtige udi det retoriske.
Brian Arly Jacobsen, lektor ved Institut for Tvær-kulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet

Det har måske ikke været intentionen, men resultatet af regeringens politik er et stadig mere sekulariseret samfund, siger ekspert. Undersøgelse blandt præster viser, at et flertal mener, at rød blok har gjort landet mere sekulariseret

Regeringen har sekulariseret landet. Beskeden er klar fra næsten halvdelen af de i alt 823 præster, der har forholdt sig til sammenhængen mellem politik og sekularisering i en undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad.

47 procent af de adspurgte præster er enige eller meget enige i, at den siddende regering har haft en sekulariserende virkning på Danmark, mens 17 procent erklærer sig enten uenige eller meget uenige. Omkring en tredjedel svarer ”hverken-eller”, mens de resterende har svaret ”ved ikke” eller ikke finder spørgsmålet relevant.

Men præsterne har god grund til at mene, at regeringen har sekulariseret Danmark, mener Brian Arly Jacobsen, der som lektor ved Institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet har forsket i forholdet mellem religion og politik.

Han nævner arbejdet med at udrede, om folkekirken skal have en ny styringsstruktur, lovliggørelsen af vielser af homoseksuelle i folkekirken samt skolereformen og påvirkningen af konfirmationsundervisningen som tiltag, hvor præster med rette kunne føle, at regeringens politik har haft en sekulariserende effekt.

”At man i nogle skoler og kommuner har forsøgt at skubbe konfirmationsforberedelsen ud af skoleskemaet, kan opfattes som en form for skjult sekularisering. Sådan er det med flere af eksemplerne. Det har ikke nødvendigvis været intentionen, at der skulle ske en sekularisering, men effekten har ikke desto mindre været sekulariserende. Så på den måde kan man sige, at præsterne har en pointe,” siger Brian Arly Jacobsen.

Også Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift, er enig med præsterne i, at regeringen har virket sekulariserende.

”Jeg synes, at vi har set det i forhold til skolereformen og svækkelsen af konfirmationsforberedelsen. I Viborg Stift er konfirmationsforberedelsen mange steder flyttet ud på eftermiddagen. Det betyder, at skolebusserne er kørt hjem, så forældrene selv skal hente børnene, når de skal hjem derfra. Skolereformen har været et slag tilbage for konfirmationsforberedelsen, og det er klart det værste, der er sket i den periode. Det er grundlæggende et angreb på det gode forhold mellem skole og kirken, når politikerne laver en lovgivning, som skaber problemer for både konfirmander, deres forældre, skoleledere, lærere og præster,” siger Henrik Stubkjær.

Han understreger samtidig, at han er optimist i forhold til folkekirkens fremtid.

Elof Westergaard, biskop i Ribe Stift, tror ikke, at skolereformen har været led i en sekulariseringsproces anført af den siddende regering, men han frygter for en tendens, han ser antydninger af i det politiske liv.

”Der mangler politisk vilje til at se religion som et område, der har betydning for det enkelte menneskes erfaring og liv,” siger han og fortsætter:

”Jeg ser en blindhed på tværs af politiske skel, og jeg kan være bekymret for den sekularistiske tendens og den rettighedstænkning, man ser i det offentlige i Danmark. Man er tilbøjelig til at forveksle religionsfrihed med tanken om at være fri for religion og kristendommen.”

Regeringen har på intet tidspunkt haft et mål om at sekularisere Danmark, siger Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen J. Klint.

”Men vi har haft et mål om at lave forbedringer af folkekirken for at beskytte kirken. Det stod blandt andet i regeringsgrundlaget, at man ville lave en mere gennemskuelig styringsstruktur, men det havde med struktur og ikke kirkens indhold at gøre. Måske skyldes opfattelsen blandt præsterne mere, at nogle præster er imod forandringer generelt. Der er en holdning om, at hvis man ser på kirkens drift, så ser man også på kirkens holdning, men sådan er det ikke,” siger Karen J. Klint.

Uanset om rød eller blå blok får regeringsmagten, vil man fortsat opleve, at politikere blander sig i livet i folkekirken, vurderer Brian Arly Jacobsen.

Det er særligt i forhold til den lokale økonomi, hvor der løbende sker en effektiviseringsproces. Men skal der ændres grundlæggende i folkekirkens indre anliggender, vil det ske med et bredt flertal.

”Der er tilsyneladende en berøringsangst over for at træffe beslutninger i det folkekirkelige felt. Der er mange politiske områder, der berører folk mere, for eksempel i forhold til dagpenge og kontanthjælp, hvor man laver snævre flertal, men det sker ikke i forhold til folkekirken. Der er en forestilling om, at man kan brænde nallerne, hvis man lægger sig ud med folkekirken. Det skyldes nok, at der er mange ansatte og præster, der er dygtige udi det retoriske. De har en mulighed for at åbne munden, hvis de er utilfredse, og så skyldes det også, at folkekirken opfattes som en af de grundlæggende institutioner i det danske samfund,” siger Brian Arly Jacobsen.