Skal I have flere børn? Skal du ikke snart giftes? Hvilket parti stemmer du på?
Det lyder som fortrolige spørgsmål, man primært stiller mellem venner, men er ikke desto mindre spørgsmål, som også rettes mod folkekirkens præster ved jobsamtaler.
Det viser en stikprøve blandt 50 tilfældigt udvalgte præster foretaget af Kristeligt Dagblad. 23 af præsterne svarede, og heraf fortæller fem, at de er blevet udspurgt om emner, som ifølge fagfolk ikke hører en jobsamtale til, og som klart overskrider grænsen for, hvad menighedsrådene må spørge om.
”Jeg har oplevet ved en samtale at blive spurgt, om min mand og jeg skulle have flere børn,” fortæller en præst, som gerne vil være anonym:
”Og jeg er ret sikker på, at det var en af grundene til, at jeg dengang blev nummer to og ikke fik stillingen.”
En anden er ved flere jobsamtaler både blevet spurgt om, hvornår han skulle have børn, og om han ikke snart skulle giftes med sin kæreste.
”Ting, som til tider kunne virke malplacerede, og som vi bagefter undrede os over. Også ting, som vi vidste, at menighedsrådsmedlemmerne ikke burde spørge om. Problemet er jo, at de ikke er professionelle, men mennesker, som gør det her frivilligt,” siger han, der også gerne vil være anonym.
Eksemplerne viser, at der ikke var tale om et enkeltstående tilfælde, da den stærkt omtalte præst Marie Høgh angiveligt blev udfrittet om sit forhold til Tidehverv og syn på Dansk Folkeparti og nationalisme under en ansættelsesproces i Berlin i foråret.
Det er ikke i orden, fortæller overenskomstchef Klaus Matthiesen fra FTF, som er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. Han henviser til forskelsbehandlingsloven, som fastslår, at en arbejdsgiver ikke må ”forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse”.
”Menighedsråd må ganske enkelt ikke spørge til, om den jobsøgende for eksempel er barslende, for hvis man bruger den oplysning til noget, så diskriminerer man. Og man må formode, at oplysningen bliver brugt til noget, for hvorfor ellers spørge?”, siger han.
Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen, løfter også pegefingeren over for menighedsrådene:
”Selvom der er nogle gråzoner i lovgivningen, så hører det til privatlivets fred, om man er gift og vil have børn, ligesom politisk tilhørsforhold og seksuel orientering ikke er noget, man skal bore i. Samtalen skal handle om præstens teologiske standpunkt og ikke om alt muligt andet, som menighedsrådene er nysgerrige omkring.”
Per Bucholdt Andreasen opfordrer biskopperne til at indskærpe over for menighedsrådene, hvad de må og ikke må. Derudover skal et samarbejde mellem Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd føre til mere professionelle ansættelsessamtaler, fortæller han.
Det er ikke noget nyt fænomen, at menighedsråd går langt over stregen, viser Kristeligt Dagblads stikprøve. Sognepræst Kirsten Lundager, som har siddet i det samme embede i 32 år, undlod i sin tid at søge et andet embede, fordi menighedsrådsformanden ved det første møde spurgte hende, hvilket parti hun stemte på.
”Så vidt jeg husker, var begrundelsen, at de ikke ville have en politisk - det vil sige venstreorienteret - præst. Jeg svarede ham selvsagt ikke på, hvor jeg befandt og stadig befinder mig politisk, og jeg fik sagt til ham, at mit politiske ståsted intet havde at gøre med mit embede som præst, og at han i øvrigt ingen adkomst havde til at spørge.”
Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, forklarer, at nogle menighedsråd kan mangle kendskab til reglerne.
”Menighedsrådene består jo af lægfolk, og der stilles ikke krav om, at man skal være professionel personaleadministrator, så derfor kan der dukke nogle spørgsmål op, som føles naturlige i sammenhængen, men som menighedsrådene med et professionelt syn ikke burde have stillet,” siger han og understreger, at landsforeningen ikke har fået henvendelser om sådanne sager.