Præstesager gør Danmark til en særling blandt lutherske kirker

Annette Berg, Thorkild Grosbøll og Per Ramsdal er alle præster, der har stået med en kontroversiel sag på hånden. Foto: Scanpix

Det er meget fascinerende - det, der sker i Danmark - at lutheranere diskuterer reinkarnation. Wow! Hvis du som luthersk præst i USA sagde, at du troede på reinkarnation, ville du være uden job
Kirsi Stjerna

Etiske spørgsmål har længe splittet verdens lutherske kirker, men danske præstekonflikter som Annette Berg-sagen rykker nu teologien ind i kernen af striden

Som indfødt finne kender teologiprofessor Kirsi Stjerna alt til nordisk frisind og folkekirkeliv. Alligevel bliver hun lidt paf, da hun fra sin stol ved Californiens lutherske universitet i USA hører om en dansk præst, der tror på reinkarnation.

”Det er meget fascinerende - det, der sker i Danmark - at lutheranere diskuterer reinkarnation. Wow! Hvis du som luthersk præst i USA sagde, at du troede på reinkarnation, ville du være uden job,” siger professoren, der forsker i luthersk teologi og historie.

Sagen om sognepræst Annette Berg, der i efteråret bekendte sin tro på reinkarnation, er blot den seneste i en række af kontroversielle præstesager i Danmark i nyere tid. I 2003 afviste sognepræst Thorkild Grosbøll en skabende og opretholdende Gud, og i juledagene 2014 afviste Per Ramsdal og andre præster Jesu fysiske opstandelse. Samtlige præster fik lov til at fortsætte i embedet, og debatten har blandt andet handlet om, hvor meget præster kan afvige fra de bekendelser, som folkekirken har tilfælles med verdens andre lutherske kirker.

Som kirkeminister Bertel Haarder (V) forleden skrev her i avisen, beklager mange danskere, ”at folkekirkens tolerance, åbenhed og rummelighed har nået et omfang, hvor det er svært at forstå, at det er kristendom, der forkyndes”. Flere af sagerne har desuden trukket overskrifter i udlandet og vakt forargelse blandt andre lutherske samfund.

I Luthers eget hjemland, Tyskland, er professor Martin Hailer ligeledes lidt forbløffet over eksemplerne fra den danske folkekirke. Han forsker blandt andet i protestantisk teologi ved institut for filosofi og teologi på Heidelbergs pædagogiske universitet.

“Nu og da sker det, at lutherske præster i Tyskland også tilkendegiver deres tvivl, men der findes ikke eksempler, der er så spektakulære som dem fra Danmark. Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan man kan få reinkarnation til at passe sammen med de grundlæggende principper i den kristne tro.”

Martin Hailer kan komme i tanke om ganske få lutherske præster i Tyskland, som er gået længere i deres teologiske udfoldelser, end kirken kunne tillade: En præst fra Hamborg blev for cirka 25 år siden afskediget, fordi han erklærede, at Gud var en matematisk formel, og i nyere tid er en præst fra Bayern blevet forflyttet, fordi han afviste, at Jesus er til stede i nadveren - et emne, som historisk set har skabt strid mellem protestantiske kirker.

I USA er der lutherske præster, som fremstår kontroversielle, men som teologisk set er ret traditionelle, fortæller professor Kirsi Stjerna. Hun nævner en populær prædikant og præst, Nadia Bolz-Weber, som har tatoveringer og piercinger og skriver omdiskuterede bøger som ”Accidental Saints: Finding God in All the Wrong People” (Utilsigtede helgener: At se Gud i alle de forkerte mennesker).

“Men selv lutheranere som hende, der har fået mærkatet liberal og progressiv, er ret konservative sammenlignet med eksemplerne fra Danmark. Jeg kan ikke komme i tanke om mennesker, som ville presse den så meget,” siger Kirsi Stjerna og tilføjer:

“Den danske folkekirke er en minoritet set i et globalt luthersk perspektiv.”

Det særlige ved de danske præstesager er, at de piller ved selve indholdet i den lutherske tro, vurderer Mattias Skat Sommer, ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet, som blandt andet beskæftiger sig med luthersk teologi og Reformationen. I årevis har det været det, han kalder for etiske spørgsmål - for eksempel vielse af fraskilte og vielse af homoseksuelle - der har skabt uenighed og splittelse mellem verdens lutherske kirker. Danmark og Sverige har et kirkeligt vielsesritual for homoseksuelle, mens kun nogle af de protestantiske kirker i Tyskland tillader vielse af homoseksuelle. Spørgsmålet deler lutherske kirker i USA, mens langt de fleste kirker i Asien, Sydamerika og Afrika er imod. Ordination af kvindelige præster er ligeledes noget, der deler kirkerne.

”Det har længe været de etiske spørgsmål, der har delt de lutherske kirker mest. Men de danske sager handler om kerneteologiske spørgsmål,” siger Mattias Skat Sommer.

”På den måde er det ret spektakulært, hvad vi ser i Danmark. For så vidt at andre lutherske kirker er orienterede om debatten i Danmark, vil mange finde det mystisk, at der ikke er flere konsekvenser ved at bekende sig til reinkarnation,” siger han.

Men hvorfor kan en luthersk præst i Danmark bekende sig til reinkarnation, når noget tilsvarende ville være utænkeligt for eksempelvis en amerikansk præst? Det hænger sammen med den danske frihedstradition, mener professor Kirsi Stjerna. I USA og flere andre lande er de teologiske uddannelser støttet af bestemte kirkesamfund, og de studerende er tilknyttet kirkerne.

”Universiteter er så stor en del af den intellektuelle og akademiske frihed, når det gælder lutherdommen i Danmark. Heller ikke i Finland ville nogen nødvendigvis spørge, hvad du tror på, når du studerer teologi. Hvorimod amerikanske lutherske ledere og præster skal igennem en proces, hvor de fra begyndelsen bliver bedt om at holde sig til læresætningerne og bevise deres rettroenhed.”

Det betyder, at mange studerende i USA - modsat Danmark - vægrer sig ved at sige, hvad de virkelig mener om Gud og Kristus, fortæller Kirsi Stjerna. De amerikanske forhold bunder i landets multireligiøse historie, hvor protestanter fra begyndelsen har levet side om side med katolikker og jøder.

“Man bygger mure, fordi man bliver nødt til at beskytte sin tro. Men i Danmark er det ikke nødvendigt - ikke engang for præster - at beskytte den lutherske tro, for kirken har været der i århundreder og folk ved nogenlunde, hvad luthersk kristendom er for noget.”

Mattias Skat Sommer peger på, at de lutherske kirker i Nordeuropa modsat resten af verden siden Reformationen har været statskirker, og det har derfor været vigtigt, at man har været kirke for folket og har kunnet rumme meget.

Professor Martin Hailer er stærkt kritisk over for, at verdens lutherske kirker i årevis har lagt så mange kræfter i at diskutere etiske spørgsmål såsom homoseksualitet, for ifølge ham ligger spørgsmålene langt fra kernen af den kristne tro og den lutherske identitet.

”Vi skændes konstant om ægteskab mellem to af samme køn, om forholdet mellem stat og kirke og i Tyskland om, hvorvidt man skal være pacifist eller gå i krig mod Islamisk Stat. De diskussioner er ikke repræsentative for, hvad luthersk kristendom handler om, og jeg frygter, at skænderierne påvirker den sekulære offentligheds og andre kirkesamfunds syn på den lutherske kirke,” siger han.

Men lutherske kristne har skændtes siden det 16. århundrede, påpeger Kirsi Stjerna. Det er en del af den lutherske historie og er faktisk med til at holde lutherske kirker sammen, mener hun.

“Lutherske kristne har aldrig enedes om ret meget andet end trosbekendelsen, en teologi, der fokuserer på Kristus, og at mennesker bliver frelst ved tro alene,” siger hun.

I en luthersk sammenhæng bør der være plads til at tale om troen på nye måder - også når der bruges ord som reinkarnation, mener Kirsi Stjerna:

”Når folk begynder at tale om reinkarnation i luthersk teologi, kan det udløse en konstruktiv diskussion om, hvorvidt vi taler om Gud på en måde, der giver mening for mennesker, eller om der er brug for nye måder at tale om Gud på. Hvis det, vi gør, øger forståelsen af Gud og hjælper mennesker rent åndeligt, så må det være godt.”