Kan man komme på kant med dansk straffelov ved at læse op fra Bibelen?
Spørgsmålet er blevet relevant, efter en gruppe af tidligere medlemmer af Jehovas Vidner i går eftermiddag politianmeldte bevægelsen for at bryde med straffelovens racismebestemmelse, paragraf 266b. Den siger, at man ikke må forhåne eller latterliggøre andre på grund af blandt andet deres tro eller race.
LÆS OGSÅ: Jehovas Vidner risikerer racismesag
Baggrunden for anmeldelsen er nogle taler, som er blevet holdt ved Jehovas Vidners sommerstævne i Silkeborg. Her bliver afhoppede medlemmer af Jehovas Vidner sammenlignet med en dødelig smitsom sygdom og med slanger og giftig jord.
Jehovas Vidner, der oven i købet er et godkendt trossamfund i Danmark, har gennem årene gentagne gange brugt sprogets værste gloser mod deres frafaldne, og ved Jehovas Vidners sommerstævne 2013 kulminerede det lyder det i den 17 sider lange politianmeldelse. I skrivelsen har støttegruppen hentet eksempler på groft sprogbrug over for de frafaldne helt tilbage til 1981 og frem til i dag.
DOKUMENTATION: Læs hele politianmeldelsen af Jehovas Vidner (pdf-fil)
Jehovas Vidner har hidtil forsvaret talerne ved sommerstævnet med, at de blot har forkyndt, hvad der står i Bibelen.
Men man kan ikke nødvendigvis dække sig ind under en religiøs tekst som Bibelen, når det handler om racismeparagraffen. Det mener Lisbet Christoffersen, professor i religion, ret og samfund ved Roskilde Universitet.
LÆS OGSÅ: Frihed til hårde ord: Lad Jehovas Vidner tale, som de vil
Det indgår i det moderne Danmark, at man skal tænke sig om. Også når man læser op af Bibelen eller af Koranen. Man bliver nødt til at have i tankerne, hvad det, man siger, kan bruges til. Man kan ikke fralægge sig et ansvar ved blot at sige, at det står i Bibelen eller Koranen. De er ikke hævet over dansk lov, siger hun og tilføjer et stort men.
For svaret er langtfra særlig entydigt, understreger hun:
På den anden side er der og skal der være en meget omfattende forkyndelsesfrihed. Det er den balance, det handler om. Selvfølgelig kan religiøse forkyndere læse op af Bibelen og Koranen. Men hvis de ord, man kommer med, fører til had og vold mellem mennesker, så har man et ansvar.
Der har kun været ganske få retssager i Danmark, hvor nogen er blevet politianmeldt for at have brugt særligt grove passager i Bibelen eller Koranen. Lisbet Christoffersen peger på to danske sager, der er værd at interessere sig for ved dette spørgsmål.
Sagerne går i hver sin retning.
Den ene sag er fra 1990, hvor en ældre vestjysk kvinde havde fået bragt et læserbrev i blandt andet Kristeligt Dagblad. Her skrev hun, at Homosex er den ækleste form for hor og henviste til en række tekster i Det Gamle Testamente. Hun blev frikendt i både Skjern Byret og i Vestre Landsret. Retten understregede, at citater fra eller nær gengivelse af Bibelen falder uden for racismeparagraffen.
DOKUMENTATION: Læs hele retssagen om den vestjyske kvinde (eksternt link)
Modsat gik det i 2002 for den islamiske gruppe Hizb ut-Tahrir. Den havde delt løbesedler ud i København, hvor der blandt andet stod om jøder: Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer.
Formuleringen var taget fra Koranen. Men her vurderede Københavns Byret og Østre Landsret, at teksten var grovere, end racismeparagraffen tillader, og formanden Fadi Abdullatif blev idømt 60 dages betinget fængsel.
Retspraksis i spørgsmålet er med andre ord ikke entydig. Og derfor er det også umuligt at give et generelt svar på, om man kan blive straffet for at referere til bestemte passager af Bibelen, Koranen eller en anden religiøs tekst, lyder det fra Trine Baumbach, lektor i strafferet ved Københavns Universitet. Hun vil ikke forholde sig konkret til sagen om Jehovas Vidner, men siger generelt om problemstillingen:
Det er et uhyre kompliceret spørgsmål. Udgangspunktet er, at man gerne må citere Bibelen og Koranen. Men det udgangspunkt bliver fraveget, hvis der i virkeligheden er tale om truende eller forhånende udtalelser af en grovhed, der gør, at de er omfattet af racismebestemmelsen. Det altid vil bero på en konkret vurdering.
Trine Baumbach understreger, at der vil være forskel på, om man citerer en religiøs tekst direkte, eller om man fortolker den. Grænsen for ytringsfriheden er snævrere, hvis man fortolker, end hvis man blot citerer.
Derudover er der også forskel på, om ens udtalelse kommer i en relevant offentlig debat eller ej. Tolerancetærsklen er mindre, hvis ens udtalelse ikke lægger sig op af en større, samfundsmæssig debat.
Når alt kommer til alt, er racismeparagraffen en svær balancegang. Vi vil gerne have ytringsfrihed. Men modsat vil vi også vise udsatte grupper særlige hensyn og fremme et samfund, der har ligeværdighed som grundprincip, siger Trine Baumbach.
LÆS OGSÅ: "Vi vil ikke have noget med dem at gøre. Så enkelt er det"
Hos Støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner er man ikke i tvivl i spørgsmålet. I politianmeldelsen skriver gruppen, at man ikke bør kunne bruge en religiøs tekst som en undskyldning for at nedgøre andre.
Når man således bruger eller misbruger Bibelen til at nedgøre og stigmatisere andre og lægge dem for had, så må det være dem, som bruger Bibelen på denne måde, der må stå til ansvar for det, de siger, lyder det i anmeldelsen.
Tre eksempler på Jehovas Vidners retorik fra politianmeldelsen
Lad os forestille os at en læge råder dig til at undgå kontakt med en, der har en smitsom, dødbringende sygdom. Du véd, hvad lægen mener, og du vil omhyggeligt følge hans anvisning. Frafaldne er syge i sindet og prøver at inficere andre med deres illoyale lære.
Vagttårnet 15. juli 2011
Vi bør have den samme holdning til frafaldne som David, der sagde: Hader jeg ikke dem, der hader dig, Jehova, og ledes jeg ikke ved dem, der rejser sig mod dig? Med fuldkomment had hader jeg dem. Mine fjender er de blevet.
Vagttårnet 15. juli 1992
De spreder falske løgne og falske ræsonnementer og er på dermed giftig jord for sande rene kristne, noget der ikke må blandes.
Tale ved sommerstævne 2013