Det har skabt debat, at biskop over Ribe Stift Elof Westergaard har besluttet, at stiftets præster ikke længere har pligt til at betjene de vestjyske plejehjem Bakkely og Klokkebjerg, der er ejet af Luthersk Mission.
Plejehjemmene ønsker ikke at blive betjent af kvindelige præster, og derfor har biskop Elof Westergaard brugt ligestillingsloven som grundlag for sin beslutning. Men biskoppen skulle ikke have brugt ligestillingsloven som argument, mener to professorer med kirkeret som forskningsområde, Svend Andersen fra Aarhus Universitet og Ditlev Tamm fra Københavns Universitet. I ligestillingsloven findes nemlig en undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling, siger Svend Andersen:
”Jeg mener, det er tvivlsomt, om det kan kaldes diskrimination at vælge kvindelige præster fra ved betjeningen af et plejehjem. Desuden er der i ligestillingsloven en bestemmelse om, at man kan fravige kravet om ligestilling, hvis der er gode grunde til det. Og en biskop kunne måske nok mene, at der i dette tilfælde er gode grunde. Biskoppen er ikke embedsmand i Ligestillingsministeriet. Det mest interessante for biskoppen må være teologien, og her synes jeg ikke, at han er ret large,” siger Svend Andersen.
Den vurdering er professor Ditlev Tamm enig i.
”Jeg synes, at ligestillingsloven er gået meget vidt, og hvis jeg var biskop, ville jeg da mene, at den kirkelige betjening var nummer et. Jeg synes, at det er lidt overivrigt, og jeg mener ikke, at det er hans opgave at tage ligebehandlingssager på forskud. Det burde han overlade til andre. Hans opgave er, at der er den kirkelige betjening, man ønsker,” siger Ditlev Tamm.
Biskop Elof Westergaard holder fast i sit synspunkt, selvom han ifølge Svend Andersen og Ditlev Tamm med fordel kunne have prioriteret teologi frem for ligestilling.
”Udgangspunktet for min vurdering er, at det enkelte medlem af folkekirken skal have mulighed for at blive betjent af sognepræsten, uanset hvilket køn præsten har. Det fastholder jeg af teologiske grunde. Jeg synes desuden, at den løsning, jeg har valgt, er både pragmatisk og en ordentlig løsning, der også fastholder friheden for plejehjemmets særlige teologiske retning og værner om folkekirkens rummelighed. Samtidig er det en ordentlig løsning, der tager hensyn til, at vi har præster af begge køn.”
Baggrunden for den skrivelse, som biskop Elof Westergaard har sendt til Skjern Provstis præster er en henvendelse fra sognepræst i Herborg Sogn Lene Birkmose. Hun fortæller til Kristeligt Dagblad, at hun ikke har modtaget henvendelser fra beboere på Bakkely, der er skuffet over, at hun ikke har mulighed for at forrette gudstjenester på plejehjemmet. Adspurgt, hvis hensyn han varetager i denne sag, lyder biskop Elof Westergaards svar:
”Ganske kort har jeg taget sagen op efter en henvendelse fra Lene Birkmose. Jeg står til ansvar for min beslutning, der er en teologisk velovervejet løsning og taget i god dialog og i enighed med den lokale provst,” siger Elof Westergaard.
Bakkely-sagen understreger blot konflikten mellem religionsfrihed og ligestilling, siger Brian Arly Jacobsen, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.
”Ligestilling har vundet større og større terræn inden for folkekirken, og problemet for folkekirken er, at det også er en kirke, som staten bestemmer over. Sekulære regler skal også gælde i kirken. Det er der modstand imod i visse kredse af folkekirken, og de, der ønsker særstilling om håndtryk eller anvendelse af mandlige præster, er under pres i disse år,” siger Brian Arly Jacobsen.