Provster vil afskaffe støtte til kirker i randområder

Torslev Kirke. Hvidkalket romansk landsbykirke fra 1200-tallet i Frederikshavn Kommune. Vesttårnet er sengotisk fra 1400-tallet. Blomstrende gule rapsmarker. Dansk flag. Dannebrog. Vendsyssel. Nordjylland.

Foto: Peter Marling Denmark / Scanpix

Sådan får fattige kirker tilskud

I kommuner med mange kirker i forhold til kirkemedlemmer eller hvor kirkemedlemmernes indkomst ikke er høj er der behov for at udskrive en høj kirkeskat for at finansiere de lokale sognekirker. For at undgå det får de lokale kirker et udligningstilskud. Så kan kirkeskatten holdes på et mere ligeligt niveau over hele landet.

Penge til udligningsordningen kommer fra landskirkeskatten, der opkræves i alle kommuner med samme skatteprocent. Herefter sendes en del af pengene til de økonomisk trængte kommuner.

28 af landets 98 kommuner får i 2012 del i udligningstilskud, hvor den samlede pulje til folkekirken er på knap 104 millioner kroner.

Udligningsordningen har eksisteret siden 1946, men beløbet har varieret.

relevante temaer

Sognekirker i tyndt befolkede områder skal ikke holdes kunstigt i live med penge fra rigere sogne, mener provster. Flere menighedsråd er enige, men nænner ikke at give sig selv dødsstødet

Går man til gudstjeneste i en sognekirke med færre kirkegængere end ansatte, skal man til at se sig om efter en anden kirke.

I hvert fald hvis det står til en række provster, Kristeligt Dagblad har talt med.

LÆS OGSÅ: Landsbyer jubler over nyt ministerium

Provsterne vil udfordre den historiske udligningsordning, som i solidaritetens navn sørger for, at en del af kirkeskatten fra rige sogne går til sogne, som har meget få medlemmer og derfor ikke kan få egen kirkeskat til at række. Ordningen beløber sig til over 100 millioner kroner.

Vi skal ikke betale penge til en bundløs sump. Solidariteten kan drives ud til det helt urimelige, og hvis andre dækker udgifterne, er der heller ingen motivation for at spare for de små sogne. Vi er nødt til at lukke de kirker, der ikke er råd til at drive, siger Leo Kamstrup-­Olesen, provst i Amagerbro Provsti.

Samme melding kommer fra formanden for Danmarks Provsteforening, Paw Kingo Andersen, provst i Hjallese Provsti. Ligesom små skoler i randområder har måttet lukke, fordi der ikke længere var elever nok, er det nu på høje tid at lukke sognekirker, som stort set er tomme under gudstjenesten.

Folkekirken må igennem samme smertefulde proces som skoleområdet. Når der både er meget få medlemmer og meget få kirkegængere i et sogn, så er det for mig at se indlysende, at man må lukke kirken, uanset hvor ubehagelig beslutningen må være, siger Paw Kingo Andersen og foreslår, at man først undersøger kirkerne de steder, man har lukket skoler.

Frank Kærgaard, provst i Kolding Provsti, er tilhænger af udligningsordningen, men mener dog, at solidariteten kan gå for vidt:

Hvis der søndag efter søndag kommer flere i kirke, der skal have løn for det, end almindelige kirkegængere, så holder det ikke i længden.

Selvom provsternes pres på de små sogne gør ondt, er menighedsrådene fuldt ud klar over, at kirker må lukke. Det fortæller formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, som tilslutter sig provsternes opfordring. Hun påpeger, at der i dag er sogne på helt ned til 65 medlemmer, fordi folk forlader landområderne.

Medlemmerne rundt omkring har stor erkendelse af, at vi bliver nødt til at lukke kirker. Det kan vi ikke lide. Men det er nødvendigt, for der er ingen udsigt til, at økonomien bliver bedre, og kirkerne skal løse mange nye opgaver, som koster penge. Men menighedsrådene siger, at vi kan ikke give os selv dødsstødet, en anden må gøre det, siger Inge Lise Pedersen.

Derfor støtter Landsforeningen af Menighedsråd en ny betænkning fra Kirkeministeriet, som giver provstiudvalg større mulighed for at lukke kirker.

Men provsterne bør holde fingrene fra udligningsordningen, mener Ole Rysgaard Madsen, provst i Aalborg Nordre Provsti. Spørgsmålet om kirkelukninger bør ikke handle om penge, siger han.

Jeg er provst i et provsti, hvor vi ikke får udligningstilskud, men derimod betaler til andre provstier, der ikke kan bære alle udgifterne selv. Det gør vi med glæde. Diskussionen om kirkelukninger skal tages lokalt i de kirker, hvor der er meget få kirkegængere, og bør altid handle om, hvad der tjener det kirkelige fællesskab bedst, siger han.

Professor i teologi ved Aarhus Universitet Viggo Mortensen advarer mod et opgør med den godt 60 år gamle solidariske ordning i folkekirken:

Det må ikke blive sådan, at provstiet kan lukke kirker hen over hovedet på de lokale. Udligningsordningen er en god solidarisk ordning, som betoner, at folkekirken er en national kirke, hvor man er forpligtet til at tage vare på kirker i hele landet.

Tobias Stern Johansen

Tobias Stern Johansen (f. 1978) har læst journalistik på Roskilde Universitet og retorik på Københavns Universitet og blev i 2009 cand.comm. i journalistik. Fra 2009 til 2014 arbejdede han som journalist på Kristeligt Dagblads kirke og tro-redaktion, og fra 2014 har han arbejdet på avisens internetredaktion.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Efterår på Sicilien

kr. 9.598,00 Køb

STYRK DIT BARNS KARAKTER - et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse

kr. 249,00 Køb

SKYGGELIV

kr. 199,00 Køb

Strauss - Complete Operas

kr. 679,00 Køb

The Act of Killing - dokumentarfilm

kr. 210,00 Køb

W.A. Mozarts Klaverkoncerter

kr. 399,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.