Hvordan vil du beskrive din tro?
Jeg kan ikke give mig hen til blind tro på regler, Bibelen eller andre religiøse lærebøger. Jeg forholder mig til dem som smukke historier, som man kan udvinde visdom, læring og vejledning fra.
De bøger, der er udgangspunkt for mange trosretninger, bliver alt for ofte brugt til at undertrykke folk i stedet for det, der var meningen: at befri folk.
Jeg har ikke et personligt forhold til Gud. Men den kristne grundholdning er jeg med på. Troen på den gode vilje er meget væsentlig for mig. Det at ville noget godt, noget kærligt, noget positivt, især i forhold til sine medmennesker, er uhyre vigtigt for mig. Jeg tror, der er noget om, at Gud findes i os alle.
Jeg har erfaring med menneskers mørke sider også mine egne. Alligevel kan jeg se, at mennesket prøver at gøre det gode. Men det kan være svært, fordi man kan være i omstændigheder, der vanskeliggør det.
LÆS OGSÅ: Troen kan ikke opbygges indefra
Jeg tror, vi skal tale til det gode i hinanden. Vi skal ikke tale til laveste fællesnævner, men til kongen i hinanden, til generøsiteten, til rummeligheden, til det store i hvert menneske.
Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?
Jeg kan ikke huske, der var noget. Det kan godt være, der er blevet bedt Fadervor, men jeg husker det ikke som en religiøs tilstedeværelse i min barndom.
Jeg voksede op i Sorgenfri uden for København i en almindelig familie med storebror og forældre, der blev skilt, da jeg var seks år. Bagefter boede jeg hos min mor.
Jeg lod mig døbe dagen før min konfirmation. Jeg tror ikke, at man som 13-årig har mange religiøse overvejelser. Det havde jeg i hvert fald ikke. Jeg følte mig usikker over for det og måtte så hellere for alle eventualiteters skyld blive konfirmeret. Også for festens skyld.
Hvad har udfordret din tro?
I stedet for at sige tro vil jeg sige, hvad der udfordrer min tro på den gode vilje. Det gør verdens og menneskers grusomheder og magthaveres overlagte kynisme. Og mit eget indre mørke. Det har udfordret mig, til tider truet med at slå mig ud, men det har ikke overmandet mig i længden.
Jeg meldte mig ud af folkekirken for mere end 10 år siden, og har nu meldt mig ind igen. Der var debatter, hvor præster fremstod med holdninger, jeg fandt meget mørke og reaktionære, og det havde jeg ikke lyst til at støtte op om.
Præsterne sagde, at vi mennesker var nogle små nogen, der ingenting vidste, og at vi skulle ikke gå og beskæftige os med små ting som menneskerettigheder.
Hvad har formet den tro, du har i dag?
Det har min gang gennem livet. Der har været mange stjernestunder i mødet med andre mennesker.
Jeg har lige meldt mig ind i folkekirken igen. I vores fragmenterede verden er der efterhånden ikke noget åndeligt eller spirituelt fælleskab. Kirken er et af de fællesskaber, der er tilbage, og det vil jeg gerne støtte op om.
I den tid, jeg kan huske, har der aldrig været så store forskelle mellem mennesker i Danmark, både økonomiske og kulturelle. Der er meget stor forskel på, om vi er på kontanthjælp eller tilhører den veluddannede og vel-lønnede del af samfundet.
Den konkrete årsag er også, at jeg traf en præst, hvis livssyn jeg rigtig godt kunne lide. Præsten var med til at gøre afskeden med min mor til en smuk oplevelse. Kirken har nogle ritualer for de store livsbegivenheder som barnedåb, bryllup og begravelse, som er meget hjælpsomme.
I forbindelse med, at jeg meldte mig ind i folkekirken, havde jeg en åndelig oplevelse. Jeg plejer ikke at gå i kirke, men jeg gik til en aften-gudstjeneste, der var meget enkel. I slutningen kunne man gå op til døbefonten, tænde et fyrfadslys og stille det i døbefonten. Da jeg havde tændt mit lys, skete der noget for mig ganske usædvanligt. Jeg begyndte at græde. Det var ikke sorg, men glæde. Kærligheden til dem omkring mig, mine børn og børnebørn, kom så tæt på mig. Jeg mærkede det så stærkt, at det var overvældende.
Min lokale kirke har fat i noget af det helt rigtige, for den laver aktiviteter, der rækker langt ud over almindelige gudstjenester. Det er nærmest et kulturhus. Jeg har gået til babysalmesang med mine børnebørn. Det var en fed, fed oplevelse. Der tror jeg, udfordringen ligger: at møde folk, hvor de er.
Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?
Jeg har svært ved at give konkrete eksempler, for min livsholdning er med mig rundt i alt, hvad jeg gør. Det er grundlaget for min gøren og laden.
Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?
Jeg har ikke personer som forbilleder, men jeg har menneskelige egenskaber, jeg betragter som forbilleder: den gode vilje, kærlighed, venlighed og imødekommenhed.
Jeg er gammel nok til at have kendt mange mennesker, også mennesker, der bliver set op til, og selv det største forbillede har mørke sider.
Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?
Jeg har ikke søgt eller fået decideret åndelige råd. Jeg har været heldig og har mødt mange gode, kærlige og kloge mennesker, og de har alle sammen givet mig noget, som jeg har kunnet bruge og gå videre med her i livet. Og forhåbentlig selv give videre.