Radikale vil have kirkeforfatning

Folkekirken skal selv bestemme mere, mener De Radikale. Kirkeministeren mener, det klares uden en "forfatning"

Folkekirken er bedre til at styre sine egne forhold end Folketinget. Det mener Det Radikale Venstre, som nu foreslår en forfatning for den danske folkekirke. Konkret skal et "kirkeligt udvalg" forberede forfatningen.

– Den principielle diskussion er jo ikke afklaret. Det radikale landsmøde vedtog sidste efterår, at vi skulle arbejde for at løsne båndet mellem stat og kirke. Det er stadig en højaktuel diskussion, siger medlem af Folketingets kirkeudvalg Niels Helveg Petersen (R).

Han forestiller sig, at udvalget både skal have lægfolk, præster, provster og biskopper som medlemmer. I dag er kirkeministeren og Folketinget reelt "synode" for folkekirken, og det bliver ifølge De Radikale et stadig større problem.

– Folkekirken er blevet mere fjern for de fleste folketingsmedlemmer. Nogle er folkekirkelige, andre er aldeles ikke kirkelige, og så er nogle medlemmer i andre trossamfund. Den brogede skare er ikke er særlig velegnet til at styre folkekirken, siger Niels Helveg Petersen.

Som forlæg har han brugt det udvalg, daværende kirkeminister I.C. Christensen fik nedsat i 1903, da loven om menighedsråd blev vedtaget. Dengang brugte udvalget fire år på at skrive en betænkning, men man fik alligevel ikke nogen forfatning. Der har ellers siden 1849 stået i Grundlovens paragraf 66, at "Folkekirkens forfatning ordnes ved lov". Umiddelbart ser det også vanskeligt ud denne gang.

Kirkeminister Bertel Haarder (V) mener for eksempel, at man skal gå "meget praktisk til værks, når man vil reformere folkekirken". Han har netop foreslået en stor reform af arbejds- og kompentencefordelingen mellem menighedsråd, præster, provster, biskopper og andre kirkeligt ansatte.

– Det bliver den største reform af folkekirken, siden I.C. Christensen indførte menighedsrådene. Vi vil bare undgå det ord, kirkeforfatning, fordi det får nogle til at være imod. Jeg vil opfordre De Radikale til at gå ind i det arbejde, vi nu har sat i fuld gang, siger Bertel Haarder.

Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint, har flere gange foreslået et udredningsarbejde om folkekirken, men hun støtter alligevel ikke ubetinget det radikale forslag.

– Personligt ville jeg ikke binde udvalget så meget på hænder og fødder med hensyn til et kirkeråd og et kirkemøde for folkekirken. Desuden burde udvalget inddrage andre trossamfunds forhold, så man kunne få en samlet lovgivning for dem, som er nævnt i Grundlovens paragraf 69, siger Karen Klint.

Socialdemokraterne tager endelig stilling til det radikale forslag i næste uge.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk