Per Ramsdals opgør med fysisk opstandelse har folkelig opbakning

Brorsons kirke, præst Per Ramsdal prædiker, Nørrebro i København,

For folkekirkens præster er det en vedvarende udfordring søndag efter søndag at finde balancen mellem troens gådefuldhed og en moderne tilværelsesforståelse, påpeger lektor i praktisk teologi Anders Holm. Scanpix

Mens kun otte procent af danskerne tror, at Jesus opstod fysisk fra de døde, mener knap halvdelen, at opstandelsen skal forstås som noget rent billedligt. Præster bør være varsomme med at dømme hinanden ude, mener teolog

Fyr ham. Ramsdal skader folkekirken.

Efter at sognepræst Per Ramsdal i Morgenavisen Jyllands-Posten juledag udtalte, at det for ham er svært at tro på, at Jesus rent fysisk gik ud af graven, var flere af hans præstekolleger og teologer hurtige til at ønske Sydhavns-præsten hen, hvor peberet gror.

I mellemtiden er Per Ramsdal af sin biskop blevet sendt på teologisk efteruddannelse. Nu viser en ny undersøgelse, at Ramsdals opgør med troen på en fysisk opstandelse har bred opbakning i befolkningen.

Kun otte procent af danskerne tror således, at Jesus opstod fysisk fra de døde. Omvendt mener 47 procent af de adspurgte i undersøgelsen, at opstandelsen skal forstås som noget rent billedligt. Og en fjerdedel mener kort og godt, at fortællingen om Jesu opstandelse er utroværdig. Tallene viser, at danskerne har det svært med alt for konkrete trosforestillinger, siger religionssociolog ved Københavns Universitet Peter Birkelund Andersen.

”Hvis opstandelsen tænkes ind i en specifik kristen ramme, blandt andet som den kommer til udtryk i trosbekendelsen, er størstedelen af danskerne koblet af. Omvendt vil mange danskere tilslutte sig mere åbne forestillinger om opstandelsen, som giver mere plads til selv at lægge i dem, hvad man vil,” siger han.

For folkekirkens præster er det en vedvarende udfordring søndag efter søndag at finde balancen mellem troens gådefuldhed og en moderne tilværelsesforståelse, påpeger lektor i praktisk teologi Anders Holm.

Opgaven er at finde sprog for mysteriet som en virkelighed, der angår os. Det er det poetiske, billedlige sprog tit bedst til,” siger Anders Holm og tilføjer:

”Opstandelsen er et mysterium, der unddrager sig viden i almindelig forstand. Den kan ikke sådan bevises. Ja, når det kommer til viden og bevisførelse, er det mest sandsynligt, at opstandelsen ikke fandt sted. Men troen forholder sig til mysteriet, og for troen er det afgørende ikke nødvendigvis noget med en krop, der opstod i almindelig biologisk forstand, men snarere at virkeligheden, som vi kender den, overskrides, og en ny virkelighed med nye håb bliver til. Hvis det var nemt at finde sprog for, behøvede vi ikke præsterne. Men det er det ikke. Derfor bør præsterne også være varsomme med for hurtigt at dømme hinanden ude,” siger Anders Holm.

Når det i dag kan være mere end svært for folkekirkens præster at tale om opstandelse og det evige liv, hænger det også sammen med, at den brede folkelige forståelse for kristendommen ikke længere er til stede, siger litteraturprofessor Nils Gunder Hansen, som i flere bøger og artikler har beskæftiget sig med kristendommen i en moderne kultur-kontekst.

”Det har skabt en større forventning til præsternes tro, som i dag skal tro vikarierende på vegne af alle os andre. De gamle Århus-teologer som Johannes Sløk og P.G. Lindhardt kunne derimod udfordre og provokere en tilstedeværende kristentro. De havde noget at spille bold opad, hvorimod en Ramsdal fægter i det tomme rum. At hans provokationer slet ikke afspejler et seriøst teologisk ærinde, gør det selvfølgelig heller ikke bedre,” siger Nils Gunder Hansen.

Han håber alligevel, at de mange teologiske debatter i samtiden kan være med til at genskabe en nerve af frugtbar splid i den teologiske samtale.

Og selvom de færreste danskere er tilhængere af en alt for dogmatisk forkyndelse, så sporer han alligevel en vis folkelig gennemslagskraft hos de af Ramsdals kritikere, som taler klart og tydeligt om kristendommens anliggende.”Jeg tror, at mange folk gerne vil have en fornemmelse af, at der er en eller anden substans i præstens forkyndelse. At der fortsat er noget, som er en gåde, og som vi ikke blot kan afvise, fordi det er svært at tro på. Den stigende andel af befolkningen, som faktisk er optaget af kristendommen, vil ikke spises af med en sludder for en sladder om opstandelsen som en smuk fortælling eller et særligt sprogspil,” siger Nils Gunder Hansen.