Overfald, diskrimination og overfusninger af jøder er et problem i et stigende antal lande i verden.
Sådan lyder en af konklusionerne i en rapport fra den amerikanske tænketank Pew Research Center om modstand mod religion på verdensplan.
Her fremgår det, at antallet af lande, hvor jøder oplever chikane på grund af deres religion, på blot syv år er vokset fra 51 i 2007 til 81 i 2014, der er det nyeste tal i rapporten.
Stigningen sker i en periode, hvor de fleste andre reli-giøse grupper oplever enten tilbagegang eller stabilitet i antallet af lande, hvor de enten af regeringen eller af dele af samfundet bliver chikaneret på grund af deres religion.
Jøder er den religiøse gruppe, der næst efter muslimer og kristne oplever problemer i flest lande, på trods af at de kun udgør 0,2 procent af verdens befolkning, skriver Pew.
Det fremgår ikke af rapporten, i hvilke lande jøder er begyndt at opleve chikane.
Men umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at hadet mod jøder er begyndt at vise sig i dele af verden, hvor man ikke tidligere har haft den slags problemer, siger professor Dina Porat, en af Israels mest fremtrædende forskere i antisemitisme og leder af Tel Aviv Universitets Kantor-center.
Her har man i årtier over-våget antisemitisme på verdensplan, og ifølge Dina Porat kan de se, at antisemitismen primært er et problem i Europa, i USA og til dels i Canada og Sydamerika samt i de arabiske og nordafrikanske lande.
”Umiddelbart ser det ikke ud til, at den er ved at slå rod i nye lande eller regioner. Det handler snarere om, at antisemitiske angreb i mange lande går op og ned over årene.
Det er en udvikling, der bevæger sig i bølger, og pludselig er der nogle år, hvor vi kan se en stigning,” siger hun.
Mens Pews undersøgelse ikke siger noget om omfanget af chikane i de enkelte lande, har det israelske Kantor-center kunnet registrere en markant stigning i antallet af voldelige, antisemitiske angreb på verdensplan de seneste år frem til 2014.
Dina Porat forklarer, at det er en kompleks opgave at finde svar på, hvorfor antisemitismen nogle år stiger. I visse år har de kunnet registrere en sammenhæng med de krige, Israel har været involveret i, hvilket især var tilfældet i 2014, hvor Israel var i krig i Gaza.
Men billedet er langtfra entydigt.
Generelt mener Dina Porat, det er en for overfladisk analyse af fænomenet at forklare det ud fra konflikten mellem Israel og mellemøstlige lande.
”Jøder er blevet chikaneret og angrebet i Europa lang tid før 1967 (hvor Israel under Seksdageskrigen blandt andet besatte Vestbredden, Østjerusalem og Gaza, red.). Antisemitismen bunder i noget dybere end, hvad der sker i Mellemøsten i dag, og kan blive udløst af et væld af faktorer, der varierer fra år til år,” siger hun.
De seneste år er den store indvandring til Europa fra muslimske lande som Irak og Syrien ofte blevet brugt som forklaring på, at antisemitismen er i vækst.
”Der er ingen fremtid for jøder i Frankrig på grund af araberne og på grund af en meget anti-israelsk holdning i samfundet, hvor både den nye og oprindelige antisemitisme samler sig,” lød det tidligere på ugen fra Natan Sharansky, leder af organisationen Jødisk Agentur i Israel, under et besøg i Frankrig.
Den muslimske indvandring kan formentlig forklare en del af stigningen, siger Dina Porat, men igen er det ikke hele forklaringen.
For midt i den store tilstrømning af flygtninge til Europa kunne Kantor-centeret i 2015 registrere et fald på 40 procent i antallet af voldelige, antisemitiske handlinger i verden.
Det handler dog næppe om, at antisemitismen er på tilbagetog, forklarer Dina Porat. Hun ser blandt andet nedgangen som et resultat af de meget blodige terrorangreb, der har ramt både Paris, Bruxelles og København, hvor jøder var en del af målene.
Herefter er politibevogtningen af jødiske institutioner i Europa øget markant, ligesom mange jøder ikke længere tør bære religiøse symboler som for eksempel kalot i det offentlige rum og derfor ikke længere på samme måde er synlige mål.