Rapport om hadforbrydelser affejes som ubrugelig

”Vi kan ikke diskutere hadforbrydelser mod religiøse på et konstruktivt plan med sådan en tilgang. Særligt i forhold til den stigende antisemitisme er det dybt kritisabelt, at jøderne skal bruge deres egne ressourcer på at lave en kortlægning. Det gælder også det muslimske samfund,” siger Khaterah Parwani. Foto: Kasper Palsnov / Scanpix Denmark

Problemet er, at det snarere er en beskyttelse af gerningsmanden end af offeret.
Jens-Martin Eriksen

Ny rapport om hadforbrydelser kritiseres for at ignorere oplysninger om ofrenes religiøse baggrund

Hvad kan man bruge en rapport om hadforbrydelser til, når den ikke afdækker ofrenes baggrund?

Det spørgsmål stiller iagttagere sig selv efter offentliggørelsen af en statslig rapport om hadforbrydelser, som kritiseres for at ignorere afgørende oplysninger om religiøs chikane.

Kortlægningen, der er foretaget af konsulentvirksomheden Cowi for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, tager udgangspunkt i svar fra 6043 personer og viser, at 2,4 procent er sikre på eller har svaret ”ja, måske” til, at de er blevet udsat for en hadforbrydelse på grund af deres religion og tro. Det svarer til 142 personer.

Men undersøgelsen, der er bestilt af Integrationsministeriet, viser altså intet om, hvilken religion ofrene for hadforbrydelser har. Det skyldes ifølge rapporten blandt andet, at følsomme oplysninger om eksempelvis personers tro ikke må behandles uden samtykke. Derudover vurderes det, at spørgsmål om eksempelvis ”religiøst tilhørsforhold” vil være behæftet med usikkerhed, ”hvilket kan være problematisk i forhold til, hvordan opgørelser og resultater kan anvendes i den offentlige debat”- som der står i rapporten.

Men hensynet til den offentlige debat er ikke en valid grund til ikke at spørge ofrene om religiøs baggrund, siger forfatter Jens-Martin Eriksen, der har beskæftiget sig indgående med ytringsfrihed.

”Hvis man begynder at indregne mulige konsekvenser af at viderebringe oplysninger, ender man på et helt vanvittigt skråplan, som vi kan se udfoldet i grotesk målestok i Sverige,” siger Jens Martin Eriksen og henviser til svenske mediers praksis med at undlade at nævne gerningsmænds etnicitet.

”Det lugter det af her. Problemet er, at det snarere er en beskyttelse af gerningsmanden end af offeret. De ting, vi ikke må få noget at vide om, kommer så til at florere andre steder uden at blive valideret,” siger Jens Martin Eriksen, der senest har arbejdet med, hvordan medier filtrerer oplysninger fra i deres arbejde.

En anden grund til, at Cowi ikke har undersøgt den religiøse baggrund hos ofrene, er hensynet til mindretal i Danmark, som, hvis de er meget små, let ville kunne identificeres, hvis de svarede på spørgsmålet. Eksempelvis det jødiske samfund i Danmark, forklarer Birgit Lindsnæs, seniorkonsulent i Cowi.”Hvis de adspurgte grupper er for små, så vil man kunne identificere, hvem der har svaret på spørgsmålene. Det skal man ikke kunne, og derfor vurderede vi, at Datatilsynet ikke ville godkende dette,” siger Birgit Lindsnæs, der dog påpeger, at der i rapporten henvises til Det Jødiske Samfunds registrering fra 2013 om antisemitiske overfald.

Men det er et misforstået hensyn, mener Dan Rosenberg Asmussen, formand for Det Jødiske Samfund i Danmark.

”Jeg må konstatere, at rapporten ikke fanger de ting, som undersøgelsen skal afklare. Som hvilke religiøse grupper, der udsættes for hadforbrydelser, og hvilke antipatier der gør sig gældende. Jeg forstår ikke det hensyn, der tages, og det misforståede hensyn er med til ikke at give et retvisende billede af hadforbrydelser i Danmark,” siger Dan Rosenberg Asmussen.

Også Khaterah Parwani, talskvinde for Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racediskrimination og næstformand i Exitcirklen, er kritisk over for rapportens metode:

”Vi kan ikke diskutere hadforbrydelser mod religiøse på et konstruktivt plan med sådan en tilgang. Særligt i forhold til den stigende antisemitisme er det dybt kritisabelt, at jøderne skal bruge deres egne ressourcer på at lave en kortlægning. Det gælder også det muslimske samfund,” siger Khaterah Parwani.

Hos Cowi erkender seniorkonsulent Birgit Lindsnæs, at det ville være interessant at få belyst, hvilken religion ofrene for hadforbrydelser bekender sig til.

”Det er ikke et uinteressant spørgsmål, men med så stor en rapport med så mange data kunne vi ikke løse den udfordring. Derfor blev det fravalgt. Men der er mange ting, man kunne have gjort, og jeg tror alligevel, vi har fanget mange andre vigtige pointer, som jeg håber, der vil blive sat fokus på. Men tingene kan altid gøres bedre.”